At føle sig krænket

To begivenheder indenfor de sidste dage kan medvirke til at belyse, hvad det er at føle sig krænket, og hvem der kan have grund til at føle sig krænket.

Den ene stammer fra Sverige, se http://avpixlat.info/2013/05/18/vagrade-ta-kvinnlig-chef-i-hand-far-30-000/. Her skulle en muslimsk mand ansættes som praktikant ved folkeuniversitetet i Trollhättan. Da han var til ansættelsessamtale, vægrede han sig ved at give hånd til sin kvindelige chef, fordi – som han sagde – så krævede hans religion af ham, at han skulle vaske hænder bagefter. Den kvindelige chef replicerede, at han måtte se i øjnene, at han i sit job ville blive nødt til at give hånd til mange kvinder, men at hans arbejdsplads var fyldt med håndvaske, så han sagtens kunne vaske hænder efter hvert håndtryk.

Det klagede muslimen over. Han følte sig krænket på sin religion. Og minsandten, han fik medhold i sin klage, og blev bevilget 30.000 kr i erstatning. Bevares, det var kun svenske kroner, men alligevel. Og ikke nok med det. Den kvindelige chef fik en advarsel.

Nu har Sverige-Demokraterne taget sagen op. De vil have afgørelsen omgjort. De mener, at den, der har grund til at føle sig krænket, er den kvindelige chef, ikke muslimen. Hvordan hun selv stiller sig til det, er ikke oplyst. Hun har nok følt sig krænket, utvivlsomt, men da man i dagens Sverige ikke komme langt med som indfødt svensker at klage over muslimer, har hun formentlig bidt krænkelsen i sig. Som så mange svenskere må gøre.

Den anden sag stammer fra Danmark. Man kan læse om den i Kristeligt Dagblad for den 22-5 2013: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/510597:Kirke—tro–Praest-skulle-holdes-vaek-fra-kirke-af-hensyn-til-muslimer. En tidligere muslim, der nu er blevet folkekirkepræst, nemlig pastor Massoud Fouroozandeh fra Odense, skulle holde foredrag i Tveje Merløse udenfor Holbæk, men blev ringet op af sognepræsten på stedet, Lisbeth Thomsen, der meddelte ham, at hendes menighedsrådsformand havde sat sig imod aftalen; han mente, det kunne krænke de stedlige muslimer. Fouroozandeh tilbød så at komme uden at få betaling for det, og hans foredrag blev afviklet den 15. maj, vistnok uden at nogen havde grund til at føle sig krænket.

Det er lidt svært at se, at menighedsrådsformanden har indtaget en kristeligt set holdbar position. Skulle det virkelig være kommet dertil i vort land, at et oplysende foredrag om forholdet mellem islam og kristendom ikke kan afholdes, fordi nogle i folkekirken er bange for at støde muslimerne? Bagefter har han da også haft travlt med at løbe fra sin holdning så stærkt en hest kan rende. Men man kan godt genkende holdningen.

Der er opstået en kemisk forbindelse mellem en kristen imødekommenhed, der vil gøre alt for, at muslimerne skal føle sig velkomne i vort land, og en muslimsk selvfølelse, der ser det som en selvfølge, at de vantro (det er os kristne) bøjer af overfor muslimerne. Men læg alligevel mærke til, at der i dette tilfælde ikke er tale om, at nogen muslim har følt sig krænket, der er kun tale om, at en kristen har givet afkald på at leve et naturligt kristent liv af angst for at krænke muslimerne. Der er altså, trods menighedsformandens tyndhudethed på muslimernes vegne, mulighed for, at de stedlige muslimer aldeles ikke følte sig krænkede, men måske i stedet følte det godt og naturligt, at deres religion blev taget op til debat.

Men denne episode minder om den svenske episode derved, at det måske i virkeligheden er os kristne, der har grund til at føle os krænkede. Sognepræsten, der meget mod sin vilje meldte afbud til Fouroozandeh, siger ifølge avisen, at hun godt forstår, at Massoud Fouroozandeh føler sig krænket. Nå, der foreligger nu ikke noget om, at Fouroozandeh følte sig krænket. Men sandt er det, at han så sandelig havde god grund til det. Men i hans tilfælde: ikke krænket af en muslim, men af en overnervøs dansker.

Mon disse to episoder kan medvirke til, at vi kristne i højere grad tør være os selv? Ikke sådan, at vi skal til at føle os krænkede – det ligger i vores kultur, at man bider en krænkelse i sig, hvis den da ikke er meget fornærmende – men sådan, at vi lader være med at føle os krænkede på muslimernes vegne.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s