Malala’s tale

Den pige, der for et årstid siden blev skudt af Taleban, er nu kommet sig så meget, at hun har kunnet holde en tale i FN. Den handlede om kvinders ret til uddannelse. Man kan se videoer af talen mange steder på internettet, men hvis man – som jeg – foretrækker at læse den på engelsk, kan man klikke sig ind her: https://secure.aworldatschool.org/page/content/the-text-of-malala-yousafzais-speech-at-the-united-nations/.

Malala Yousafzai er nu 16 år gammel. Og sandt nok, når man læser talen, kan man godt undre sig lidt over, om virkelig en 16-årig pige kan skrive en sådan tale. Jeg mener, når enhver amerikansk præsident har diverse taleskrivere omkring sig til at skrive de brandtaler, han holder, skulle man så ikke kunne tænke sig, at en 16-årig pakistansk pige skulle benytte sig af det samme trick. Og så alligevel! Hvorfor skulle egentlig Malala ikke af sig selv kunne holde den tale, hun holdt? Hvorfor skulle det være umuligt for hende at få de tanker, hun her giver udtryk for? Så jeg vil holde fast ved, at talen er hendes egen.

Det betyder så til gengæld, at jeg må erklære mig uenig med noget af det, hun siger. Sådan set vil jeg give Marie Krarup ret i den indvending, hun kommer med, se http://www.b.dk/politiko/det-er-ikke-den-samme-gud: at det er forkert, når Malala påstår, at alle er lige for Gud efter muslimsk tankegang. Jeg vil dog kun sige ”sådan set”, for hun giver sin indvending den formulering, at den kristne og den muslimske gud ikke er den samme. Det er efter min mening en dum formulering, der kun er egnet til at skabe forvirring. Eller, kan jeg sige, Krarup gør sig opgaven altfor let. Når f.eks. Malala i begyndelsen af sin tale siger Gud tak for sin helbredelse, er det så ikke bare ”Gud”, hun takker? Og er det ikke, både muslimsk og kristent set, bare ”Gud”, der har givet hende talens og tankens brug tilbage?

Derimod har jo Krarup fuldstændig ret i, at islam ikke går ind for ligeret mellem mænd og kvinder. Det ser man i koranen, det ser man rundt om i de muslimske samfund. Hvad der gør det indviklet, er, at man også rundt om i de muslimske samfund ser en række mennesker, mænd som kvinder, der er dybt påvirket af de vestlige lighedsidealer, så påvirkede er de, at de tillægger profeten Muhammed dette ideal.

Det gør også Malala. Og det er da at håbe, at hun på et tidspunkt opdager denne fejl. Men indrømmet, den vestlige diskurs hjælper hende ikke i den henseende. Vi vestlige mennesker godtager alt for villigt påstanden om Muhammed som fredsskaber. Og vi, der søger at påvise den fatale fejltagelse, bliver alt for ofte hængt ud som en hindring for integrationen.

Foreløbig ser det ud til, at hun ikke er nået længere end til at bringe alle mulige religioner sammen i én stor pærevælling. Hun siger i talen:

Jeg hader end ikke den taleban, der skød mig. Selv hvis jeg havde et gevær i hånden, og han stod lige foran mig, ville jeg ikke skyde ham. Det er den medlidenhed, jeg har lært af barmhjertighedens profet, Muhammed, Jesus Kristus og herren Buddha. Det er den forandringens arv, jeg har modtaget fra Martin Luther King, Nelson Mandela og Muhammed Ali Jinnah. Det er den ikke-volds filosofi, jeg har lært af Gandhi Jee, Bacha Khan og moder Teresa. Og det er den tilgivelse, som jeg har lært af min mor og min far. Det er, hvad min sjæl fortæller mig, vær fredselskende og elsk enhver.

Muhammed Ali Jinnah (1876-1948) var Pakistans grundlægger. Han var med i den kongres, der ønskede Indiens frigørelse fra Storbritanien. Men i 1940 blev han overbevist om, at muslimerne ikke skulle dele stat med hinduerne, men have deres egen stat. Og sådan blev det. Med det resultat, at muslimerne fik både i pose og sæk: de fik deres egen stat, Vest- og Østpakistan, og de fik et enormt muslimsk mindretal i den ellers hinduistiske stat Indien. Opdelingen har givet anledning til den næsten uløselige strid mellem Indien og Pakistan om Kashmir. Og den har givet anledning til talrige sammenstød mellem hinduer og muslimer indenfor Indiens grænser. Så bare det at nævne Jinnah er bestemt ikke ensbetydende med at nævne en fredsskabende figur.

