Imamuddannelse på et teologisk fakultet?

Tanken om at oprette en slags muslimsk afdeling af det teologiske fakultet er igen oppe at vende. Den meget i vælten værende domprovst ved Københavns Domkirke, Anders Gadegaard, kan ikke nøjes med at sætte sig i spidsen for et kor af kendisser for at få bygget en stormoské i København, han skal også slå et slag for en dansk-finansieret imamuddannelse ved de danske universiteter. Selv foreslår han, at en sådan uddannelse bliver lagt ind under teologifaget på universiteterne, se her.

Kristeligt Dagblad har derefter spurgt de politiske partier, hvad de synes om ideen, se her. Det viser sig, at af de otte adspurgte, er der kun to, der er imod, Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti og Tom Behnke fra De Konservative. Men det er værd at lægge mærke til, at de positive er positive af en ret utiltalende grund: de mener, at man derved kan få bugt med den radikalisering, der foregår ud fra nogle moskéer. Som Mette Reimann siger det: ”Det kan jo være tilfældet, at der er prædikener, som indeholder hadefulde udtalelser, og det ville da være dejligt, hvis sådan en uddannelse kunne hindre den slags.” Men hun føjer dog klogelig til: ”Det er bare ikke noget, vi bestemmer”. Noget lignende siges af de andre positive. Men hvad skal vi med en uddannelse, som der måske ikke er efterspørgsel efter? Og er det ikke lidt lusket overfor muslimerne at lokke dem ind i en uddannelse, der måske afsnører dele af den muslimske tro?

Det klogeste svar er det såmænd næsten Esben Lunde Larsen fra Venstre, der giver:

Det er for tidligt at spørge, om Danmark skal have sådan en uddannelse. Det afhænger helt af, om den skal være forskningsbaseret, og om der skal gives SU til den. Og det afhænger helt af aftagerne af en ny imam-uddannelse. Det er en drøftelse, der skal tages først, hvis den skal tages. Det er ikke mig, der skal rejse den diskussion politisk, for det er ikke mig, der har behov for en imam-uddannelse. Hvis de islamiske trossamfund måtte have behov for en imam-uddannelse på et statsligt fakultet, så må de rejse den debat. Ellers må vi regne med, at de er tilfredse med den ordning, der er i øjeblikket.

Nå ja, noget tilsvarende siger de to nej-sigere.

Det kan her være relevant at pege på nogle tyske erfaringer, som forøvrigt også blev omtalt i Kristeligt Dagblad i sin tid, det vil sige i december 2008, se her. Jeg omtalte dengang sagen i en blogartikel, se her. Når Kristeligt Dagblad omtalte sagen, skyldtes det det interessante ved, at den professor, der skulle undervise muslimske religionslærere ved Münster universitet, Muhammed Sven Kalisch, gennem sin forskning var nået til det resultat, at det var tvivlsomt, om Muhammed havde eksisteret. I min artikel var jeg ret overstadig af glæde over den udvikling – for så vidt en gammel ronkedor som jeg kan blive overstadig. Jeg så en glædelig tendens ikke blot i, at den vestlige, videnskabelige islamforskning kunne slå igennem i den grad, men også i, at Kalisch’s medmuslimer ikke pr automatik hævdede, at han var frafalden og derfor skulle slås ihjel. Ja, der var endda muslimske forskere, der sammen med andre tyske forskere slog til lyd for, at netop en sådan kritisk undervisning i islam var påkrævet for de mennesker, der skulle undervise muslimske børn i religion. Jeg skrev dengang:

Men det bliver endnu mere fantastisk. Kalisch har fået støtte fra andre mennesker. Mere end firs videnskabsfolk, forfattere og repræsentanter for religiøse grupper har udsendt en støtteerklæring. Blandt underskriverne findes mange muslimer. I støtteerklæringen henviser de til Kalisch’’s forpligtelser som underviser for kommende religionslærere. Disse forpligtelser går ud på 1) at gøre eleverne bevidste om deres egne forestillinger om religion på forskellige planer– ligefra deres eget guds- og menneskebillede til aktuelle emner; 2) at prøve deres egne forestillinger kritisk og måske ændre dem i sammenstødet med andre synsmåder og ny viden; 3) at kunne bedømme teologiske betingelser og konsekvenser for egen handlen; 4) at kunne bedømme etiske og religiøse forestillinger i deres betydning for samfundstænkningen; 5) at kunne analysere teologisk-politiske argumenter; og 6) at kunne tage kritisk stilling til autoritære argumentationer og reagere på dem.

