Overtager islam Europa?

Imam Naveed Baig har ret i, at det er lidt nedslående, at man i stedet for at debattere indholdet af det såkaldte interview med Lars Hedegaard søndag den 17. marts kl 22.30 i Deadline har diskuteret formen. Det skrev han i Kristeligt Dagblad, se http://www.etik.dk/artikel/503040:Medieetik–Imam–Hedegaards-ord-ignoreres-i-debat-om-medieetik .

Det hænger nu i nogen grad sammen med, at formen var så usædvanlig, interview’eren så barsk og pågående, at Hedegaard ikke fik tid til at svare.

Lad mig tage et enkelt eksempel frem. Martin Krasnik havde fundet et citat fra en bog, som Lars Hedegaard skrev sammen med Helle Merete Brix og Torben Hansen tilbage i 2003, ”I Krigens Hus”. Og det fik ham til vedholdende og insisterende at spørge, hvor beviset var for, at muslimerne havde planer om at overtage Europa. Bevares, det tager nogen tid at få forklaret, at det jo ikke er sådan, at der foreligger en masterplan, som muslimerne så lydigt følger, men at det alligevel godt kan gå sådan, at muslimerne overtager mere og mere af Europa. Hvis nu Krasnik havde været lidt mere lyttende, hvis han f.eks. i handling og holdning havde givet udtryk for det, han skrev i den mail, hvormed han inviterede Hedegaard til interview – her skrev han bl.a.:

 

Jeg er en stor beundrer af din vedholdenhed og dit mod til at sige din mening! Det glæder mig utroligt meget, at du klarede det kujonagtige, rædsomme angreb på dig og er konstant forundret over den udbredte, manglende evne til at bakke dig klart og tydeligt op. Det ville være helt fantastisk og interessant at have dig i programmet til et langt interview.

 

– altså, hvis han virkelig ærligt mente, at Hedegaards opfattelser var fantastiske og interessante, så ville han måske have kunnet lytte sig frem til, at det trods uenigheder i den muslimske verden godt kan give en vis mening at se en risiko for, at Europa vil blive overtaget af islam. Men alt det, han skrev i sin mail, synes at have været lokkemad for Hedegaard, intet mere.

Jeg har ikke læst ”I Krigens Hus” igennem for at finde svar på, om dens forfattere opererer med en muslimsk masterplan for overtagelse af Europa. Men Mikael Jalving har anmeldt bogen i 2008, se http://jalving.blogs.berlingske.dk/2008/02/19/i-krigens-hus/ , og han skriver:

Er der tale om et komplot eller en masterplan? — Ikke nødvendigvis, svarer forfatterne. Og måske betyder det ikke stort i forhold til det simple faktum, at tilvandringen begyndte, voksede og er steget støt lige siden, godt hjulpet på vej af næstekærlige regeringer i Europa, sådan at europæiske storbyer i dag er præget af frivillige, muslimske ghettoer og mediebegivenheder, hvormed myndighederne drives på tilbagetog af muslimske krav om “respekt” og religionens “ukrænkelighed” samt fortsatte beskyldninger om “diskrimination” og “racisme”.

Der er altså andre ting, der gør, at den muslimske sharia lige så stille lister sig ind i vore samfund blandt muslimerne. Og der er ikke meget, vi kan gøre imod det. For skal muslimerne ikke have religionsfrihed?

Krasnik havde også læst den erklæring, som en række muslimske stater havde udsendt i 1981, den såkaldte Mekka-erklæring. Og han hævdede (som om han var ekspert i at læse muslimske dokumenter) at han ikke så nogetsomhelst, der kunne ligne en masterplan for magtovertagelse i Europa i denne erklæring. Jalving er mere positiv overfor forfatterne af ”I Krigens Hus” og skriver:

Mekka-erklæringen er ikke en formel beslutning, men en hensigtserklæring, dvs. et politisk ønske. Her hedder det bl.a.: “Alle muslimer, selv om de taler forskellige sprog, har forskellig hudfarve, bor forskellige steder og adskiller sig fra hinanden på andre måder, udgør én eneste nation, knyttet sammen af en fælles tro (…), idet de påtager sig én opgave for hele verden.”

Der er mere i samme skuffe i den officielle erklæring – og man kan altid diskuterer kildens ophav og betydning. Men man kan ikke blot feje problemet ind under gulvtæppet og lade som om, fundamentalismen ikke eksisterer og ikke er relateret til virkeligheden i de europæiske byer.