Og hvis han og Gandhi har stået for en næsten modsatrettet politik angående Indiens frigørelse fra Storbritanien, så er det jo lidt letsindigt at nævne dem begge som ophav til en ikke-voldspolitik.

Så kan det bedre gå med Bacha Khan. Han var pashtun og muslim, allieret med Gandhi i den ikke-voldelige kamp mod englænderne. Han døde i 1988 i Peshawar.

Men værst af alt er alligevel, at Malala nævner Muhammed. Bevares, der synes at være en særlig pakistansk tradition for at fortælle om Muhammed med umiskendelige træk fra Jesus. Den store pakistanske muslim-lærd, Mawdudi, (død 1979) er i den henseende gået foran. For et par år siden nævnte jeg hans fantastiske overdrivelser i et blogindlæg, se https://ricardtriis.wordpress.com/2011/10/20/er-islam-demokratisk/. Så det er måske blot kendt pakistansk stof, Malala videregiver. Men besynderligt er det alligevel.

Man skal nok også nævne, at Mawdudi, på trods af denne Jesus-lignende Muhammed biografi, ikke holder sig tilbage, når det gælder behandlingen af frafaldne muslimer. Han argumenterer for, at en frafalden muslim skal dræbes, se http://answering-islam.org/Hahn/Mawdudi/. Og så er pludselig enhver lighed med Jesus forduftet.

Måske man også skal lægge mærke til, at Malala siger, at ”hendes sjæl” fortæller hende dette. ”Hendes sjæl”, det vil jeg oversætte til ”hendes samvittighed”. Og en sådan plejer muslimer ikke at henvise til. De plejer ikke at lade sig vejlede af samvittigheden, for den er jo noget højst menneskeligt noget, de holder sig til koranen, dvs., til, hvad imamen fortolker ud af koranen. Det alene regner de for guddommelig vejledning.

Men Malala ikke. Hun regner faktisk med en samvittighed. Hun går ud fra, at piger står lige med drenge, for det siger hendes fornuft hende, og så påstår hun, at sådan siger også islam. Så kan hun altid senere se efter, om det passer. Lidt senere siger hun følgende i sin tale:

Jeg husker, at der engang var en dreng i min skole, der af en journalist blev spurgt, hvorfor Taleban er imod uddannelse. Hans svar var meget enkelt. Han pegede på sin bog [formentlig koranen, rr] og sagde: ”En taliban véd ikke, hvad der står i denne bog”. De tror, Gud er et småbitte, konservativt væsen, der vil sende piger i helvede, bare fordi de går i skole. Terroristerne misbruger islams og det pashtunske samfunds navn til deres egen fordel. Pakistan er et fredselskende, demokratisk land. Pashtuner ønsker, at deres døtre og sønner får en uddannelse. Og islam er en religion, der står for fred, menneskelighed og broderskab. Islam siger, at det ikke blot er ethvert barns ret at få en uddannelse, det er dets forpligtelse og ansvar.

Gad vidst, hvad der sker, når hun opdager, at Taleban faktisk udmærket véd, hvad der står i koranen, det er i stedet hende, der har mistolket den!

Formentlig opdager hun det ikke. Der er muligvis tale om, at begge de to stridende fløje, både Malala og hendes modstander: Taleban, foretager en selektiv fortolkning af koranen, dvs., de lægger vægt på de ord, der stemmer overens med deres overbevisning, og overser de ord, der siger det modsatte af det, de selv er overbevist om. For koranen er jo fyldt med modsigelser. Kunsten at ”abrogere” (at få ét koranord til at overtrumfe et andet) er udbredt i muslimsk koranfortolkning.

Men det var det med mænds og kvinders ligestilling, vi kom fra. Marie Krarup mener, Malala nødvendigvis må foretage et opgør med islam, når hun får læst sura 4. Jeg formoder, hun tænker på sura 4, vers 34. Her hedder det:

Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.

Sådan set er der jo ikke så meget at snakke om. Gad vidst, hvordan Malala, eller rettere traditionen bag hende, vil snakke udenom disse klare ord!

Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.