Hvis land og hvis kultur?

Igår (den 11. februar 2013) diskuterede man ytringsfrihed i den sene Deadline (se eventuelt her: http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/seudsendelser.htm#/70252 ). Det var religionshistoriker ved Københavns Universitet Mikael Rothstein og komiker Lasse Rimmer, der deltog. Debatten var foranlediget af attentatet på Lars Hedegaard, og det var lidt spændende, om man ville fremkomme med et ”ytringsfrihed – men”, eller man ville nøjes med at sige ”ytringsfrihed – punktum”. Lars Rimmer var meget betænkelig ved dette ”ytringsfrihed – men”; han ville ikke forhindre nogen i at komme med mere eller mindre videnskabelige årsagsforklaringer på attentatet, men han mente, at man skulle holde de to ting skarpt adskilte: Hedegaards udtalelsers skarphed og en forklaring af sociologisk art, idet en sådan forklaring uvægerlig ville komme til at fremstå som en undskyldning for attentatet, hvis de to ting blev fremsat i forbindelse med hinanden, og han ville på ingen måde være med til at undskylde mordforsøget.

Rothstein gav Rimmer ret i denne betragtning, men mente ikke desto mindre, at det var hans videnskabelige pligt at gøre opmærksom på, hvor stødende ord kan være i visse miljøer; han sagde ligefrem, at ord kunne dræbe, og han havde efterfølgende meget vanskeligt ved at undgå den anklage, der lød fra ordstyreren, Martin Breum: at han jo på den måde netop sagde ”ytringsfrihed – men”.

To ting skal nævnes fra debatten. Plus en tredie, som ikke blev nævnt i debatten.

Man spurgte Rothstein, om ikke hans forsøg på videnskabeligt at forklare attentatet i sidste ende gik ud på det samme, som når man sagde om en kvinde, der var blevet voldtaget, at hun selv var ude om det, for hun havde klædt sig altfor udfordrende. Den klemme lykkedes det ikke Rothstein at slippe ud af, selv om han – naturligvis, som det politisk korrekte menneske, han er – bedyrede, at sådan tænkte han da slet ikke, uha, uha!

Det han var ude på at få med ind i debatten – og det er så det andet, der her skal nævnes fra denne Deadline – var, sagde han, at gøre opmærksom på, hvor hårdt ord kan ramme andre. Og så fortalte han om sine egne oplevelser engang i Amazonas; her havde han sagt ét eller andet, som i den grad havde ophidset den amazon-indianer, han var ved at udspørge, at han og hans ledsager måtte skynde sig at tage benene på nakken. Ledsageren havde siden sagt til ham, at det ville have været en mindre fornærmelse mod indianeren, hvis han havde stukket ham en knytnæve i ansigtet.

Sådan, lød argumentet, måtte han som religionshistoriker gøre os danskere klart, at vi med vore hårde ord kan gøre langt mere skade, end vi forestiller os.

Og så kommer vi til det tredie spørgsmål, det, som slet ikke blev taget op i debatten, nemlig det spørgsmål, der er anbragt i overskriften: ”Hvis land og hvis kultur?”

Allerede i grundskolen lærte vi, at der er forskel på den måde, de forskellige folkeslag hilser på hinanden på. Vi morede os lidt, da vi hørte, at maorierne gnider deres næser mod hinanden i stedet for at give hånd og sige goddag, og jeg mener også, at vi afprøvede denne hilseform, dog uden den store succes; vore næser var vist lidt for lange til, at det føltes naturligt. Men vi var da hele tiden klar over, at en sådan oplysning blev givet for at hjælpe os, hvis vi engang skulle komme til at stå midt iblandt en flok maorier og skulle sige ”goddag”. Vi gik alle ud fra, at ankom der en maori til vore breddegrader, så var det ikke hans hilseform, men vores, der ”gjaldt”.

Derfor er jo Rothsteins eksempel fra Amazon-landet helt ved siden af. Det er sandt, at når han kommer til deres land, så må han stikke fingeren i jorden for at finde ud af, hvilke regler for god opførsel der gælder dèr. Det er klogt, for så undgår han at rammes af indianernes vrede. Og det er hensynsfuldt, for så falder han bedre ind i deres kultur, så udfylder han sin gæsterolle på bedre måde.

Men det er jo ikke os danskere, der har begivet sig ind i islam-land, det er muslimerne, der er kommet til os. Bevares, vi kan da som gode værter godt bevæge os i retning mod dem, endda bevæge os ret langt for at være venlig og imødekommende overfor dem. Men vi forventer jo da, hvor imødekommende vi end anstrenger os for at være, at de fremmede prøver at sætte sig ind i vores kultur og ikke søger at få os ind under deres regler. Vi forventer, at de prøver at forstå os og vore omgangsformer, for vi går da ud fra, at det er disse omgangsformer og disse regler, der også fremover skal gælde her i landet.

