Både “de” og “vi” skal lære

Noget af det, man foreløbig kan konkludere i anledning af, at to muslimer, Ahmed Akkari og Yahya Hassan, er gået ud i offentligheden med en skarp kritik af islam, er, at det ikke blot er muslimerne, der skal lære noget i det kultursammenstød, der finder sted i vort land, det er også os danskere.

Det er ganske vist det, den folkelige elite har sagt fra begyndelsen. De har hele tiden ment, at danskerne skulle lære noget af de fremmede. Åh, de har været så åbne, så åbne, de har i den grad været villige til at lære noget, at de af iver for at være imødekommende overfor de fremmede, fuldstændig har skruet ned for al glæde over det danske.

Men når så sådanne to kontroversielle muslimer står frem med deres budskab, så viser det sig, at det, vi danskere skal lære, er noget helt andet, end hvad vi hidtil har troet. Vi skal lære at turde være os selv. Vi skal lære at turde se modsætningen mellem den fremmede kultur og vor egen. Ja, vi skal vel endda lære at turde tale den fremmede kultur imod.

Og se, det er jo noget helt andet end den chokoladesøde imødekommenhed, eliten hidtil har ment, det drejede sig om.

Hidtil har man ment, at de, der havde indvendinger imod islam og fremsatte disse indvendinger offentligt, modarbejdede integrationen. Jakob Mchangama siger det meget præcist i sin blog på Berlingeren, hvor han mener, at opbakningen til ytringsfriheden altfor ofte afhang af afsenderens værdigrundlag:

Eksempelvis da man i Politiken kunne læse Peter Mogensen antyde, at Lars Hedegaard selv var skyld i, at en person forsøgte at skyde ham, samtidig med at chefredaktør Bo Lidegaard som en anden Komiske Ali messede, at ytringsfriheden ikke var under pres på så inciterende vis, at det var lige før, man troede på, at Lidegaard rent faktisk mente det. (se her).

Man kunne på Politiken ikke lide Lars Hedegaard. Man mente, at han med sine ytringer modvirkede integrationen. Derfor gjorde det ikke så meget, om han blev lidt bange for at komme med sine outrerede udtalelser. Lad bare muslimske ekstremister skræmme ham lidt, så kan han måske lære at holde sig i skindet. Men ytringsfriheden som sådan, den ytringsfrihed, som er nedfældet i vor jura, den frihed, som staten indrømmer os til at sige, hvad vi vil, den eksisterer stadig i bedste velgående, mente man.

Nu er det så ikke længer kun personer à la Lars Hedegaard, der taler imod det parallelsamfund, der vokser op i ghettoerne, nu er det personer, der selv er vokset op i disse ghettoer. Og så får piben pludselig en anden lyd. Heldigvis for det. Nu er det en Ahmed Akkari, der har været langt inde i de muslimske cirkler og kender til de tanker, man gør sig i de kredse, og en Yahya Hassan, der efter en voldsom og udskejende ungdom er sprunget ud som digter, ja, oven i købet har fået succes med det, nu er det sådanne personer, der taler om problemerne i ghettoen. Og derfor lyttes der langt mere intenst ved caffé-latte bordene, end når det kun er Lars Hedegaard, der siger det samme. For nu er den folkelige elite måske sådan virkelig for alvor blevet klar over, at det, den skal lære af de fremmede, er noget helt andet, end den hidtil havde troet: den skal lære at glæde sig over det danske, hvor den troede, den skulle skamme sig over det; den skal lære at turde være ved, at vi har et godt samfund her, hvor den troede, den skulle undskylde, at vi er som vi er.

I den forbindelse er der et enkelt argument, jeg vil anvende imod Yahya Hassan. Han læste digte op i Vollsmose igår aftes (den 26-11), og både DR og TV2 sendte optagelser derfra på deres hjemmeside. Og under debatten udtalte han, at det var vigtigt for ham at komme til Vollsmose, for det er her, tingene sker. Han kunne sagtens få arrangeret nogle oplæsningsaftener på Lousiana og i andre fisefornemme kulturkredse, men det er ikke det publikum, han ønsker sig. Han vil tale til sine medmuslimer. Han vil tale til ghettoernes beboere. Han vil i lag med dem, der selv mærker ghettoens problemer på deres krop. De andre er han ligeglad med.

Jeg vil sige til ham, at det skal han bestemt ikke være. For noget af det mest værdifulde ved hans optræden, også hans optræden i Vollsmose, er, at de fisefornemme hører ham, hører om de problemer, han beskriver fra sin opvækst i ghettoen, hører, hvor gennemsyret disse ghettoer er af indvandrernes medbragte kultur. Og altså også hører, at den kultur ikke er noget at prale af, for den giver de unge en masse unødvendige problemer at slås med.

Ved mødet i Vollsmose var cirka to trediedele etniske danskere, kun en trediedel muslimer, sådan forholdsvis overfladisk bedømt. Men det bør ikke gøre noget skår i glæden hos Yahya Hassan. For de danskere, der var mødt op, fik på den måde et højst nødvendigt indblik i, hvad der foregår i ghettoerne.

Og at der ikke var særlig mange muslimer, der var mødt op (der var tomme stole, så der kunne godt være blevet plads til dem), var måske nok sørgeligt, men vel også forventeligt. Ole Kolstrup havde en samtale med to muslimske kvinder bagefter mødet. De boede begge i Vollsmose og kunne udmærket genkende meget af det, Hassan beskriver i sine digte. Men den ene af dem påpegede alle de forsvarsmekanismer, som mange muslimer opstiller imod det, Hassan siger. Og da Kolstrup spørger, om sådanne muslimer ikke ville have kunnet få noget ud af en sådan oplæsningsaften, svarede hun: Nej, ikke det mindste!

Det vil sige: Den hårde kerne og de mange moderate muslimer, der ikke var mødt op til mødet, kunne måske alligevel ikke nås af Hassan. Dertil svarer jo også det imponerende politiopbud. De mennesker, Hassan skal beskyttes imod, er jo netop dem, han vil nå med sine digte.

Så hvad det ender med, er ikke til at vide. Der er, som det hedder på politikersprog, tale om et langt, sejt træk. Et langt, sejt træk, hvis han skal nå ind til den danske elite, men et ligeså langt, sejt træk, hvis han skal nå ind til muslimerne.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s