Hvem er racist?

Det er ganske mærkeligt. Da nyheden om mordforsøget på Lars Hedegaard blev viderebragt, skete det på mange medier på den måde, at man nok denne gang undlod at sige ”ytringsfrihed – men”, men dog ikke undlod at gøre opmærksom på, at man ikke var enig med Lars Hedegaard. Det gjorde man på lidt forskellig måde i Danmark og i Sverige. Man var mere hård i filten i vort kære naboland. Dèr fremhævede man Lars Hedegaards ”islamofobi” og nævnte flere gange, at han havde fået en dom for racisme (skønt Højesteret havde frikendt ham).

Og multikulturalisterne undser sig heller ikke for flere gange at nævne, at Lars Hedegaard er redaktør på det nyudkomne blad ”Dispatch International”, som man raskvæk kalder ”racistisk” og ”fremmedfjendtligt”.

I den forbindelse var det noget af en øjenåbner at finde en artikel på det svenske ”Avpixlat”, som også står i ”Dispatch International”, se http://avpixlat.info/2013/02/15/du-ar-rasist-kuffar/. Den er skrevet af Jeppe Juhl, og den prøver på en sober måde at udrede de forskellige begreber. Ikke desto mindre ender den med den noget overraskende konklusion, at det ikke er Lars Hedegaard eller ”Dispatch International”, der er racistisk, men multikulturalisterne. Og konklusionen er netop en konklusion, det vil sige: der er ikke tale om en udveksling af skældsord, men om et velunderbygget ræsonnement.

Hvordan når han dog frem til denne konklusion?

Først anfører han, at multikulturalisterne ikke skelner mellem at være modstander af en ideologi og at være modstander af de mennesker, der er grebet af denne ideologi. Og her må jeg give ham ret. Det er noget, man har set talrige gange. Bare det forhold, at man konsekvent kalder Lars Hedegaard ”islamofob” og ikke ”islamkritiker”, viser, at man ikke foretager denne væsentlige skelnen. Som Jeppe Juhl skriver:

Bara för att jag med hela mitt intellekt föraktar den stamkultur, de hedersbegrepp och det trossystem som har dominerat den arabiska världen de senaste 1400 åren, betyder det givetvis inte att jag har något emot de enskilda människor som varit så otursamma att de har fötts in i denna misslyckade civilisation.

Nej, vil man tale om racisme, så gå til de SS-soldater, der uden videre bankede jødiske babyer ind i en mur for at spare en kugle. De var racister. De mente om sig selv, at jøderne var undermennesker, de selv overmennesker. Men ingen – selv ikke vore dages mest rabiate multikulturalister – vil vel mene om Hedegaard og konsorter, at de tænker på den måde.

Det er ikke dèr, man i vore dage ser racisme. Den ser man derimod blandt andengenerationsindvandrerne. ”De forspilder det eneste liv, de har fået på denne jord, med at dyrke hadet, et racistisk had, som er en del af deres identitet, en del af deres stammekultur, men først og fremmest en del af deres religion, som bygger på koranen, der saglig set er fyldt med racistiske udsagn”.

På den baggrund kan han anklage multikulturalisterne for racisme. Fordi de tager disse hadende andengenerationsindvandrere i forsvar og prøver at undskylde dem på enhver måde, derfor har de medansvar for den store forøgelse af hadforbrydelser mod jøder og homoseksuelle, der nu forekommer, og for de mange æresdrab på muslimske kvinder, der prøver at bryde ud af den sociale kontrol, de er underlagt.

Men ikke nok med, at multikulturalisterne tager muslimerne i forsvar – det er jo kun indirekte racisme – de ser også ned på vore indvandrere, de betragter dem som underudviklede mennesker, som endnu ikke er kommet op på vort stade.

Det er jer, der udøver den bløde racisme. Det er den afart, som medfører, at vi behandler muslimske indvandrere som dumme børn, som fortabte, der ikke kan klare sig i det vesterlandske samfund, og som derfor ikke har de samme forpligtelser som de oprindelige beboere, hedder det hos Jeppe Juhl.

Der har vi det. Midt i al deres velmente godhed er de racister, disse multikulturalister. Bag al deres ”forståelse”, ”imødekommenhed”, ”indlevelse” ligger der en herrefolksmentalitet, som betragter sig selv og sin egen kultur som overlegen, og ”de andre” som underlegne, som det er åh så synd for.

Desværre passer denne racistiske anskuelse som hånd i handske til en tilsvarende racisme hos de muslimske indvandrere: de anser det for fuldstændig korrekt, at de er ofre for forfølgelse fra de vestlige samfunds side. Der skal ingenting til, før de råber ”racisme”, før de føler sig krænkede på deres kultur og religion. De har med sig fra deres muslimske oprindelsesland, at ingen kritiserer deres religion, og de gør, hvad de kan, for at undgå, at det sker i de lande, de er emigreret til.

Så kommer de til vore lande. Og her møder de en venstrefløj, der ser på dem som imperialismens uskyldige ofre, som man ikke kan forvente noget af, og som man heller ikke kan stille krav til.

Denne herrefolksmentalitet fra venstrefløjens side har vist sig at være katastrofal, eftersom den har forstærket den krænketheds- og offermentalitet, som denne gruppe havde i overflod, allerede inden de kom hertil. Og samtidig har den været en hæmsko for en allerede i forvejen næsten umulig integration.

Dette er, for mig at se, et forsøg på at forstå det næsten uforståelige: Hvorfor så store dele af den danske elite finder det at kritisere islam uforeneligt med deres samvittighed. Se også mit indlæg mod biskop Kjeld Holm: https://ricardtriis.wordpress.com/2012/01/15/den-relativistiske-biskop/

Og måske også dette: https://ricardtriis.wordpress.com/2012/02/03/bjaelken-og-splinten-altid-et-aktuelt-emne/

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s