Det vil sige: Krasnik søgte at overbevise seerne om: at Lars Hedegaard virkelig var langt ude, når han var bange for en muslimsk magtovertagelse i Europa. Men den tese er måske ikke så tosset endda. Ved nærmere eftertanke, altså, en eftertanke, som seerne dog ikke fik mulighed for at foretage.

Lad mig til sidst prøve at knytte denne tendens til at ville danne ghettoer, hvor der udelukkende bor muslimer, sammen med det muslimske menneskesyn.

Ifølge dette menneskesyn, kan mennesket ikke styre sig selv. Det er nødvendigt, at der er tvang udefra, ellers kan samfundet ikke bestå. Det er blandt andet derfor, muslimer er så snerpede med hensyn til kvinders påklædning. For mænd kan ikke styre sig selv. De er ude af stand til at modstå de drifter, som Gud har nedlagt i dem. Får drifterne anledning, bryder de frem og øver deres skadelige indflydelse. Og formaninger eller belæring duer ikke her. Nej, her må tvang til udefra, fra samfundet. Tvang, så kvinderne klæder sig ærbart, ikke bruger parfume på åben gade (det kan friste mændene over evne), tvang, så de slår øjnene ned, når de på gaden passerer en mand, tvang, så en mand og en kvinde aldrig er alene i et rum sammen, tvang, så pigerne næsten holdes indespærrede i deres hjem, indtil de skal giftes.

Vi vesterlændinge har den opfattelse, at mennesker kan og skal socialiseres, dvs., der skal under opvæksten indbygges nogle automatiske hæmninger i os, vi skal f.eks. forsynes med en samvittighed, så vi ikke har det godt, hvis vi har brudt nogle moralregler, hvis mening vi godt kan forstå. Og da vi har erfaret, at en kvindelig påklædningskodex, som tillader de kvindelige former at ses, som lader de bare ben træde frem om sommeren, som lader en mere eller mindre dyb kavalérgang være synlig, gør livet ganske fornøjeligt og spændende og ikke ophidser mænd mere end til et behageligt mellemniveau, så lader vi glad og gerne den slags passere. Og vi formoder uvilkårligt, at det gør muslimerne også, når de er kommet ind i vort land, og derfor endelig er sluppet fri af deres tvangssamfund.

Men nej, det gør de ikke. For deres menneskesyn tilsiger dem at gøre vrøvl, tilsiger dem at hævde, at vi er seksuelt løsslupne, og får dem til at se ned på os som mindreværdige i moralsk henseende. Og i hvert fald det er med til at understøtte den ”mistanke”, at de hele tiden om forholdet mellem dem og os mener, at de er bedre, mere moralske, mere fromme. Det har ganske vist deres religion hele tiden fortalt dem, men når de ser på vore kvinder, når de ser vore reklamer, når de læser om vores frie forhold til pornografi (eller måske selv ser pornografien), så får de denne opfattelse bekræftet.

Altsammen altså, fordi de mener, at mennesket ikke kan styre sig selv.

Det er også derfor, de ”missionerer”, som de gør: De erobrer med militær magt statsinstitutionen i et land, de indfører muslimsk retsvæsen og jurisdiktion, de opstiller regler for ikke-muslimers gøren og laden. Ikke, fordi de er onde mennesker, ikke fordi de er magtgale, men fordi deres menneskesyn siger, at sådan må det gøres. Mennesket kan ikke styre sig selv, staten må opstille regler, og hvilke regler er fastsat på forhånd i shariaen.

Og kommer de til et land, hvis statsinstitution de ikke sådan lige kan overtage, som de jo gør gennem deres indvandring til de europæiske lande, så prøver de at få det samme menneskesyn til at slå igennem. Ikke på statsniveau, ganske vist, men i de mere nære sammenhænge. F.eks. derigennem, at de søger at bo mange muslimer sammen, så de i fællesskab kan udføre den sociale kontrol, uden hvilken de ikke kan være gode muslimer. Den styrke i retning af at gøre det gode, som vi mener, vi får gennem undervisning, formaning og dannelsen af en samvittighed, den får de gennem deres samfunds sociale kontrol.

Hvor vi i vores opdragelse lægger vægt på personlighedsdannelse, på at gøre eleverne i skolerne til stærke selvstændige væsener, der selv kan finde ud af tingene, dèr søger de at styrke de sociale bånd mellem familiens lille énhed og muslimernes større énhed. Derfor ser vi også, at de kvinder, der flygter fra et ulykkeligt og måske brutalt ægteskab, er yderst ulykkelige ved situationen, fordi de savne deres families beskyttelse. Og vi ser også, at muslimer ofte optræder i flokke, de skal have andre, de kan læne sig op ad, for at kunne føle sig trygge.

