Den omvendte Akkari

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor muslimer skal tages på med fløjlshandsker, mens vi almindelige danskere kan kanøfles til den store guldmedalje. Denne forskelsbehandling fandt forleden aften sted i Deadline, hvor Martin Krasnik interview’ede Ahmed Akkari, dog uden at jeg opdagede det. Jeg blev først klar over det, da jeg læste et læserbrev i Jyllands-Posten, se http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5776968/hykleri-efter-akkari/. Her skriver Lars Mikkelsen, Aalborg:

Mange folk derinde var vildt begejstrede over, at Akkari sluttede interviewet af med at kritisere islam. Ja, han blev nærmest hyldet som en ny, værdig islamkritiker. Så er det, at jeg bare helt stilfærdigt spørger: Hvorfor bliver for eksempel en mand som Lars Hedegaard i modsætning til Akkari generelt betegnet som racist, fremmedfjendsk eller gakgak i mainstream-medierne, når han udøver samme kritik?

Jeg kan kun komme i tanke om én årsag: Akkari er muslim og tilhører en minoritet, som i mange menneskers øjne er svag og skal beskyttes. Lars Hedegaard er en del af majoriteten, og så er man ”ond”, hvis man kritiserer en religion/ideologi, som mange i en minoritet har taget til sig.

Mikkelsen har jo ret. Ikke, at Akkari skulle have samme behandling som Lars Hedegaard. Men at Hedegaard skulle behandles med samme forståelse og indlevelse som Akkari. Denne forskelsbehandling må vi dog se at blive af med.

Men indrømmet, jeg tænkte overhovedet ikke i de baner, mens interview’et stod på. Jo, jeg havde en vis angst for, at Krasnik ville vise sig fra sin krasse side, som han gjorde det overfor Lars Hedegaard, at han ville gå hårdt til den noget famlende Akkari, så vi kun blev belemret med hans meninger og ikke fik frem, hvad Akkari mente.

Men Krasnik gjorde det stik modsatte. Han prøvede at hjælpe Akkaris noget haltende tankegang på vej, han spurgte ind til de relevante ting, og han standsede sin spørgen, når han fornemmede, at Akkari ikke ville gå længere.

F.eks. til sidst i interview’et. Her stillede Krasnik nogle gange det samme spørgsmål, nemlig, om Akkari stadigvæk var troende muslim. Akkari veg hver gang udenom spørgsmålet og henviste til islamismen, som nu var ham noget af en pestilens. Og så lod Krasnik manden selv tale, og vi blev klar over, at han nu nærmest vil betegne sig selv som søgende. For den værdi havde han fundet i den danske kultur, at den tillader os at stille spørgsmål, også stille spørgsmål til religionen. Og man måtte vistnok forstå slutningen på den måde, at Akkari ikke var færdig med at stille spørgsmål.

I interview’et gjorde han en del ud af, at han, da han kom til Libanon, vist i 2008, havde opdaget, at alle de højtråbende muslimer kun var ude på at øge deres egen magt. Det var til det brug, de anvendte religionen. Og det vendte han sig imod. Hvilket man forøvrigt også kan se af adskillige artikler på nettet fra dengang.

Men ellers er det vist årene i Grønland, der kom til at betyde noget for hans omvendelse til danskheden, hvis man nu skal udtrykke hans oplevelse på den måde. Han læste sociologi, han læste Tor Nørretranders, han læste andre ting, som jeg ikke helt fik fat i, og alle disse ”verdslige materier” fik ham overbevist om det værdifulde ved det danske samfund. Hertil hjalp ham også hans skolegang, mente han, dèr var der blevet sået et frø, som siden kom til at få vækstbetingelser.

Det er også værd at lægge mærke til, at han nu anklager det islamistiske miljø og de islamistiske tanker, han dengang levede i og blev smittet af, for kun at tænke sort/hvidt: ‘Vi, muslimerne, er de gode, alle de andre, danskerne og de andre vesterlændinge, er de onde. Alt, hvad vi foretager os, er godt, alt, hvad vi møder fra danskernes side, er ondt’.

Sådanne tanker er særdeles udbredt i muslimske miljøer, ikke blot blandt islamister (min påstand, ikke Akkaris). Det vil sige: alle vore forsøg på endelig at undgå at stille tingene op i ”dem” og ”os” preller på forhånd af på de muslimer, der netop stiller tingene op på den måde. Sådan set kan vi godt spare os ulejligheden, hvad vi dog af andre grunde naturligvis ikke kan alligevel. For det hører nu engang med til vort menneskesyn, at for Gud er alle mennesker lige. Men det er meget svært for os at tro på, at der er mennesker i vort samfund, der ikke deler dette grundsyn. Det er én af grundene til, at vi muslimkritikere får på puklen: man kan som dansker ikke tro på, at nogen af de fremmede foretager denne opdeling i ”dem” og ”os”, og når vi hårdnakket påstår det, må det være os, der er noget galt med, vor hensigt må være at sige noget ufordelagtigt om muslimer.

Men her siger Akkari det jo åbent og ligeud. Den tankegang blev han inficeret af.

Endelig kan jeg ikke lade være med at nævne en internetsite, jeg fandt, da jeg søgte på Akkari. Den udtrykker på den mest slående måde den terapi, jeg anbefaler overfor muslimer. Den omtaler Ahmed Akkari og hans meriter, men den har som overskrift: ”Kill Him with Kindness”.

Det er den ene mærkelige ting ved denne site. Den er fra 2006, og hvis man nu betragter denne terapi som en spådom, så man vist sige, at spådommen i dag er gået i opfyldelse.

Den anden mærkelige ting ved den er, at den er placeret på en site, der af temmelig mange betragtes som yderst ekstrem, som inspiration for Breivik, som bærer af den værste islamofobi, man kan tænke sig, og meget andet ondt, nemlig den site, der hedder Gates of Vienna, se http://gatesofvienna.blogspot.dk/2006/09/kill-him-with-kindness.html.

Er det ikke en mærkelig verden, vi lever i?

Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Den omvendte Akkari

  1. Jo, Ricardt, det er en meget mærkelig og skør verden, vi lever i. Og vi bliver først i stand til at forholde os til det, der sker i denne mærkelige og skøre verden, når vi opgiver illusionen om at den er retfærdig, reel, entydig og etisk fair – men i stedet lærer at bruge vores sunde fornuft, personlige dømmekraft og vores menneskelige etik/ moral. Det meste af det, der sker, er baseret på illusioner og blændværk. Retfærdigheden er tilfældig og flygtig som den store gevinst i Lotto, som det da kan være meget rart at vinde, men ret naivt og dumt at satse livet på.

    Venlig hilsen Ulla…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.