Halal igen!

Der er sket noget, siden jeg skrev mit sidste indlæg: To kulturer – to retsopfattelser. Der er sket det, at jeg er kommet til at tænke på noget. Ikke mindre end to ting er jeg kommet i tanke om.

Den ene er noget, jeg hørte for mange år siden. Det har vist været engang i halvfemserne. Jeg hørte et foredrag af en søn af en imam. Han var blevet omvendt til kristendommen. Han havde siden besøgt sin familie i én af golfstaterne. Hvad jeg lagde mest mærke til, var, at han ikke blev slået ihjel ved den lejlighed. Udmærket! Dette med, at straffen for frafald er døden, udføres altså ikke altid indenfor islam. Men der var en anden lille detalje, jeg lagde mærke til og kom i tanke om i anledning af den sidste tids halal-halløj. Det var, at han fortalte, at hans mor havde meget travlt med at rengøre alle de spisegrejer og køkkengrejer, som han eller hans mad havde været i berøring med.

Forståeligt nok, sådan set. Han var jo en uren, efter at han var konverteret til kristendommen. Og at have en uren på kost kræver store anstrengelser for en muslimsk familie. Alt, hvad han rører ved, bliver jo urent og skal følgelig renses.

Den anden ting, jeg kom i tanke om, var den klage, nogle muslimske fanger indgav til fængselsvæsenet. De var endt i en afdeling af et dansk fængsel, hvor de selv skulle lave mad. De skulle lave mad hver for sig på den afdeling, men da der kun var  ét køkken, fik de så og så lang tid hver i køkkenet. Problemet for disse muslimske fanger var, at de jo naturligvis var nødt til at bruge det køkkengrej, de andre fanger også brugte. Og det var det, de var utilfredse med. De mente ikke, at de kunne lave rigtig og godkendt halal-mad med køkkengrej, som var blevet brugt af de andre fanger, måske til at tilberede svinekød med. De forlangte derfor at få stillet særligt muslimsk køkkengrej til rådighed.

Hvordan deres klage endte, har jeg glemt. Men det skulle såmænd ikke undre mig, om de har fået deres ønske opfyldt. Alle danske myndigheder har jo en enorm respekt for religion, når religionen er islam.

Men oven på disse iagttagelser spurgte jeg mig selv, om mon fromme muslimer har husket at stille sådanne krav til Hvidovre Hospital. For Hvidovre Hospital leverer jo både halal-mad til muslimer og ikke-halal-mad, f.eks. flæskesteg, til os andre. Og må muslimer ikke ængstes for, at de ikke-muslimske køkkenredskaber bliver brugt til at tilberede halal-slagtet kød med.

Det prøvede jeg at finde ud af på internettet. Dèr fandt jeg denne hjemmeside: http://riyaz-ul-jannah.blogspot.dk/2011_04_01_archive.html. Den behandler dette spørgsmål: At spise på restauranter, som også sælger haram. Og den behandler det på den måde, at den advarer imod det. Det hedder i denne vejledning:

De muslimer der spiser på restauranter hvor der sælges både halal og haram mad tænker, at de bare kan købe vegetarisk mad eller undlade bacon og lignende i maden, men selv i dette tilfælde er der adskillige problemstillinger:

• Mange medarbejdere anvender typisk de samme køkkenredskaber for den tilladte mad (halal) og den forbudte (haram), hvilket gør at urenheden (najasa) fra den forbudte mad bliver overført til den tilladte. Dette medfører at den mad der i virkeligheden var tilladt, nu også bliver forbudt.

• Hvis der kommer noget urent i olien, så vil olien shari’-mæssigt blive uren, hvilket medfører at selv tilladte madvarer der kommes i olien bliver forbudte, da urenheden vil blive overført. Hvis noget tilladt (fx pommes fritter) også bliver stegt i samme olie, så vil det blive forbudt, eller hvis den samme olie bruges til marinering, pensling, eller som en ingrediens.

• Hvis man køber pizzaer fra en pizzeria der også sælger bacon osv. så vil dampen af en pizza med bacon på gøre at andre pizzaer i samme ovn bliver forbudte at spise.