Ikke sandt, var det ikke forståeligt, at jeg var temmelig højt oppe? Men jeg sluttede dog med at sige, at kun fremtiden kunne vise, om der var hold i Kalisch’s islamtolkning, og om en sådan tolkning kunne anerkendes af de muslimske menigheder.

Det har fremtiden nu vist.

Først viste den det derved, at det tyske koordinerende muslimske råd opfordrede de studerende til at boykotte Kalisch’s undervisning, se her. Det førte ikke til hans afsked fra universitetet, kun til hans afsked som lærer for de muslimske religionslærere. Man ansatte en anden lærer, Mouhanad Khorchide, og gav Kalisch en mere tilbagetrukken rolle på universitetet.

Dertil kommer så, at Sven Kalisch i april 2010 forlod islam. Og så kan jeg ikke længere opretholde min begejstring for den muslimske tilbageholdenhed. Det påkaldte i 2008 min opmærksomhed, at der dengang ikke blev udsendt muslimske trusler mod Kalisch. En positiv udvikling var i gang, mente jeg. Men nu, hvor han af sine tidligere trosfæller betragtes som en frafalden, nu træder åbenbart den kendte, men af mange ikke-muslimer fornægtede muslimske regel i kraft, som siger, at en frafalden skal slås ihjel. I hvert fald har universitet forsøgt at ”gøre ham usynlig” (man har tildelt ham et kontor i et hjørne af universitetet, som ingen kender, og på anden måde søgt at sløre hans tilstedeværelse). Og han siges at være glad for den beskyttelse, som politiet giver ham.

Så jeg naive fjols, der troede, at udviklingen altid ville gå i retning af større forståelse og mere tolerance, er blevet skuffet.

Hvad var der på spil for muslimerne?

Det udtrykker formanden for det muslimske råd, Ali Kizilkaya, ret klart, når han siger, (se her):

Vi er overbevist om, at profeten virkelig har levet og at koranen er Guds ord. Hvis profeten ikke har eksisteret, så eksisterer koranen ikke. Og hvis koranen ikke eksisterer, hvad er der så tilbage? Dette ville betyde, at vi blev nødt til helt at opgive vores religion. Nej, det tror vi ikke er tilfældet: Vi er overbevist om, at profeten virkelig har eksisteret, og at koranen er Guds ord.

Den anden del af den muslimske trosbekendelse ”og at Muhammed er hans profet” skal altså virkelig tages alvorlig.

På en anden hjemmeside (se her) udtrykker Ali Kizilkaya det således:

Hvis De vil uddanne mennesker til tvivl, så er De kommet på den forkerte hylde, hvis De er på en islamisk lærestol.

Så igen må jeg trække min naive begejstring tilbage: Der er ikke tale om, at muslimer skal ”kunne tage kritisk stilling til autoritære argumentationer og reagere på dem” (pkt 6 ovenfor). Sven Kalisch havde mere eller mindre åbent betragtet koranskolerne som skoler, der skulle miste indflydelse i kraft af hans undervisning. Det slag tabte han.

Søren Espersen har her skrevet et ganske morsomt blogindlæg, hvor han omtaler ”Uffe-moskéen” og slutter med at stille følgende spørgsmål angående imamuddannelsen:

* Vil Koranen – som det sker med Biblen på teologistudiet – blive udsat for kilde-kritik?

* Vil de nye imam-studerende og deres lærer lade Koranen underkaste en for Københavns Universitet almindelig videnskabelig analyse og videnskabelig kritik?

* Vil man lade ikke-muslimer fremsige koran-vers på arabisk? (Jeg spørger, fordi jeg husker en sag fra nogle år tilbage, hvor en ung jøde af marokkansk oprindelse blev slået til plukfisk, fordi han havde reciteret koranen på arabisk – uden at være muslim)

Her rammer han ganske præcist. For det er jo netop problemet: Koranen kan ikke udsættes for en kritik af samme art, som man har udsat bibelen for. En troende muslim kan ikke være skizofren på den måde, at han med en del af sin hjerne behandler koranen som ethvert andet oldtidsskrift og med en anden del fastholder, at koranen er Guds ord.

