Udviklingstro

Zenia Stampe har skrevet en artikel i Politiken (se her), som er ganske belærende, dog uden at hun selv er klar over det belærende i den.

Noget af det, som ikke kommer frem mange andre steder, ses tydeligt i hendes artikel. Hvad er det nemlig, der driver de mange naive radikale, som stadig vil have udlændingepolitikken lempet?

Svar: De er troende, stærkt troende personer.

Det, de tror på, er godt nok ikke kristendommen, heller ikke islam, nej, de har en brændende fremskridtstro. ”Fremskridtet”, ”Udviklingen”, det er den store guddom, som de sætter deres lid til. ”Det går altid fremad” er deres motto. ”Udviklingen kan aldrig gå tilbage” mener de sådan helt alvorligt. Ganske automatisk vil det gå sådan, at vore indvandrere bliver danskere, får danske vaner, tilegner sig danske værdier, glemmer den religion, de oprindelig kom med.

Det sker med samme ubønhørlighed, som blandt danskere har drevet udviklingen frem, så modstanden mod abort forsvinder, anerkendelsen af homoseksuelle øges, ligestillingen mellem mænd og kvinder slår igennem. Den udvikling har vi jo iagttaget her i landet gennem de sidste tyve, tredive år, og den vil naturligvis fortsætte, ja, den vil ikke blot fortsætte blandt danskere, den vil også gøre sig gældende blandt vore muslimske landsmænd.

Og det vil ske ganske automatisk. Den store guddom, som disse radikale naivister tilbeder, hævder nemlig, at sådan er det. ”Vi kan allerede se, at det er den vej, udviklingen går”, siger hun. Ikke sandt, ”Udviklingen”, det er skæbnen, det er den store guddom, der bestemmer alt, den må vi alle bøje os for, jo før, jo bedre. Og når den nu går i den retning, som her antydet, hvorfor så al den frygt? Hvorfor så gå og være bange for muslimer? De bliver jo alligevel før eller siden som os andre. De kan jo ikke modstå ”Udviklingen”.

Så derfor:

Vi vil [om 20 år, rr] tænke lige så lidt over, om en person, der hedder Ahmad, Hussein eller Farah er muslim, som vi i dag skænker det en tanke, om en person med navnet Melchior, Blachman eller Koppel er jøde. De er danskere. De er landsmænd.

Det synes at være herfra, hun har sin faste udviklingstro: Fordi ”Udviklingen” har bevirket, at jøderne ikke skiller sig ud, selv om de har en anden tro, derfor vil ”Udviklingen” også bevirke, at muslimerne med tiden ikke længer skiller sig ud, på trods af deres anderledes religion.

Hvad er der galt?

Tja, dette at regne med en udvikling, det er sådan set ikke forkert i sig selv. Men når man mistolker den udvikling, der faktisk finder sted, som Zenia Stampe gør det her, så bliver det hele rivegalt. Når man lukker øjnene for den udvikling, man ikke så gerne vil se, og nøjes med at se den udvikling, man kan lide, gør den til guddom, til ”Udviklingen”, så bliver det hele forkert, så bliver udviklingstroen en overtro, og når overtroen driver værket, kan det kun gå galt.

Der har således indenfor islam fundet en udvikling sted igennem de seneste tyve-tredive år, som man næsten kan kalde en vækkelse. ”Mere islam”, har råbet været, og alle mere eller mindre radikale bevægelser har fået vind i sejlene, mens de moderate muslimer har haft langt vanskeligere ved at gøre sig gældende. Det er en udvikling, der går i modsat retning af det, vi i Vesten troede var ”Udviklingen”. Vi er blevet ved med at snakke om, at islam manglede en reformation, at der dog før eller siden måtte komme en ”muslimsk Luther”, der kunne rydde op i de middelalderlige forestillinger, som fandtes indenfor islam, og gøre også denne religion ”moderne”.

En sådan reformator har ikke vist sig. I stedet er udviklingen gået den modsatte vej. Og så er det jo lidt dumt at fortsætte med at sidde med sin overtro på ”Udviklingen”, (som om udviklingen kun kan gå i én retning, nemlig i den retning, den er gået i hos os), og mere eller mindre bevidst lukke øjnene for virkeligheden.

Se bare på udviklingen i Frankrig! Jeg véd ikke, hvor mange år udviklingen dèr er foran udviklingen hos os (det er også én af ”udviklingsreligionens” tanker, at man kan regne med, at udviklingen i visse fremskridtslande viser, hvilken vej udviklingen vil tage herhjemme), men på trods af alle mulige tiltag, på trods af alle forsøg på at inkludere muslimer, findes der netop i Frankrig store områder i forstæderne til de store byer, de såkaldte banlieues, hvor politiet har vanskeligt ved at arbejde, hvor muslimske og ikke franske love synes at gælde, hvor muslimske ”unge” har etableret et herredømme også over moderate muslimer. Men jeg véd såmænd ikke, om man skal regne med, at Frankrig er foran os i udviklingen, det ser i den henseende ud til, at vi følger ganske godt med.

