Ikke-håndtryk én gang til

Vi ta’r lige den med censoren, der ikke vil give hånd til kvinder, én gang til. Dog ikke for prins Knud, men for Jens André Herbener. Denne religionshistoriker har skrevet et blogindlæg i Politiken se, http://politiken.dk/debat/profiler/herbener/ECE1997196/selvfoelgelig-er-det-i-orden-ikke-at-give-haand/ og er blevet interview’et til Jyllands-Posten, se http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5619967/forsker-helt-ok-ikke-at-give-hand/. Og som så mange andre viser han med sine udtalelser, at han ikke helt har forstået, hvad det drejer sig om.

At det ikke er os, der er kommet til muslim-land, men muslimerne, der er kommet til dansker-land, synes han helt at overse. Men sandt nok: nu de er her, må vi prøve at indrette os, gerne, så der gives lidt fra begge sider. Blot har vi efterhånden opdaget – men det er måske ikke gået op for en religionshistoriker, de har det af og til med at svæve lidt for meget over vandene – at muslimerne har meget svært ved at yde deres bidrag. For hvor vore traditioner er menneskeskabte, går de ud fra, at deres er gudgivne.

Dog så meget religionshistoriker er Herbener, at han gør opmærksom på det samme, som jeg nævnte i mit sidste indlæg: der er ikke tale om diskrimination; censor mener blot, at han som muslim ikke må give hånd til et menneske af det modsatte køn. Så langt, så godt.

Så skriver Herbener:

Men i Danmark er mange efterhånden enig med Dansk Folkeparti i: Skik følge eller land fly.

Som vi så for nylig, gælder det dog først og fremmest, når fremmede kommer til Danmark, ikke når danskere kommer til fremmede lande.

Som ‘bevis’ for det sidste nævnes Marie Krarups beskrivelse af det, hun oplevede ved forsvarsudvalgets officielle modtagelse på en flådebase i New Zealand. Men sjovt nok beviser denne begivenhed det stik modsatte. Fulgte Marie Krarup ikke det pågældende lands skik? Lod hun ikke de engelsktalende søofficerer gnide deres næser mod hendes? Jo, det gjorde hun faktisk. Blot tillod hun sig bagefter at undre sig over det kunstige i, at mennesker, der ikke er vokset op med denne næsegnidningshilsen, tilsyneladende skal tvinges til at lade som om den falder dem naturlig, se eventuelt https://ricardtriis.wordpress.com/2013/04/13/kultursammenstod/.

Dertil kommer, at jeg erindrer, at selveste Pia Kjærsgaard under et besøg i Iran udstyrede sig med et tørklæde, netop for at følge den skik, der gjaldt i dette land. Almindelig høflighed!

Så at vi danskere faktisk formår at stikke fingeren i jorden og fornemme, hvad der er passende opførsel, det aflægger Herbeners modbevis et udmærket bevis for.

Endvidere skriver Herbener:

6) Nogen har anklaget censoren for dårlig opførsel. Men hvad der er god og dårlig opførsel, er i høj grad et kulturbestemt fænomen. En del ting, som danskere, gør, vil i andre kulturer blive opfattet som dårlig opførsel – og vice versa.

I nogle lande i f.eks. Syd- og Østeuropa er det kutyme, at mænd giver hinanden kindkys, når de mødes.

Det ville nogle danske mænd utvivlsomt nægte. Bør de ikke have lov til det?

‘Have lov til’, ‘have lov til’! Hvem skal de spørge om lov, hvis de ønsker at blive fritaget for kindkys? Ole Sohn bad sig f.eks. ikke fritaget for noget, der var betydelig mere end bare kindkys, da han hyldede Erich Honecker, se http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://danskernesparti.dk/wp-content/uploads/2011/09/Ole-Sohn-og-Erich-Honecker.jpg&imgrefurl=http://danskernesparti.dk/archives/1388&h=540&w=516&sz=20&tbnid=KrmUqYSvcPdLSM:&tbnh=90&tbnw=86&prev=/search%3Fq%3Derich%2Bhonecker%2Bole%2Bsohn%26tbm%3Disch%26tbo%3Du&zoom=1&q=erich+honecker+ole+sohn&usg=__WiQ59nllBefJb4yeI16lHZ9Tjd8=&docid=MfYQFKU-YQLk3M&sa=X&ei=Wq29Ue_1A4jOswa_1YBw&ved=0CFQQ9QEwBg&dur=2951. Men man kan vel godt sige, at han rettede ind efter, hvad der var kotyme i DDR. Som igen rettede ind efter, hvad der var kotyme i Sovjetunionen.