Jeg har flere gange prøvet at tage vore muslimske landsmænd i forsvar. Da således en imam ved navn Raid Hleihel engang for mange år siden hævdede, at det ikke var god muslimsk skik, at en kvinde brugte parfume, når hun bevægede sig ud i det offentlige rum, vakte det stor opstandelse blandt vor folkelige elite. Jeg tog ham i forsvar, se her: https://ricardtriis.wordpress.com/2009/12/28/er-kvinder-satans-redskab/ og hævdede, at man måtte give diverse muslimer tid til at forstå vor anderledes kultur, ikke mindst måtte vi kunne sætte os ind i, at en mand, der kom fra en kultur, hvor alle kvinder gik tildækket, måtte få et mindre chok, når han så de danske kvinder i deres sommertøj. Men jeg fastholdt naturligvis, at det var ham, der skulle lære at begå sig i det danske offentlige rum, ikke de danske traditioner for kvindepåklædning, der skulle rettes ind efter hans opfattelse.

Det synspunkt har ikke kunnet opretholdes. På nogle skoler har man måttet give efter for muslimske krav fra drengene i de ældste klasser om, at de ikke ville undervises af en kvinde i en stramtsiddende bluse. Og vi har stadig ikke opnået den forståelse fra de muslimske drenges og mænds side, at de undlader at kalde danske piger for ”ludere”, fordi de ikke går klædt som muslimske piger, eller bare, fordi de ikke er muslimer.

Så på det område sker der altså det, som alle tilhængere af multikulturalismen nægter at anerkende: der finder et kultursammenstød sted. Og på det område nægter multikulturalisterne stædigt at bøje sig: ikke tale om, at de vil opfordre danske kvinder til at klæde sig mindre udfordrende. Danske kvinder har minsandten ret til her i landet at klæde sig så udfordrende, som loven tillader. Basta!

Helt anderledes reagerer multikulturalisterne, når det gælder debatten om islam, om indvandring og om det kultursammenstød, der finder sted. Her er der ingen af dem, der vil fastholde danskernes ret til at debattere så frit, som vi nu har for skik her i landet. Nej, uha da da, her må vi virkelig tage hensyn, her må vi virkelig passe på ikke at sige noget, der kan støde de fremmede. Og vi, der ikke rigtig forstår at indordne os under disse nye tilstande, vi må dertil finde os i, at Mikael Rothstein med sit eksempel fra Amazon-landet gør det utvetydigt klart, at det er os, der nu er de fremmede i landet og tænkes at tage hensyn til dem, der er tilrejsende, og hvis kultur skal gælde i landet fremover. I hvert fald, hvis debatkultur skal gælde fremover, ikke hvis klædedragtskultur skal gælde.

Hvornår lærer vi at glæde os over vor danske kultur, både over debatkulturen og påklædningskulturen? Hvornår lærer de mange multikulturalister iblandt os at overføre deres glæde over dansk kultur og fastholden ved samme fra pigernes sommertøj til debattens måske hårde, men aldrig voldelige tone?

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Hvis land og hvis kultur?

  1. Morten - - - siger:

    Mikael Rothstein gentager jo bare den gamle sandhed, at “pennen er stærkere end sværdet”. Er det ikke simpelthen det, han gør? Han gør os opmærksom på, at vi skal være morderligt forsigtige i omgangen med ordet og stregen. Den logiske konsekvens er, at ligesom det i dag kræver våbentilladelse, eller i det mindste prøveaflæggelse, at eje et våben, ja så ville det give mening at indføre en pennelicens at eje dette potentielt destruktive instrument, som pennen – eller et tastatur – er.

    Hva’? Jo jo – det er skam det, han siger.

    Lad ikke din kuglepen ligge frit fremme, hvor der færdes børn! De kunne komme for skade at lave livsfarlige tegninger med dem! Det er set før.

    – – –

  2. Nielsen siger:

    Det er ikke interessant at læse dine betragtninger over en eller anden ligegyldig udsendelse i det fjernsyn folk er mere eller mindre tvungne at betale til. Jo længere tid der går, jo mere ligegyldige bliver DR’s påstande.
    Det er betydeligt interessantere hvad Mogens Glistrup skriver og mener om de samme idioter.
    Det er ikke for at være uvenlig, men for at gøre dig opmærksom på at der er mennesker før dig, som har fattet mere end du.

  3. JC siger:

    Multikuturalister som Mikael Rothstein og i øvrigt samtlige regeringspartier, argumenterer stærkt for at vi endeligt ikke må støde eller fornærme muslimerne – hverken dem der bor som gæster i vores land eller internationalt.
    De glemmer bare, at vi vantro ALTID vil blive betragtet som om vi bevidst fornærmer islam.
    For islamister (alle der bekender sig til islam) er både kristne, ateister osv. at betragte som frafaldne vantro, fordi de tror, at vi alle fødes som muslimer.
    Derfor er den en fornærmelse mod dem, at vi har fravalgt islam – det er jo forbudt i koranen! Det er også en fornærmelse hvordan vi klæder os, hvordan vi spiser, hvordan vi taler og hvordan vi giver lige rettigheder til kvinder og minoriteter.
    Stort set alt hvad vi i Danmark står får og lever efter er en fornærmelse mod islam og som konsekvens er den hellige krig indledt mod os. Vi oplever det i øjeblikket som hærgende grupper af islamiske terrobander, som knivstikker, overfalder, gruppevoldtager danskerne, så vi skræmmes til at tie, til at tildække os og til at give islam endnu større indrømmelser.
    Næsten uanset hvad vi gør, vil vi altid være at betragte som fornærmende vantro – undtagen hvis vi lader os tvangsomvende og underkaster os som slaver for den fascistiske og racistiske kriger-ideologi, der har fået status som en.religion.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s