Lidt afdæmpet siges det i et interview med Thomas Hoffmann i Kristeligt Dagblad den 21-10, se her. Interview’et har fået overskriften: ”Professor: På universitetet skal islam kunne tåle et syrebad”, og i interview’et selv hedder det:

Jeg mener godt, at islam kan gå videnskabeligt og kritisk til værks på sig selv. Men det vil nok si mange potentielle kandidater fra, hvis vi skal have en fuldstændig sekularistisk og historisk-kritisk teologisk uddannelse som den, vi allerede har, hvor religiøsitet og fromhed er sagen ligegyldig. Jeg er ikke sikker på, at det muslimske bagland vil være interesseret i at støtte en uddannelse, hvor man virkelig trækker religionen gennem et syrebad.

Dette med baglandets kritiske holdning dokumenteres til fulde af de omtalte erfaringer fra Tyskland. Disse blev senere bekræftet gennem et interview med en tyrkisk-tysk forfatterinde, se her.

Fejlen, jeg i sin tid begik, og fejlen, diverse positive politikere og kendisser i dag begår, er, at man slutter fra bibelen til koranen. Begge er jo helligskrifter, tænker man, og begge må vel derfor kunne behandles ens. Intet kunne være mere forkert.

Mange kristne taler ganske vist om, at bibelen er Guds ord. Men de går aldrig længere end til at sige, at bibelens forfattere er inspireret af Gud; de siger aldrig, at ordene i bibelen er talt af Gud selv. Selv ikke, hvor teksten ellers siger det, f.eks. dèr, hvor en profet siger: ”Så siger Herren”, selv ikke dèr betragter man det, der følger efter som skinbarlige Guds ord. Der er jo mange profeter i det gamle testamente, og det er tydeligt, at de taler med hver sin stemme, også dèr, hvor de indleder med at sige ”Så siger Herren”. Og de nytestamentlige skrifter har jo forfatternavne knyttet til sig, og tænkes altså at være skrevet af disse højst jordiske mennesker. Under inspiration fra Helligånden, vil man sige, hvis man er from, men altså en Helligånd, der virker igennem menneskers tanker og forestillinger.

Anderledes med koranen. Den er hele vejen igennem udformet, som om det er Allah selv, der taler. Han taler gennem Muhammed, som jo af muslimerne opfattes som en profet. Men i koranen er der kun denne ene profet, der taler. Så det er nogen nær umuligt at relativere denne profets tale eller at genkende hans stemme og sprogbrug i koranen. For der er ikke andre profeter at sammenligne med. Derfor er det jo, at mange fromme muslimer regner med, at Muhammed reelt ikke selv havde noget med åbenbaringerne at gøre. Englen Gabriel befalede ham ordret at gentage, hvad han læste op af den himmelske koran. Så Muhammed har ofte sagt noget, hvis rækkevidde han ikke selv var klar over. F.eks. er der dem, der hævder, at han har gengivet udsagn om fosterudviklingen, som det først er videnskabsfolk i vore dage givet at bevise sandheden af.

Det er bl.a. dette forhold, der gør det noget nær umuligt for en troende muslim at anvende de fra bibelvidenskaben kendte historisk kritiske metoder på koranen. En kristen kan stadig høre den inspirerede forfatters ord som Guds ord, men en muslim kan ikke først i sin historisk kritiske videnskab behandle koranen som Muhammeds og ikke Guds ord og så efterfølgende lade tanken om koranen som Guds ord genopstå. Det var det, Sven Kalisch forsøgte, men man gætter nok ikke forkert, når man mener, at det ikke blot var de andre muslimers modstand, men også hans egen indre konfliktsituation, der fik Kalisch til at opgive at være muslim.

Men derfor kan det stadig ærgre mig, at Kalisch’s eksperiment mislykkedes. Som jeg skrev dengang:

hvis jødedommen har kunnet overleve på trods af en ret udbredt forestilling om, at Moses er en fiktiv person, så skulle vel også islam kunne overleve på trods af en eventuel ret udbredt forestilling om, at Muhammed er en fiktiv person.

Men altså: Den gik ikke, Granberg (oversat til nutiden: den gik ikke, Gadegaard).

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s