Sareens ikke-svar

I Tv-avisen den 3-2 14 blev Manu Sareen præsenteret, se her. På baggrund af en bekymring hos Pia Kjærsgaard, som Tv-avisen viste os, en bekymring for, om nu den stramme udlændingepolitik, som regeringen hidtil har påstået, den står for, vil blive bibeholdt med en radikal ved roret på integrationsområdet, spørger Klaus Bundgaard Poulsen Manu Sareen, om han kan garantere, at der ikke kommer flere udlændinge til landet i hans periode frem til næste valg.

Herpå svarer han:

Jeg synes hun laver en meget underlig skelnen, altså at dele folk op i får og bukke og fremmede og ældre er en underlig konstruktion, som jeg har meget meget svært ved at genkende og det er selvfølgelig ikke regeringens politik på nogensomhelst måde, altså vi tager os af de ældre, vi tager os af de fremmede ligesom vi også tager os af de handicappede, og andre socialt udsatte, og det er lige præcis derfor, at jeg er blevet sat på den post, så jeg har meget meget svært ved at forstå den skelnen hun laver. (Min transskription)

Det er det første ikke-svar. Ikke blot taler han udenom, han taler om noget helt andet, han skælder ud over en skelnen, som ikke ligger i Bundgaard Poulsens spørgsmål. Men spørgsmålet gik ikke på nogen skelnen, men på, om der kommer flere udlændinge til landet, hvis det står til ham.

Så man må trods alt lade Bundgaard Poulsen, så megen journalistisk tæft har han, at han ikke sådan uden videre køber dette økseskaft-svar. Han spørger igen:

Betyder det svar, at der kommer ikke flere udlændinge til Danmark, nu efter at du er blevet integrationsminister?

Og Manu Sareen prøver igen at komme med et ikke-svar. Dog denne gang af en lidt anden art:

Jo, men man kan jo ikke sætte det op på den måde, for vi har jo netop brug for, at der kommer folk til vores land og bidrager til vores land og vi har brug for, at der kommer højtuddannet arbejdskraft til vores land. Så man kan jo ikke bare sige, bruge det udtryk, at der ikke kommer nogen, det er jo ikke sådan, verden ser ud mere.

Men dette svar er næsten værre end det første. For hvis det er hans grundsynspunkt, at landet har brug for fremmed arbejdskraft, og at der af den grund skal lukkes op for alle mulige asylsøgere og fjernes 24-års regler – hvilket jo er de radikales politik – så står det yderst ringe til med hans forhold til virkeligheden.

For det første er det jo et spørgsmål, om vi virkelig har brug for, at der kommer flere arbejdssøgende til landet, når vi har 160.000 arbejdsløse. Vil de, der kommer hertil, ikke blot komme til at stå bagerst i arbejdsløshedskøen? Og vil de derfor ikke blot komme til at blive en belastning for landet, ikke – som Sareen hævder – bidrage til vort land?

Så siger Manu Sareen, at vi har brug for, at der kommer højtuddannet arbejdskraft. Måske! Blot må man jo her sige, at vi uddanner arbejdskraft på højtryk her i landet. Og man må vel føje til, at vi efterhånden har set ganske mange eksempler på, at højtuddannede fremmede ikke kan få job indenfor deres fag, men enten må leve af understøttelse eller tage et arbejde, som de er overkvalificeret til.

Men det værste er måske alligevel, at han slutter af med det lille ord ”mere”: sådan ser verden ikke ud mere. Hvad ligger der mon i den tanke? Hvilken ændring er der sket i verden, siden det nu ikke mere kan give anledning til bekymring, at der kommer mange fremmede til landet? Det er ikke den ændring, at arbejdsløsheden er faldet. Det lille fald, der har været, giver grund til optimisme på økonomiens område, javist, men det giver ingensomhelst grund til, at vi skal importere arbejdskraft. Der skal betydelig mere gang i hjulene, før der opstår de såkaldte flaskehalsproblemer, de problemer, der plejer at udløse krav om import af højtuddannet arbejdskraft.

Alt i alt: Man spørger sig selv, hvilken planet Manu Sareen mon lever på. Det er i hvert fald ikke dagens Danmark, han ser for sig, når han besvarer dette spørgsmål.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s