Jeg véd ikke, om ”I Krigens Hus” har fået den side af sagen med. Men den er væsentlig. Det er ikke magtbegær, det er fromhed, der præger muslimerne. De mener ikke om sig selv, at de er ude efter at overtage Europa. De mener blot, at det er bedst for en muslim at bo blandt andre muslimer og i sidste ende bedst for dem at bo i en islamisk stat. Og de mener også, at når mennesker ikke kan styre sig selv, kan de selvfølgelig heller ikke lovgive for sig selv. Derfor har de ikke meget tilovers for de love, som vore demokratiske forsamlinger har vedtaget. Det er jo blot menneskelove, og hvordan skal det kunne give trygge og gode samfund, når nu mennesket er ude af stand til at styre sig selv.

Jamen, kan de da ikke se, at det faktisk giver gode og trygge samfund, når mennesker selv er med i lovgivningsprocessen?

Det tror jeg egentlig godt, de ville kunne efterhånden. Men så må de nok først ud af den offerrolle, som vi i høj grad har tildelt dem. I det hele taget er jeg vist lidt mere optimistisk end Lars Hedegaard, hvad angår Europas fremtid. Men jeg mener – vistnok som han – at det i første række ikke er muslimerne, vi islamkritikere skal tale til, men vore naive medborgere, at de kan undgå gennem deres naivitet at gøre tingene værre. Det, det drejer sig om, er derfor netop det, Hedegaard har gjort: at prøve at opstille og fastholde forskellen på os og dem, på vores kultur og deres, på vort menneskesyn og deres. For det er farligt for den fremtidige udvikling, hvis vi naivt går ud fra, at alle mennesker ens. Jovist, alle mennesker har ens rettigheder i vore samfund, hvad enten de er muslimer, kristne eller buddhister. Men det er ikke det samme som at sige, at de er ens.

Dog, Krasnik-interview’et var ikke egnet til at gøre os klogere. Krasnik havde ellers chancen for selv at blive det. Men han havde en anden dagsorden: at forhindre Lars Hedegaard i at gøre os klogere på islam.

Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Overtager islam Europa?

  1. Ja, det er så spørgsmålet om Lars Hedegård (LH) kan gøre os klogere på islam – og islams hensigter. Du har ret i at interviewet ikke var nogen hjælp – men jeg er ikke enig i at Krasnik ikke gav LH en chance for at forsvare sine synspunkter.
    Nu kender jeg ikke LH af andet end navn og hans virksomhed med Trykkefrihedsselskabet – har faktisk aldrig set ham på TV tidligere. Men han virkede som en mand, der slet ikke var gearet til opgaven – var han nervøs eller var han bare ude af form? Men han lod Krasnik fuldstændig sætte scenen – skidt gjort af LH – og dygtigt gjort af Krasnik i den forstand at scenen blev til en offentlig ristning af LH. Og jeg tror gerne på, at det var hvad Krasnik kunne ønske sig.
    Jeg tror, Krasniks hensigt var at vise at LH er en mytedanner – myten om at islam vil overtage Europa. Krasnik har, som journalist, rejst meget i USA og har bl.a. forholdt sig til myten i befolkningen dér om at præsident Obama er muslim – nogen hævder at op mod 50% af befolkningen tror på at det forholder sig sådan. Men det er måske også en myte. Krasnik spurgte LH om han troede på ideen om at Obama er muslim. LH kunne blot sige, at det vidste han ikke – og kunne altså ikke afvise det som den forrykte tanke, det er – ja, det var, i mine øjne, fatalt for LH og hans sag.
    Jeg tror ikke rigtig på, at LH har til hensigt at gøre os klogere på islam. Han har snarere til hensigt at føre krig. Det kan man så mene er nødvendigt i frihedens navn. Men krigsførende oplyser ikke – de propaganderer.

  2. ricardtriis siger:

    @ Jørgen Aagaard!
    Man skal i vore dage passe gevaldigt på med ordene. Ikke mindst efter dette interview, hvor Krasnik lagde alle mulige mistænkelige hensigter ind i Hedegaards ord. Du skriver om Hedegaard, at han snarere har til hensigt at føre krig. Jeg er et venligt og imødekommende menneske, og jeg tillader mig derfor at tolke ordet ”krig” som talt i overført betydning; du tænker på en åndelig krig mellem vesten og islam, ikke! Men pas på, du ikke kommer i Krasniks hænder, så vil han kunne vende og dreje det ord ”krig”, så du bliver helt rundtosset.

  3. Pingback: To fejltagelser | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.