Bare smid dem ud?

Jeg har et stykke tid haft Mikael Jalvings blog ”På røv og albuer” (http://blogs.jp.dk/frontalt/2013/03/25/pa-r%c3%b8v-og-albuer/) liggende som noget, jeg skulle svare på. Men jeg har ikke rigtig kunnet få taget hul på problemet.

Det skyldes mærkelig nok, at det forekommer mig, at Mikael Jalving er for overfladisk. Jeg plejer at læse hans indlæg med stor fornøjelse, men efter dette sad jeg med en lidt flov smag i munden.

Jalving er dybt forarget over de gerninger, diverse indvandrerbander foretager sig. Specielt nævner han et tilfælde fra Vollsmose, hvor nogle brødre har udsat en palæstinenser for tortur, fordi han havde den frækhed at fri til deres søster. De skar hans ene øre helt af, snittede godt i det andet, pakkede ham ind til urørlighed og slog så løs på ham, indtil de lod ham ligge ved Odense Fjord. Hændelserne er mere udførligt beskrevet i Den korte Avis, se http://denkorteavis.dk/2013/amok-i-vollsmose-frier-fik-oret-skaret-af/.

Det er forståeligt, at Jalving reagerer med forargelse. Hvem er ikke forarget over en sådan rå vold? Oven i købet kan man forstå på Den korte Avis, at det arme torturoffer er ganske uskyldigt. Han har truffet den nittenårige søster, er kommet på bølgelængde med hende og er derefter gået frem på fuld korrekt måde, efter de palæstinensiske regler: Pigens far er død, derfor henvender han sig til brødrene, de inviterer ham til et møde, og det er på dette møde, de begynder deres tortur.

Men det undrer mig, at jeg fornemmede det, Jalving sagde, på samme måde, som når vore politikere siger, at noget er ”totalt uacceptabelt”. Det udtryk er i mine ører efterhånden blevet en tom frase, som lyder fra politikere, der ikke aner deres levende råd. Hør, hvad Jalving skriver:

Når jeg hiver denne historie fra det nye Danmark frem, så er det for at understrege, hvor vigtigt, det er, at sådanne voldsmænd, hvis de findes og dømmes, smides på røv og albuer ud af Danmark. Det er simpelthen af første prioritet for retsvæsenet og for vores tiltro til samme, at vise disse voldsmænd, og sekundært deres brødre, fætre, onkler, fædre, at Danmark ikke accepterer sådanne typer, ikke har plads til dem og ikke agter at lukke dem ind igen. Ever.

Altså, vi skal vise styrke, vi skal med en sådan udvisning ”sende et signal” til deres brødre, fætre, onkler og fædre, at vi ikke accepterer dem og ikke agter at lukke dem ind igen. Aldrig.

Joh, joh, det lyder jo meget kønt. Og jeg gætter på, at ikke ret mange vil tage sådanne voldsmænd i forsvar. Jeg kan da også fuldt ud tilslutte mig det angreb på caffe-latte segmentet i vort samfund, som Jalving slutter med, og den opremsning af de sædvanlige undskyldninger, som dette segment plejer at komme med. Det er ganske rigtigt, som Jalving skriver, disse argumenter forslår ikke.

Men Jalving véd nok også, at det er meget svært at tvangshjemsende palæstinensere. Og han er formentlig også klar over, at skulle det efter lang politisk tovtrækkeri lykkes at få en udleveringsaftale i stand med de palæstinensiske autoriteter, så er det ikke nogen garanti for, at vi ikke ser d’herrer igen her i landet. Vore grænser er hullede som en si, østeuropæere benytter sig af det i stor stil, og der er ingen grund til at tro, at palæstinensere vil holde sig borte, selv om vi pænt siger til dem, at det forventer vi sandelig af dem.

Men hvad skal vi så gribe og gøre i?

Vi skal erkende, hvad Jalving også gør, at der altså er tale om en kultur, meget forskellig fra vores. Ikke blot indehaves denne helt anderledes kultur af diverse bøller, det er så at sige alle fra Mellemøsten, der har bragt deres kultur med herop til Danmark. Én af de måder, denne anderledes kultur viser sig på, er ved opdragelsen af drengene. Vi véd, at muslimerne (nu kalder jeg dem muslimer, for det er de fleste af dem, jeg her omtaler) er meget ømme over deres pigers gøren og laden. Hvis ikke de ligefrem tvinger dem til at blive i lejlighederne, holder de nøje øje med dem dèr, hvor de færdes. Men vi véd også, at de muslimske drenge har helt anderledes frie tøjler. Dem er der ingen, der holder øje med. De kan komme og gå i hjemmet, som det passer dem, deres område er gaden, hvor de kan drive rundt til langt over midnat.

