Jeg har fået meget igen

Sådan skriver en katolsk præst, Daniel Nørgaard, på religion.dk, se her. Det er en lang og ærlig beretning, han aflægger.

Som ret ung blev han viet til diakon i den katolske kirke. Så gik han i gang med en præsteuddannelse og blev som 26-årig viet til præst med de forpligtelser til at leve i cølibat, der fulgte med. Han havde ikke før sin præstevielse været forelsket i eller haft samkvem med en kvinde. Men undervejs i sin præstegerning blev han forelsket i en kvinde og hun i ham.

Det fik ham til at tage orlov fra sin præstegerning. Han kom så langt ud, at han anså det for bedst helt at droppe præstegerningen. Men netop da han havde indset, at det nok ikke var en præstegerning, hans liv skulle være optaget af, fik denne gerning igen betydning for ham. Og så fik han kræfter til at gå ind i præstegerningen igen.

Det er i den forbindelse, det hedder, at han godt véd, at han er gået glip af noget, men også føler, at han har fået meget igen.

Og bevares, det kan da være interessant nok at høre om, hvordan en beslutning om at fortsætte præstegerningen psykologisk set kan dukke op på netop det tidspunkt, hvor man havde givet afkald på præstegerningen. Og selve det, at den unge præst sådan åbner for sine egne indre overvejelser i al offentlighed, fortjener på en måde vel også respekt.

Og så alligevel!

Nej, jeg vil ikke klandre Daniel Nørgaard. Men jeg vil så sandelig nok klandre hele det system, han er offer for: den katolske kirkens krav om præstecølibat. Det har jeg gjort tidligere her på bloggen, se her. Og det var måske det, der fik mig til, mens jeg læste hans beretning, at høre nøje efter, om han nævnte kvinden, som var forelsket i ham, i sine overvejelser. Og det er i hvert fald det, der nu får mig til at have en lidt mærkelig smag i munden.

Her læser vi om en mand i store sjælekvaler. Vi tænkes at tage disse kvaler alvorligt. Vi tænkes at skulle forstå, at dette med at ofre sit liv i en præstegerning for den katolske kirke er ægte ment. Og det bærer jo også tonen i overvejelserne præg af. Og så hører vi ikke ét eneste ord om den kvinde, han var forelsket i, og som også var forelsket i ham. Var hun med i disse overvejelser? Forstod hun hans bevæggrunde for at bryde forelskelses-forholdet?

Intet fortæller han om det. Det hele er et spørgsmål om ham selv og kun ham selv. Hans forhold til Gud, hans mulighed for at leve i cølibat, hans oplevelser af, hvordan det at slippe præstegerningen netop gjorde den værdifuld for ham. For ham! Ja. Men gjorde det også hans præstegerning værdifuld for hende? Hvor er hun i det hele taget henne nu? I hvert fald tilsyneladende helt ude af hans tanker.

Men mere end det! Det hele bliver af Daniel Nørgaard sat op som et offer, han bringer Gud. Hør selv:

Jeg går glip af noget stort ved ikke at gifte mig, men det er stadig et offer jeg er villig til at betale, og som jeg føler, jeg får noget igen for. Og samtidig er det ikke kun et offer, men en pris, der skal betales.

Jamen, søde Daniel Nørgaard, du er villig til at yde dette offer, men er hun, du blev forelsket i, det også? Du får noget igen, og bevares, man kan da glæde sig på dine vegne, at du trods alt får noget ud af det. Men kan man glæde sig på hendes vegne også?

Intet svar.

Og så taler vi slet ikke om næste gang. Så lader vi det være helt udenfor synsvidde, at der måske kommer en ny forelskelse. Naturligvis kan man da håbe på, at den unge præst til den tid er blevet så moden, at han kan holde sine forelskelseskendetegn for sig selv, så ”den udvalgte” ikke opdager noget, og derfor ikke bliver forelsket i ham. Men der skal altså ikke blot stor selvbeherskelse til, man har også al den enorme kvindelige intuition at kæmpe imod.

Var det trods alt ikke bedre at opgive dette cølibat?

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Etik og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s