Kristi himmelfartsdag flyttet?

Det er noget, den nyeste forskning skulle være nået frem til. Jesus foer slet ikke til himmels på Kristi Himmelfartsdag, det gjorde han allerede om aftenen påskedag. Det er professor i Ny Testamente, Troels Engberg-Pedersen, der redegør for denne forskning i en kronik i Politiken, se http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1965857/boer-vi-afskaffe-kristi-himmelfart/. Han har deltaget i et møde for verdens fremmeste forskere i Ny Testamente i Leuven (Louvain) i Belgien. Dèr fremlagde én af deltagerne, Henk Jan de Jonge, sine forskningsresultater. Og han hævdede altså, at man hidtil havde misforstået det, Lukas skriver i Apg 1,3, hvor der står:

Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige.

Kort efter, i vers 9, fortælles der så om Jesu himmelfart. Men, hævder Engberg-Pedersen, de fyrre dage er en slags ”flash-forward”, en forudgribelse af de begivenheder, der skulle finde sted. Og det, der står fra vers 4-9, er derfor en skildring af, hvad der skete påskedags eftermiddag. Det kan bl.a. ses deraf, at disse vers har en parallel i Luk 24,45-49, noget, der foregår netop påskedags eftermiddag. Og da de efterfølgende vers i lukasevangeliet fortæller om himmelfarten, må den ifølge dette skrift tænkes at have fundet sted påskedag. Men det er jo også Lukas, der har skrevet Apostlenes Gerninger, ergo finder himmelfarten også sted påskedags eftermiddag i dette skrift, og ergo finder de visioner, hvor Jesus ”viser sig for dem og taler om Guds rige”, sted efter himmelfarten.

Tja, måske.

Mig forekommer det nu, at der er noget, der halter. Jeg kan i hvert fald ikke fuldt ud blive klog på, om Engberg-Pedersen prøver at være populær, altså formulerer sig, som han gør, fordi han så mener, vi ikke-nytestamentlere bedre kan forstå ham, eller han virkelig helt og fuldt står inde for sine formuleringer.

Han skriver f.eks. om det famøse vers, Apg 1,3:

Men handler dette vers om en ‘periode forud for himmelfarten’? Den nyeste forskning siger nej, himmelfarten fandt sted påskedag. Og det vil jeg gerne forklare her for den undrende læser.

Han skriver uden anførelsestegn: ”Himmelfarten fandt sted påskedag”. Havde han endda skrevet, at Lukas hævder, at himmelfarten fandt sted påskedag. Men at formulere sig, så det lyder, som om den altså sådan rent fysisk fandt sted påskedag, blot fordi en tekst kan tolkes, så dette hævdes af Lukas, det er dog vist at tage det hele lidt for håndfast. Og det er nok alligevel ikke hans mening. Men hvorfor formulerer han sig så på den måde?

En anden ting, der halter i kronikken, er, at Engberg-Pedersen overhovedet ikke nævner de andre evangeliers beretninger. Jeg véd ikke, hvorfor. Det ville dog ellers være ret relevant, og det ville kunne afbøde noget af det håndfaste og overvidenskabelige ved kronikken. Jeg mener, han synes at være af den opfattelse, at blot han siger, at ”forskningen” har påvist det og det, så falder vi alle ned og tilbeder de modige forskere og deres resultater. Han skriver f.eks. hen mod slutningen:

Skal vi afskaffe Kristi himmelfartsdag? At have den liggende 40 dage efter påskedag bygger – det ved vi nu – på en regelret misforståelse af Lukas.

Ikke sandt, han har fremlagt sine resultater fra ”forskningen”, derfor er det noget, vi véd: der er tale om en regelret misforståelse af Lukas. Og så skal vi da overveje, om vi vil flytte dagen, for – ikke sandt – forskningen må man have respekt for.

Tja, måske.

Men hvad så med evangeliet til 1. søndag efter påske, historien om den vantro Thomas? Det er johannesevangeliet, der har beretningen. Thomas havde ikke været til stede, da Jesus viste sig for disciplene påskedags aften. Så han troede ikke på det, de sagde til ham. Så da Jesus otte dage efter igen viste sig for disciplene og Thomas var til stede, da er det, Jesus siger: ”Salige er de, som ikke har set, og dog tror”. Men for at få historien til at blive en god historie, må dette altså nødvendigvis ske efter påskedag. Og hvis Jesus er faret til himmels allerede påskedag, så stemmer det dårligt overens med denne gode historie. Man skal selvfølgelige have det med i sine tanker, at johannesevangelisten slet ikke omtaler nogen himmelfart. Nå ja, han lader Jesus sige til Maria Magdalene:

Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud. (Joh 20,17).

Men alligevel!

I det hele taget: Når Engberg-Pedersen tager så håndfast på sagen, kan man tvivle på, om han virkelig har forstået Lukas. Lukas er i stand til at tænke i mytiske termer, det er vi moderne mennesker ikke, det er noget, vi møjsommeligt må lære os, og hele vor naturvidenskabelige opdragelse stemmer imod en sådan forståelse. Men til gengæld burde vor litterære og historiske forståelse tvinge os til ind i mytiske tankebaner, hvis vi altså virkelig vil forstå ”de gamle”.

