Er det ”taqqiya”, når en imam fra Imam Ali moskeen i København, Ahmad R. Aghadadi, i et interview i Kristeligt Dagblad den 3-7 hævder, at man som muslim frit kan vælge den religion, man vil?
Han blev interview’et for at reagere på det forhold, at mange flygtninge med muslimsk baggrund konverterer til kristendommen. Og han indleder med at komme med ovennævnte påstand. Man tager sig til hovedet. Han må da som – skulle man tro – nogenlunde velorienteret muslimsk bønneleder være klar over, at det fra islams begyndelse har været fast praksis, at en muslim, der frasiger sig sin tro, skal dræbes. Hvorfor lader han da, som om det er tilladt for en muslim at forlade islam? Er det udtryk for den såkaldte taqqiya, tilladelsen eller befalingen til at lyve overfor ikke-muslimer, hvis det kan fremme islams sag?
Nej, det tror jeg ikke. Der er blot tale om, at han – som mange muslimer med ham – danner sig selv en ”ønske-islam”, dvs., forestiller sig, at islam er helt anderledes end den i virkeligheden er. Der er tale om, at han følger det, man næsten kan kalde en muslimsk tradition: han udslynger en påstand, der i sammenhængen lyder from og måske også er det, uanset om den er sand eller ej. Der er tale om, at den kritiske tradition, vi er vokset op med, er han på ingen måde vokset op med. Det er altså udtryk for, at vore kulturer ligger milevidt fra hinanden.
Og det er hans kultur, der tager fejl.
Hvis nu interview’eren havde læst mit blogindlæg, se https://ricardtriis.wordpress.com/2008/03/04/hvad-k%c3%a6mper-vi-egentlig-for-i-afghanistan/, eller hvis man bare havde fulgt nogenlunde med i det, der er forekommet i Afghanistan, så havde han haft et par ting at indvende imod Aghadadis ”ønske-islam”: for der siges jo i den afghanske lovgivning, at en muslim under dødsstraf ikke må forlade islam, og det er jo faktisk forekommet, at nogen i Afghanistan er konverteret til kristendommen og af den grund er blevet dømt til døden. Så altså, hans første påstand er helt forkert, den, der lyder således:
Man har frihed til at vælge en anden religion, hvis det er det, man ønsker. Man har ret til at søge, hvis man ikke vil være muslim mere. Vi ønsker faktisk, at man søger med åbne øjne i stedet for bare at vælge den tro, som ens forældre har valgt.
Senere bliver han spurgt, om han har oplevet asylansøgere, der er konverteret for at bedre deres sag. Dertil svarer han:
Nej, det er ikke noget, vi har været vidne til. Vi gætter bare, at det kan altså være en del af forklaringen. Ligesom det findes kulturkristne her i Danmark, findes der også overflademuslimer overalt. Altså personer, som ikke er muslimer helt inde i hjertet, men som har valgt det på grund af opvækst og miljø. Og hvis de kommer til Danmark og bliver præsenteret for kristendom og dåb som noget, der kan gavne deres asylsag, så er det ikke et svært valg at konvertere, hvis man i forvejen blot var muslim på overfladen.
Og nu skal han til at balancere på en knivsæg, hvad han også er ganske god til. For grunden til, at en muslimsk flygtning kan mistænkes for at konvertere til kristendommen for at kunne få asyl i Danmark, er jo den, at man faktisk bliver forfulgt i Afghanistan, hvis man konverterer. Men han har jo lige sagt, at man som muslim frit må vælge at forlade islam, hvis det er det, man vil. Så virkeligheden i Afghanistan må han være forsigtig med at gøre altfor meget ud af. Og han bliver heller ikke spurgt ud om den af interview’eren.
Nå ja, til sidst bliver han spurgt om ikke muslimers trang til at konvertere, når de søger asyl i Danmark, hænger sammen med den måde, islam praktiseres på i disse lande, Afghanistan, Syrien og Iran. Derpå svarer han:
Det tror jeg ikke. Jeg tror, det er noget, man vil sige, hvis man kommer hertil og ønsker opholdstilladelse. Iransk lov siger, at man ikke må forstyrre andre religioner, hvad enten det drejer sig om kristne, jøder eller en helt tredie religion.
Altså: At man bliver forfulgt, hvis man konverterer, er bare noget, man siger, fordi man tror, det forbedrer ens sag. At forbedringen skulle hænge sammen med, at de danske myndigheder har opdaget, at der faktisk finder forfølgelse sted af konvertitterne, det faktum undviger han behændigt. Og naturligvis, kan man næsten sige, han undviger det med en ny løgn. Han er, så vidt jeg har forstået, shia-muslim, og det betyder, at han har en vis svaghed for Iran. Men hvad der end står i den iranske lov, jøder har det ikke nemt i Iran, de jøder, altså, der ikke forlængst er rejst ud af landet. Og Bahai-religionen bliver om nogen forfulgt i Iran, selv om den egentlig udsprang fra dette land. Men uha da, Iran er bestemt et land med religionsfrihed, det skal vi endelig lokkes frem til at tro.
Taqqiya? Løgn, der skal gavne islam?
Nej, snarere en løgn, han har lullet sig selv ind i og nu prøver at lulle også os andre ind i. Snarere noget, der hænger sammen med den ”ønske-islam”, han har dannet sig.
ricardtriis 