• Diverse pizzarier, bagerier, kantiner, arbejdspladser etc. bruger en opvaskemaskine til at vaske de fleste af deres køkkenredskaber, køkkenknive, tallerkener, bestik osv.

• Hvis der sidder noget urent på en enkel tallerken, kniv eller gaffel, og det kommes ned i opvaskemaskinen, så vil det rene vand blive urent så snart det kommer i berøring med noget urent, fx et glas med alkohol i eller en gaffel hvor der sidder lidt skinke på.
  Det urene vand vil medføre at ALLE andre ting i opvaskemaskinen vil blive urene, medmindre det urene vand går ud og der kommer nyt vand (under samme vask).

Man kan heraf forstå, at den fromme muslim står overfor store problemer, hvis han tillader sig at spise på en restaurant, der serverer både halal- og haram-mad. Der er temmelig meget, der skal undersøges, hvis han skal spise sin mad med god samvittighed på en sådan restaurant.

Og så er det, jeg tillader mig at drage den slutning, at nøjagtig det samme problem vil opstå for en sådan from muslim, hvis han bliver indlagt på Hvidovre Hospital, uanset alle de krumspring, hospitalet har foretaget sig for at gøre muslimer tilfredse. For på hospitalet serverer man jo også almindelig dansk mad, dvs., flæskesteg og den slags. Man har altså et køkken, hvor man serverer både halal- og haram-mad.

-Jamen, hospitalet har da naturligvis rådført sig med en imam, vil man måske indvende, og denne imam må da have godkendt den procedure, man anvender.

Det er nu for det første slet ikke sikkert, at man har gjort det. Man har selvfølgelig opført sig som de utrolig hensynsfulde danskere, man er, men man har også opført sig som de yderst fornuftige danskere, man er. Og som sådanne yderst fornuftige danskere kan man ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at nogen vil fremkomme med de tanker, der optræder på ovennævnte blog.

Men selv om man så har rådført sig med en imam, er det på ingen måde givet, at imamen har gjort vrøvl og krævet særligt muslimsk køkkengrej på hospitalet. Han er jo også et menneske, måske endda et fornuftigt menneske, og han vil sikkert være himmelhenrykt over, at man på hospitalet kun køber halal-slagtet kød ind, og dette vil han formentlig betragte som en muslimsk sejr – hvad det jo også er – og derfor i første omgang være tilfreds med det, også selv om han skulle kende til de regler, der citeres på bloggen.

Man kan også lægge mærke til, at de anbefalinger, der står på bloggen, netop er anbefalinger. Det er, som om man selv godt véd, at man er ude i en gråzone, og at man kan få svært ved at påføre alle muslimer de besværligheder, dette fører med sig. Hør f.eks., hvad man på denne blog siger om ”tvivlsomme ingredienser”.

Der er ofte tvivlsomme ingredienser i de fleste fødevarer i form af kemiske betegnelser eller E-numre. Disse tvivlsomme ingredienser har som regel enten en animalsk (fra dyr) eller vegetabilsk (fra planter) oprindelse, og derfor er det påkrævet at enhver muslimsk forbruger undersøger disse produkter ved fx at skrive til producenten og høre denne ad.

Og blogmesteren føjer formanende til:

Det er ironisk at når vi skal beskytte os selv eller vores børn for noget skadeligt i form af sygdom eller allergier så forsøger vi at komme i kontakt med de bedste læger og besøger utallige af dem. Vi går til forskellige undersøgelser for at sikre os at vores krop har det godt, men når det kommer til Allahs religion, så er vi ligeglade?

Men det vil jo sige, at sharia-lovene ikke er en urørlig monolit. De ændrer sig over tid. Hvis der kommer en islamisk vækkelse – og sådan én har vi jo været vidne til igennem de seneste tyve-tredive år – så vil der opstå en konkurrence om at være mest lovoverholdende, og så vinder personer som vor blogmester frem, for, ikke sandt, hvor er han dog from! hvor gør han sig dog umage med at overholde alle Allahs ordrer ned til mindste detalje!

Og det vil igen sige, at det argument, man anvender imod Hvidovres tiltag: at det fører os ind på en glidebane, hvor muslimerne vil kræve mere og mere, sådan set er korrekt nok.