Er f.eks. ikke fortællingen i Joh 21,15-19 om Jesus, der tre gange spørger Peter, om han elsker ham, og tre gange siger, at han skal vogte Jesu lam – en tydelig hentydning til de tre gange, Peter fornægtede Jesus langfredag – er den ikke en fortælling, der har sit værd derved, at den fortæller, hvad Jesu opstandelse betød for Peter: derved blev det sagt til ham, at tilgivelse er mulig, endog den værste synd, han kunne begå: at fornægte Jesus, endog den synd kan tilgives; er det ikke, hvad det mytiske begreb ‘opstandelse’ betyder?

Eller er ikke fortællingen om de to disciple, der vandrer til Emmaus, Luk 24,13-35, en fortælling om den pludselighed, hvormed man forstår: der går et lys op for én, tiøren falder, eller hvad vi nu siger for at betegne den mærkelige foreteelse, som også vi moderne mennesker kender til, at tingene pludselig kan ‘falde i hak’ for os? Og er det ikke det, der skal fremhæves og ikke himmelfartens tidspunkt eller andre perifere ting?

Eller tag det mærkelige forhold, at fortællingen om Peters fiskedræt fra Luk 5,1-11, der hos Lukas hører hjemme før opstandelsen, i Joh 21,1-8 er fortalt som noget, der fandt sted efter Jesu opstandelse! Det har fået nogle nytestamentlere til at hævde, at mange af de undere og mærkelige tilsynekomster, der i evangelierne skildres som noget, der er sket før opstandelsen, i virkeligheden er en gengivelse af nogle af de mange visioner, disciplene efter opstandelsen havde af den opstandne Jesus. Blot har evangelisterne haft en fornemmelse af, at det blev for meget med disse opstandelsesvisioner, derfor har de flyttet mange af dem hen før Jesu opstandelse.

Tag historien om Jesus, der kommer gående på vandet ud til disciplene, der kæmper med bølgerne, Matt 14,22-33 og Mark 6,45-52! Også den er måske oprindelig en beretning om en opstandelsesvision. Og den har levet så tilpas længe i den mundtlige tradition, at den hos Matthæus har fået en tilføjelse: Peter går, også han, ud på vandet, men begynder at synke, da han ser de store bølger, hvorefter Jesus frelser ham. Denne tilføjelse er et vidnesbyrd om, hvordan man har broderet videre på historierne for at få dem til at fokusere på det væsentlige: hvordan troen opstår og hvordan den svinder hen.

I det hele taget er de første årtier efter Jesu død og opstandelse præget af en til ekstase grænsende fabuleringsevne og -lyst, hvorunder man lader mere eller mindre hånt om, hvordan det virkelig er foregået, og kun har blik for det, beretningerne siger om livet i menighederne.

Og så kan det da godt være, at man, som tiden gik, har følt en vis trang til at få lidt orden på tingene. Markusevangeliet, der oprindelig med kap 16 vers 8 sluttede lidt abrupt, uden nogen himmelfart, fik først en lidt kort slutning, senere en noget længere slutning, hvori himmelfarten omtales, men hvor det væsentlige ved himmelfarten påpeges, nemlig dette, at Jesus satte sig ved Guds højre hånd. Den, der sidder ved Guds højre hånd, udøver Guds magt på hans vegne. Det samme siges i matthæusevangeliet, men dèr uden himmelfart: ”Mig (altså Jesus) er givet al magt i himlen og på jorden” (Matt 28,18).

Johannesevangeliet omtaler som sagt slet ikke nogen himmelfart.

Men så har vi altså Lukas, som både i sit evangelium og i Apostlenes Gerninger omtaler Jesu himmelfart. Pointen hos Lukas, i hvert fald i Apostlenes Gerninger, synes ikke at være den, at Jesus sætter sig ved Guds højre hånd, men snarere den, at han skal komme igen fra skyen, som han nu er opfaret i skyen (Apg 1,11).

Men hvad så med de fyrre dage i vers 3, hvor han viste sig for disciplene og talte med dem om Guds rige?

Det er lidt svært at give dem nogen mening, hvis Jesu er faret til himmels allerede påskedags aften. Så skulle det da være Lukas’ mening, at er end Jesus aldrig så meget faret til himmels, han kan alligevel udmærket vise sig for disciplene. Og det er måske, som de Jonge påstår, virkelig det, Lukas vil have sagt. Men hvorfor kun i fyrre dage? På den anden side må man indrømme, at himmelfarten giver god mening, hvis man er ude efter at ”få lidt orden i tingene”; den bliver så afslutningen på de mange visioner, der fandt sted efter påske. Og det forekommer mig, at man godt kan tænke sig, at Lukas er så meget ordensmennesket, at han vil have den tanke formuleret tydeligt, den, der jo altså er gået hen og blevet tradition.

Dog er der for mig at se noget opløftende ved det forhold, at der selv hos ”ordensmennesket” Lukas er bevaret så meget af det ekstatiske og fabulerende og ”uordentlige”, at Paulus’ vision af den opstandne Jesus får lov at slå hul på den påstand, at visionerne sluttede med himmelfarten. Den vision berettes der om både af Lukas i Apostelenes Gerninger (i 9,1-9, 22,3-21 og 26,9-20) og af Paulus selv i 1 Kor 15,8. Og den falder jo helt udenfor de fyrre dage, der omtales i Apg 1,3.

Vi skal stadig have noget at spekulere over.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Ny testamente og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Kristi himmelfartsdag flyttet?

  1. Pingback: Evangelisterne var ikke disciple | Kulturkristendom

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s