Dårligdommene ved Versaillesfreden om igen?

Det er tidligere overvismand Christen Sørensen, der i et interview i Ræson, se her, hævder, at den måde, EU i dag behandler Grækenland på, minder om den måde, de sejrende lande efter Første Verdenskrig behandlede Tyskland på. Det kan der være noget om. Det siger jeg, selv om en filosof ved navn Lars Östman i et ”indspark” i Berlingske vender sig imod det, se her. Men hans indvendinger er ikke meget værd. Nej, Christen Sørensen har ret i, at – som han siger – Euroen er en katastrofe for Grækenland. Og han har også ret i at sammenligne Grækenlands situation nu med Tysklands efter Første Verdenskrig.

Problemet med Tyskland var – og problemet med Grækenland er – at man ikke gav landet mulighed for at betale de penge, der skulle betales. I Tysklands tilfælde efter Første Verdenskrig var situationen den, at alle lande i mellemkrigstiden lukkede deres grænser for andre landes varer. Lad os tage Frankrig! Hvis Tyskland har en gæld til Frankrig og vil betale af på den, må det skaffe sig nogle franske francs at betale med. Og hvordan kan Tyskland gøre det? Ja, det kan det naturligvis kun gøre ved at sælge nogle varer til Frankrig. Men når hvert land lukker sig inde bag høje toldmure, og Frankrig også gør det overfor Tyskland, sættes Tyskland på en umulig opgave.

Men hvorfor opførte Frankrig (og de andre kreditorlande) sig så så tåbeligt?

Fordi man mente, at de tyske varer ville udkonkurrere de franske og dermed skabe arbejdsløshed i Frankrig. Og man kunne ikke indse, at man ikke både kunne forlange tilbagebetaling af gælden og intet salg af tyske varer til Frankrig.

De samme tåbeligheder ser man i dag i Euro-landenes behandling af Grækenland. Hvis Grækenland skal betale af på sin gæld, må landet kunne eksportere. Grækenland er imidlertid bundet til euroen, og denne bundethed har betydet, at dets lønninger er blevet altfor høje. Tyskerne har derfor med lethed kunne udkonkurrere grækerne på det fælles marked. Det har man en tid lang kunne klare derved, at Grækenland optog en række statslån. Men på et tidspunkt går den ikke længer. Og hvad så? Ja, så må man vælge mellem den interne og den eksterne devaluering.

Den interne devaluering består i, at man drastisk sætter lønningerne ned. Men da man ikke samtidig sætter andre betalinger ned, f. eks. huslejerne, betyder det, at mange må gå fra hus og hjem. Og så er der ikke noget at sige til, at en sådan form for devaluering skaber uro i befolkningen.

Derfor foreslår Christen Sørensen, at man foretager en ekstern devaluering, dvs., afskaffer euroen og genindfører drachmen. Det vil svare til, at man gennemfører den interne devaluering 100% og ikke som nu, hvor kun lønningerne nedsættes, kun 50%. Så kan grækerne senere igen komme med i euroen, når de har fået orden i deres økonomi.

Jamen, hvad så med hele euro-projektet! Så risikerer vi jo, at mange flere lande også skal udtræde af euro-samarbejdet! Ja, måske. Men hvad så? Jeg lægger mærke til, at Christen Sørensen siger følgende:

”Euroen er efter min mening den største katastrofe for dem, der vil et fælles Europa. De spændinger, der kommer mellem nord og syd, bliver så store, at de sætter hele EU-projektet tilbage. Og euroen udgør i øvrigt også en stor fare for EU som sådan. Når du får fælles valuta, får du også en fælles politisk skæbne. Det kan godt være, at man ikke vil indse det, men hvis man ikke er villig til at dele skæbne med hele EU, så skal man ikke have den fælles valuta. Du kan også se, at EU ved at blive delt op i tre blokke under det pres, der er nu: euroområdet, dem uden for euroområdet, og af dem som har meldt sig helt ud, for eksempel England. Så euroen samler ikke, den splitter. Og er det det, vi har brug for i Europa? Ikke efter min mening. Derfor mener jeg, at euroen er en stor fejltagelse”.

Det er hårde ord. Men desværre kun altfor sande ord. Og desværre også ord, der falder på vore politikere som vand på en gås.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret, Samfundsforhold. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.