Jeg har tidligere foreslået, at vi skal ændre vort skolesystem så tilpas meget, at de muslimske drenge kan føle sig hjemme i det. Det vil sige: vi skal tilbyde modermålsundervisning, vi skal tilbyde de større drenge undervisning af mænd, danske eller muslimske, som det kan falde sig. Tanken er den, at selv om dette tilsyneladende er en knæbøjning for den muslimske kultur, blot vi opnår det, vi vil: nemlig at drengene lærer noget, de kan bruge i samfundet bagefter, så skidt med, om vi bøjer os for nogle muslimske krav.

Men denne gang ville jeg foreslå noget mere overfor de muslimske drenge. Der må kunne laves en ordning, tænkte jeg, hvorigennem man sørger for, at muslimske drenge kommer i seng i ordentlig tid. For tosser de rundt på gader og stræder til over midnat, så møder de i hvert fald ikke undervisningsparate den næste dag. Men hvordan? Ligefrem forlange det af dem kan man vel ikke. På den anden side: alle hidtidige forældresamtaler synes ikke at have hjulpet.

Så opdager jeg minsandten i Den korte Avis i dag, at nøjagtig de samme tanker har Martin Henriksen gjort sig, se http://www.etik.dk/artikel/504200:Hverdagsetik—DF–Straf-foraeldre-oekonomisk–hvis-ikke-de-opdrager-deres-boern. Han har kik på den samme drengeopdragelse eller mangel på opdragelse af drenge, som jeg har beskrevet ovenfor, og skriver:

Der er brug for, at kommunen med loven i hånden siger til de unge, som er ude på et skråplan, og deres forældre, at de skal være hjemme på et bestemt tidspunkt, og er de ikke det, så trækker samfundet i forældrenes børnecheck, kontanthjælp, eller hvad der nu er at trække i.

Og han er så venlig at supplere med de erfaringer, han får som folketingsmedlem:

Økonomiske sanktioner eller truslen om disse virker fremragende, når det handler om mellemøstlige familier og integration. For eksempel ved vi, at risikoen for at miste børnepenge sender hundredvis af indvandrerbørn i institution. 259 børn med indvandrerbaggrund var i 2012 så dårlige til dansk, at deres forældre fik et valg af kommunen: Send jeres barn i en dansk institution, eller vi trækker jer i børnepengene. Det har regeringen oplyst i et svar til Folketinget. Loven blev indført af VK-regeringen blandt andet efter ønske fra Dansk Folkeparti. Det er det, vi skal have mere af: konsekvenspædagogik over for unge indvandrere og deres forældre.

Jeg kan føje til, at det er min iagttagelse, at det er hele det muslimske menneskesyn, der er anderledes end det kristne. Hvor vi hele tiden vil have dem, vi befaler over, til at forstå, og derfor evig og altid skal høre deres mening, dèr er muslimen tilfreds med at få at vide, hvad han skal, og hvad der sker, hvis han ikke gør det, han skal.

Altså: Behandl muslimen som den muslim, han er. Så kan vi senere, når vi har fået mere styr på de ydre forhold, prøve at få ham til at forstå vort samfunds værdier.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Bare smid dem ud?

  1. Karen E. Hansen siger:

    Ej, ej, hvor du vil kunne beskyldes for “racisme” for din konklusion fra visse sider i det politiske billede!
    Det vil desværre også være den væsentligste hindring for en fornuftig overvejelse over dit (og Martin Henriksens) forslag. Men det var oplagt en overvejelse værd:
    “Hvis du er under 17 og træffes på gaden efter kl. 23.00 – så trækkes dine forældre i de sociale ydelser!”
    En af de (politiske ukorrekte) forudsætninger for tanken er, at in casu børnepengene er af stor betydning for de aktuelle familiers økonomi, og at familien selvfølgelig kan kontrollere drengenes færden, hvis de bare vil.
    Men første forudsætning er en politisk vilje til at ville have samfundet til at fungere efter vore retningslinier (f.eks. ikke vold, men samtale) og giver vi ikke køb på det ved at indrette det efter: “muslimen er tilfreds med at få at vide, hvad han skal, og hvad der sker, hvis han ikke gør, hvad han skal”!?
    For selvfølgelig skal disse regler gælde alle, for ellers er det jo diskrimination!!
    Og får vi så ikke mellemøstlig opdragelse af alle i forsørgelses- og formyndersamfundet?

  2. Morten - - - siger:

    Jo … dilemmaet er det samme her, som ved udvisningerne: Begge forholdsregler er noget nær uigennemførlige. Eller også er begge dele gennemførlige, men kræver så en sjældent set beslutsomhed.

    Og det er lige dér, problemet ligger …

    – – –

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s