Accepterer muslimer ligestilling?

Det er mærkeligt, i sandhed meget mærkeligt. Man diskuterer islam uden at vide, hvad islam går ud på. Man ‘godkender’ raskvæk alle ‘almindelige’ muslimer, uden at ane noget om, hvad en ‘almindelig’ muslim er.

Det ses i den diskussion, eller måske snarere det vandfald af modvilje, der har mødt Marie Krarups udmelding om, at  vi bør begrænse den muslimske minoritets størrelse her i Danmark, se her. Mette Bock er vel nok den, der er længst ude med en melding om, at denne diskrimination ”svarer til den forfølgelse af kristne, der for øjeblikket foregår i mange lande i Mellemøsten” se her. Til det kan man bruge det svar, som en indsender på 180grader har givet: ”Tusinder af kristne bliver hvert år forfulgt og dræbt i Mellemøsten. DF har ikke dræbt en eneste muslim, så Mette Bocks udsagn er naturligvis løgn”.

Men andre kan godt være med, når det drejer sig om absurde udtalelser. F.eks. Karina Lorenzen fra SF. I en artikel i Ekstrabladet siger hun, at ”skillelinjen i SF ikke går mellem religion eller hudfarve, men om man accepterer værdier såsom demokrati og ligestilling”. Og det lyder jo fromt. Men hun har tilsyneladende ikke lagt mærke til Marie Krarups argumentation. Den går jo netop ud på, at man kan gå ud fra, at muslimer som hovedregel ikke accepterer demokrati og ligestilling. Og det nytter ikke meget, at hun fortsætter:

Jeg underkender ikke, at der er integrationsmæssige udfordringer, men jeg synes DF overser, at langt det store flertal af muslimer her i landet gør deres borgerpligt og tager afstand fra islamisterne, terroristerne og tosserne.

Hun sidder tilsyneladende stadig fast i den opfattelse, at islam blot er en religion som alle andre, en religion af den slags, vi har kendt masser af i den vestlige verden, en religion af vestlig karat, med andre ord, dvs., en religion som principielt er ret uskyldig, når det drejer sig om samfundsanliggender. Men islam er ikke en normal religion. Den er en religion, der samtidig er en ideologi.

Vi danskere synes vel normalt, at det da er så fromt og smukt, når muslimerne bøjer sig i bøn mod Mekka, og når de holder deres Eid-fest og hvad de ellers har af religiøse ceremonier. Hvorfor skal de ikke have lov at have dem i fred?

Og det falder os meget vanskeligt at forstå, at disse fromme handlinger skulle være knyttet sammen med opfattelser, der vender sig imod vor samfundsorden. Men sådan forholder det sig.

Lad os se på Karina Lorenzens ord om, at ”skillelinjen i SF ikke går mellem religion eller hudfarve, men om man accepterer værdier såsom demokrati og ligestilling”. Den sætning kan man nok få de fleste danske politikere til at skrive under på, inklusive dem fra Dansk Folkeparti. Problemet er blot, at muslimerne ved selve det at være muslimer ikke accepterer demokrati og ligestilling, i hvert fald ikke ligestilling.

Vi ser det på den måde, de indretter deres familier på. Her stræber de efter at overholde fromme regler. Og disse regler siger, at det er manden, der bestemmer. Ja, faktisk er det ifølge disse ‘fromme’ regler tilladt en mand at slå sin kone. Nogle muslimer er så ‘fromme’, at de regner denne regel (som står i koranen) for mere gyldig, end hvad de danske love siger. Ligeledes betragter de også deres muslimske regler med hensyn til skilsmisse som de regler, de skal rette sig efter, ikke de bestemmelser, som gælder her i Danmark. Det har betydet, at en muslimsk kvinde nok kan opnå skilsmisse efter danske regler, men kan hun ikke opnå det efter de særlige muslimske regler, kommer hun til at leve i et limbo, hun er hverken skilt eller gift. Og endelig har deres forkærlighed for de muslimske regler betydet, at de ikke går af vejen for at have flere koner.

Hvis så endda disse regler var af samme art og blev overholdt med samme finfølelse som de noget tilsvarende jødiske regler, så kunne de måske gå an. For jøderne har jo tilsvarende særregler angående ægteskab som muslimerne (bortset fra det med flerkoneri), men de formår at ”gå stille med dørene” eller at indpasse dem under de danske regler. Og hvad der er det vigtigste: de formår at have deres egne regler uden at oparbejde et had mod alt dansk i deres miljøer.

Det gør muslimerne tilsyneladende ikke. Man skulle synes, at de ville blive glade for at komme bort fra forfølgelse og undertrykkelse. Man skulle tro, at de vil være glade for at leve i et samfund, hvor de kan udtrykke sig frit. Men mærkelig nok er de det ikke. Lidt uforståeligt er det, for ikke at sige meget uforståeligt. Men der er i de muslimske miljøer et udtalt had til alt dansk.

Jeg gætter på, at det hænger sammen med, at den muslimske etik er en samfundsetik: man har regler ikke blot for, hvordan den enkelte skal forholde sig, men for, hvordan hele samfund skal indrettes. Man har f.eks. et alkoholforbud. Og det søger man at gennemføre i det, man regner for muslimsk område, både overfor de dèrboende danskere og overfor muslimerne. At man derved går imod det danske frisind og den danske lovgivning, det er man ligeglad med. For den muslimske lov, shariaen, står over dansk lov.

Så når Karina Lorenzen mener, at det store flertal af muslimer tager afstand fra islamisterne, terroristerne og tosserne, så er det ikke rigtigt. Ja, de direkte og bevislige terrorhandlinger har de offentlige muslimske foreninger taget afstand fra, selv om de af og til stiller sig uforstående overfor, hvorfor netop de skal tage afstand fra den slags handlinger. Men alt det andet: særregler i bestemte områder, forsøg på at gøre dele af Danmark til særlige muslimske enklaver, muslimske særregler for ægteskaber, og meget andet, nej, det tager de ikke afstand fra.

Forståeligt nok. Ethvert menneske fører jo sin kultur med sig, hvor han end flytter hen i verden. Og muslimerne medbringer nu engang deres kultur. Det skal ikke bebrejdes dem. Blot skal vi danskere gøre os klart, at sådan er virkeligheden altså. Muslimerne har deres kultur, vi vores. Og de to kan ikke sådan uden videre – eventuelt med lidt fromme fraser – bringes til at stemme overens.

Og det er mig ret uforståeligt, at vi danskere ikke skulle have lov til at kikke på de forskellige folkeslags integrationspotentiale og bestemme, hvem vi vil have ind i vort land ud fra sådanne kriterier.

For nogle år siden var det FN’s kvoteflygtninge, dele af folketinget foreslog skulle udvælges, så kristne fik fortrinsret fremfor muslimer, fordi de kristne er lettere at integrere. Sikke et ramaskrig, der opløftede sig! Nu er det så det stadig influx i vort land via familiesammenføringsregler og asylsystem, der er på tale. Og heller ikke her er man villig til at skelne. Man lader stadig, som om det hele er eins Bier, muslimer eller kristne eller buddhister, der spiller da ingen rolle, vi er vel alle mennesker!

Ja, det er vi. Men vi er altså, uanset alle ønskedrømme, forskellige som mennesker, netop fordi vi har en forskellig kultur.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s