Men nej, intet af dette udslip fra virkelighedens verden formår at trænge igennem Zenia Stampes abnormt stærke tro på ”Udviklingen”. Der er ingen tvivl i hendes sind: om tyve år vil vi tænke om muslimerne, som vi i dag tænker om jøderne: de er landsmænd, skiller sig ikke ud, falder fuldstændig ind i de danske værdier.

Eller se på udviklingen i Sverige! Nogen herhjemme hævder, at det er ”tonen” i debatten, der er med til at få muslimerne til at føle sig udenfor. Men eftersom det netop er ”tonen” i debatten, der adskiller Danmark fra Sverige – der er faktisk ikke noget ondt at sige om ”tonen” i Sveriges debat – skulle man jo tro, at muslimerne ville føle sig meget mere inkluderede i Sverige. Ikke desto mindre går ”udviklingen” i Sverige blandt muslimer i samme retning som i Danmark. Oven i købet var det Sverige, der som det første land i Norden fik egen selvmordsterrorist: juleterroristen i Stockholm, ligesom det var Sverige, der for godt et år siden oplevede de værste optøjer i de svenske ”banlieues”, værre end i nogen danske ghettoer.

Men heller ikke denne mærkværdighed får hende til at tvivle:

Det eneste, det kræver, er, at vi ikke lader Dansk Folkeparti hidse os op; men at vi stille og roligt fortsætter arbejdet for, at alle herboende unge mennesker får en uddannelse og et job.

Og at vi forøvrigt er på vagt overfor marginalisering af unge. For det er den direkte vej mod de falske fællesskaber, som de mærkelige marginaliserede grupper tilbyder – om det så er radikale muslimer, radikale kristne, sekter eller bander.

Altså: det, vi har gjort igennem snart mange år, det skal vi bare fortsætte med, uanset, at den slemme virkelighed udviser, at det ikke nytter, og at det måske slet ikke er dèr, skoen trykker.

Men Dansk Folkeparti er hun da imod. Det er den sædvanlige fejl: Man skyder budbringeren, hvis man ikke bryder sig om budskabet.

Til sidst: Zenia Stampe har i sin artikel helt glemt at forholde sig til det, der var anledningen til hendes artikel: Kravet fra Dansk Folkeparti om at begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark. Nå ja, hun indleder med at overdrive kravet: ”Nu skal Danmark stort set renses for Islam og muslimer”. Men ellers lader hun, som om hun slet ikke ser det egentlige problem.

Lad os håbe, at de herboende muslimer med tiden (Zenia Stampe siger 20 år, jeg vil snarere sige 200 år) vil kunne integreres, så man slet ikke vil kunne kende forskel på en dansk muslim og en dansk kristen. Det håb deler jeg med Zenia Stampe. Men jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, når der til stadighed foregår en tilførsel af nye, ikke-integrerede muslimer til Danmark. Og det, der forargede hende denne gang, var jo blandt andet kravet fra Dansk Folkeparti om at sætte en prop i, om at standse denne stadige tilførsel. Det vender hun sig, så vidt jeg kan forstå, imod, og det er jo også de radikales politik at slække på indvandringskravene.

Hvis ikke man sætter en prop i, så vil Zenia Stampes tyrkertro på ”Udviklingen” ikke betyde nogetsomhelst. For selv om så hendes stærke guddom: ”Udviklingen” havde de kræfter, hun tilskriver den, så de muslimer, der nu befinder sig i landet, automatisk ville blive danskere efter 20 år, hvad så med alle dem, der strømme ind i landet i løbet af disse 20 år, og som jo er nødt til at møde danskernes, herunder ikke mindst Zenia Stampes, overmåde store godhed, før de kan blive integreret og forvandles til almindelige danskere? Ja, dem kommer vi altså til at vente endnu 20 år på. Og når vi så når frem til 2054, så disse muslimer er integrerede, så vil der jo i mellemtiden være ankommet endnu en flok muslimer.

Det vil sige: Når Zenia Stampe sammenligner muslimer med Hells Angels, jøder og Hara Krishna, og forventer samme integrationsrate for muslimer som for dem, så glemmer hun fuldstændig, at der for alle dem, hun sammenligner med, er tale om et fast antal, mens der for muslimer er tale om et stadig stigende antal.

Men hun er vist så optaget af at slå budbringeren, Dansk Folkeparti, ihjel, at hun overser det, der startede hele diskussionen.

En anden diskussion af Zenia Stampes artikel ses i Den korte Avis, se her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Udviklingstro

  1. Jacob A siger:

    Rigtigt godt skrevet. Har lagt den på facebook:-)
    .

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s