Men netop derfor er det så meget mere nødvendigt, at vi tænker os godt om med vore forbud. Vi skal ikke tvinge eller liste nogen flæskesteg ned i halsen på vore muslimske landsmænd, men vi skal heller ikke finde os i at få frataget vor flæskesteg eller rullepølse på vore offentlige institutioner. Godt nok har vi ikke noget imod muslimernes mad, på samme måde, som de har noget imod vores mad. Men vi vil dog have lov til i vort samliv med muslimerne på vore offentlige institutioner at fastholde vores kultur, herunder vores madkultur. Og det bliver nærmest umuligt, hvis muslimske tanker som blogmesterens her tager overhånd i muslimske kredse. Skal disse to kulturer have fælles køkken, må nødvendigvis de meget fromme muslimer bøje af.

Det vil således være forkert, hvis de danske børn i børnehaverne kun får serveret halal-mad. Den fare møder os fra to hold. Den møder os fra de altfor muslimvenlige forældre, der er så opsat på at lære deres børn, at alle mennesker er lige, at de gladelig går med til, at alle børn i børnehaven får halal-mad. De bliver så godt nok ikke opdraget i et multikulturelt samfund, hvilket måske for mange forældre var meningen, men i et monokulturelt samfund, blot er det den muslimske monokultur, de opdrages i.

Og faren for en sådan monokulturel madkultur i børnehaverne møder os også fra eventuelle overfromme muslimer, der vil kræve to køkkener i børnehaven, for de vil ikke give deres børn lov til at spise mad fra et køkken, der også tilbereder dansk mad. Og overfor den tendens til en utilladelig monokultur, vil det så være for meget at forlange, at disse fromme selv prøver at finde en løsning på deres problem? For det er jo deres og ikke vores problem. Om det skal bestå i mad udefra eller i særlige af muslimerne indkøbte køkkengrejer, det véd jeg ikke. Men det bedste vil naturligvis være, at den slags problemer løses lokalt.

Dog vil jeg mene, at vi skal fastholde vores kultur, altså også fastholde vores madkultur. Hvis dette så medfører, at muslimerne indretter særlige muslimske børnehaver og særlige muslimske skoler, så må det være sådan. Men så er det altså ikke os, der stiller os afvisende an overfor dem, men dem, der stiller sig afvisende an overfor os.

Til sidst kun to ting:

Morten Messerschmidt gjorde i et udmærket interview i Deadline den 27-7 (med den krasse Martin Krasnik) opmærksom på, at der i bekendtgørelsen om halal-slagtning står, at der kun må udføres halal-slagtninger, hvis det positivt er efterspurgt. Det vil sige: Man må ikke halal-slagte og sælge til institutioner, der som Hvidovre Hospital serverer halal-slagtet oksekød også til dem, der ikke positivt efterspørger det. Så sådan set er altså hospitalets praksis imod denne bekendtgørelse.

Det er ganske tankevækkende, at jøderne har det samme forhold til slagtning og svinekød som muslimerne, og endnu mere tankevækkende, at vi aldrig har mærket noget til de problemer med inkorporering i den danske kultur, som det må give dem. De har nemlig selv taget sig disse problem og deres løsning på, ikke skudt løsningen over på os andre, eller krævet eller forventet af os, at vi løste deres problemer. De har i det hele taget været besjælet af et ønske om at passe ind i det danske samfund (eller det franske eller det polske eller hvor de nu boede), der har bevirket, at det er blevet helt anderledes integreret end muslimerne. Det hænger sammen med, at de er et mindre mindretal end muslimerne, men det hænger også sammen med, at muslimerne ikke kan glemme deres religions eller kulturs storhedstid. Dengang kunne de diktere deres religiøse regler for os andre. Den overlegenhedsfølelse overfor andre samfund har de stadig siddende i sig, på trods af deres samfunds elendige tilstand.

Dette siges ikke for at sige ”ha, ha!” til muslimerne, men for at sige til os selv som danskere, at vi nok skal give muslimerne al den frihed, vort samfund kan bære, men at vi jo ikke af den grund behøver bekræfte dem i den fejlopfattelse, at de selv og deres religion og deres kultur er bedre end andre.

Advertisement