Græshopper

Jeg blev lidt imponeret af Brian Mikkelsen i går aftes i Deadline. Og ligeså imponeret jeg blev af ham, ligeså irriteret blev jeg over Martin Krasnik. Igen. Den mand kan altså til tider være utrolig øretæveindbydende. Andre gange kan han såmænd optræde ganske menneskeligt. Men når han bilder sig ind, at han kan efterligne de amerikanske journalister, der åbenbart er hans store forbilleder, går det rivende galt. Som i aftes, den 2-3, i interview’et med Brian Mikkelsen.

Det, der irriterede, var, at Krasnik absolut skulle drive sine pointer igennem. Først skulle den pointe drives igennem, at når fem juridiske eksperter fra forskellige ministerier havde sagt sådan og sådan, så måtte enhver da bøje sig for det, også politikere. Det var ham umuligt at forstå, at der kunne sås tvivl om disse eksperters udsagn. Han kunne ikke fatte, at der kunne være noget at rafle om, når sådanne eksperter havde udtalt sig.

Og Brian Mikkelsen gentog og gentog, hvad den borgerlige regering i sin tid havde foretaget sig på juridiske eksperters råd. Det prellede fuldstændig af. Nej, for siden var der kommet to domme, der klokkeklart viste, at der ikke var noget at gøre med hensyn til børnepenge til EU-borgere.

Og det er så, hvad der i nogen grad fremkaldte min beundring for Brian Mikkelsen. Han var i stand til at påvise, at den ene af de to domme ikke havde noget med de danske børnepenge at gøre. Og minsandten, så frafaldt Krasnik den sag; han erkendte nok, at han ikke vidste så meget om den som Brian Mikkelsen. Godt gået, Brian! Men naturligvis, det afholdt ikke Krasnik fra også bagefter at komme med sine eksperter og kræve respekt for dem.

Havde der dog bare været en producer, der kunne have råbt ind i Krasniks øresnegl: Stop det pjat! Du kommer ikke længere! Du er ude på glatis! Og var der blot nu bagefter en Deadline-chef, der kunne fortælle ham, at det i et interview drejer sig om at få synspunkter frem, men vel at mærke den interview’edes synspunkter, ikke interview’erens. For vi blev da til overflod klar over, hvad Krasnik mente der skulle gøres i børnepengesagen. Og hvad rager det egentlig os?

Nå, som om dette ikke var nok, fortsatte cirkusset i næste runde af interview’et med Brian Mikkelsen.

Her var det udtrykket ”græshopper”, der blev sat i centrum. Udtrykket baserer sig på en udtalelse fra den 9. juli 2013, altså helt tilbage til sidste sommer, da Brian Mikkelsen om børnepengeudbetalinger til østeuropæere sagde: »Vi kan ikke have en græshoppemodel, hvor nogle græshopper, i dette tilfælde østeuropæere, hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark.« (Se her).

Dengang var der tilsyneladende ingen, der blev forargede. Men forleden i en diskussion med Morten Østergaard var denne højlig forarget over udtrykket ”græshopper”, se her. ”Når man henter sin retorik tilbage i 30’erne, så skaber det jo altså udfordringer for projektet”, sagde han.

Den forargelse tog Krasnik op. Han blev ved og blev ved med at prøve at få Brian Mikkelsen til at indrømme, at der var tale om 30’er-retorik, og stille krav om, at han dog måtte fortryde og pænt sige undskyld, fordi han havde brugt et sådant udtryk. Og når Brian Mikkelsen forklarede, at Angela Merkel var af samme opfattelse, fik han straks til svar, at hun ikke havde kaldt østeuropæere for græshopper. Det kunne hun aldrig drømme om, fik vi forklaret, for hun ville udmærket være klar over, at græshopper var skadedyr, og at man havde dårlige erfaringer fra 30’erne med at bruge den slags udtryk om mennesker.

Men Brian Mikkelsen nægtede pure at lægge sig fladt ned og sige bé-bé. Han holdt sig til sagen og blev ved med at komme med sine bekymringer for undergravelse af det danske velfærdssystem. Og jeg kunne da godt undre mig over, at han kunne blive ved med at sidde og smile, fuldstændig undlade at blive vred over at blive beskyldt for noget så uhyrligt som at bruge nazi-sprog.

Bagefter, når man altid véd, hvad man skulle have sagt i en diskussion, kom jeg i tanker om, at Brian Mikkelsen jo kunne have sagt, at han da fortrød, at han ikke dengang havde taget hensyn til, at hans udtalelser skulle kunne læses og forstås også af idioter.

Og skulle nu Martin Krasnik være blevet stødt, skulle han have spurgt, om da Brian Mikkelsen regnede ham for en idiot, når han dog blot er en granskende journalist, så kunne Brian Mikkelsen have svaret, at når han optræder som en modpolitiker, så må han være forberedt på at blive tiltalt og få svar som en modpolitiker.

For det var jo det, der var sagen. Krasnik optrådte på ingen måde neutralt i politisk henseende, nej, han tog Morten Østergaards anklage op, overså fuldstændig det absurde i at rette en anklage for nazi-sprog mod en anden politiker, holdt sig, som alle andre radikale, til ”tonen” i stedet for til sagen, blev ved med at bore i det, han anså for en uheldig sprogbrug, og lod fuldstændig hånt om den bekymring for den danske velfærdsmodel, som mange har.

Så meget for DR’s politiske neutralitet. Når revolverjournalistikken går ind, går neutraliteten ud.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s