Men spørgsmålet er jo ikke, hvad den muslimske censor skal ‘have lov til’, spørgsmålet er, hvad der god opførsel af ham. Det skriver jo Herbener også, blot går han hurtigt bort fra det spørgsmål over til spørgsmålet om, hvad en censor skal have lov til. Men hvis spørgsmålet er, hvad der er god opførsel, så giver Herbener indirekte udtryk for, at det måske ikke var så smart af ham at nægte at give hånd til kvinder, når han er ude som censor. Han har nemlig til sidst et afsnit, hvor han direkte tiltaler den muslimske censor. Her siger han:

For at undgå at visse kvinder føler sig diskriminerede og utrygge, vil jeg opfordrer dig til ikke at give hånd til nogen studerende fremover.

Når forskellige kulturer mødes og skal leve sammen, må alle yde et bidrag.

Ikke sandt, en ganske interessant betragtning. Her giver Herbener udtryk for, at han – trods al hans hånlige tale mod os danskere i begyndelsen: vi er ufleksible og snæversynede – egentlig godt kan se, hvad problemet er, nemlig at nogle kvinder (i Herbeners nedgørende sprog: ‘visse kvinder’) føler sig utrygge ved censor, fordi han ikke vil give hånd. Og minsandten, det er censor, der opfordres til at give et bidrag til vort fælles konfliktfri samliv. Hvoraf kan sluttes, at det, han hidtil havde gjort, nemlig nægte at give hånd kun til kvinder, kunne misforstås, kunne skabe utryghed, kunne opfattes som diskrimination imod kvinder.

Han har ikke helt forstået, hvad det drejer sig om, skrev jeg i begyndelsen. Tja, måske sagen snarere er, at han faktisk godt forstår det, men ikke rigtig vil vedkende sig sin forståelse. Så for en sikkerheds skyld, altså for endelig ikke at blive slået i hartkorn med os andre, der så udmærket har forstået, at det drejer sig om en ligegladhed med, om ens handling skaber nervøsitet eller tryghed hos eleverne, skriver han som overskrift, at det selvfølgelig er i orden ikke at give hånd til kvinder, og slutter interview’et i Jyllands-Posten med at sige:

Men hvor meget har det at give hånd eller spise svinekød at gøre med ens virke og fairness som censor under en eksamen?

et spørgsmål, som han faktisk selv har besvaret derved, at han opfordrer censor til helt at undlade at give hånd til eleverne.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Ikke-håndtryk én gang til

  1. Blot kort: Man skal være opmærksom på, at den specifikke håndtrykssag ikke har noget at gøre med diskrimination af kvinder (selv om den isoleret set kan opfattes sådan), men med en anden omgang med det modsatte køn som sådan.

    Ligesom en del praktiserende muslimske mænd afviser at give hånd til kvinder, afviser en del praktiserende muslimske kvinder at give hånd til mænd, dvs. når det angår personer uden for den nærmeste familie. Og det omfatter såmænd ALLE: Muslimer, kristne, jøder, sorte, kinesere, hottentotter, folk fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti etc.

    Sagt på en anden måde: Sagen kan ikke sammenlignes med en hvid racist, der nægter at give hånd til sorte, eller en antisemitisk muslim, der nægter at give hånd til jøder.

    Det, der ligger til grund, er en anden kønsopfattelse og -omgang, der ikke har noget at gøre med, at man ringeagter det modsatte køn, men at man agerer anderledes i forhold til det på visse områder. Og det er i høj grad pga. den seksuelle tiltrækning kønnene imellem, der er et mere eller mindre universelt træk ved menneskene.

    Forskellen er så, at en del praktiserende muslimer sætter grænserne for omgang kønnene imellem et (lidt) andet sted end de fleste gammeldanskere.

    Men som sagt ofte: Der er ikke konsensus om dette blandt muslimer, så man kan faktisk opleve alt muligt på dette felt: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/513793:Danmark–FAKTA–At-give-haand-som-muslim

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s