Ved korsvejen

Nu rulles det helt store skyts frem i EU-debatten. Nu hedder det sig, at vi står ved en korsvej, skal vælge mellem vor kærlighed til nationalstaterne og vor begejstring for det europæiske projekt.

Senest har det givet sig udslag i en debat i Deadline den 14-3 mellem Marlene Wind og Thorsten Borring Olesen. Nu ser man på politikerne som nogen, der skal ‘udvise lederskab’ (Marlene Winds udtryk), og man forstår udmærket på hende, at de skal overbevise de træge befolkninger om, at et snævrere EU-samarbejde er vejen frem. Og af samme udmærkede dame får de samme politikere bebrejdelser for ikke at have udvist rettidig omhu: de skulle for lang tid siden have lavet hele vort velfærdssystem om, så det kom til at svare til EU’s krav. For man burde have kunnet forudse, allerede i 2004, da direktivet om ikke-diskrimination blev vedtaget, at den danske ret specielle velfærdsmodel ville komme i fare.

Jeg vil mene, at vi skal passe på, at vi ikke lader os forblænde af den indforståethed, der så ofte viser sig mellem økonomer og politikere. Man kan skælde politikerne ud for, at de ikke har forstand på økonomi og derfor ofte vedtager noget, som er himmelråbende naivt, set fra en økonoms synspunkt. Man kan skælde økonomerne ud for, at de altfor ofte går ind på de præmisser, som politikerne opstiller, uden at gøre tilstrækkelig vrøvl.

Det første så man et eksempel på, da forbundskansler Kohl ved Tysklands genforening lovede, at den østtyske mark skulle få en helt overdreven værdi. Og man så det forresten også, da man i opgangstider indførte euroen og dermed fjernede et redskab i den økonomiske værktøjskasse, nemlig nationalstaternes devalueringsmulighed, der kunne blive aktuel i nedgangstider.

Det sidste var der faktisk økonomer, der advarede imod. Men nu, nu er de næsten alle hoppet med på vognen. De har indset, at det ikke nytter noget at tale for hver nationalstats egen valuta, nu taler de alle om, hvordan man kan redde euroen, hvor omfattende en økonomisk integration der vil være nødvendig, hvis man skal fastholde euroen som samlende valuta.

Og nu, hvor vi altså tilsyneladende står ved en korsvej og skal vælge mellem nationalstaten og EU, nu griber man fat i de beslutninger, der blev truffet for mange, mange år siden angående EU-samarbejdet, og betragter dem som sakrosante. Men netop hvis vi står ved en korsvej, er der da god grund til at overveje, om nu også den måde, samarbejdet er skruet sammen på, er den rigtige.

Lad mig nævne to ting, som man godt kunne overveje, hvor man godt kunne stille spørgsmålet: Er det nu også en heldig måde at indrette samarbejdet i EU på?

Det drejer sig om arbejdskraftens frie bevægelighed og det drejer sig om den faste valutakurs.

Sverige har valgt at holde deres krone flydende i forhold til euroen. Vi har valgt at fastfryse den overfor euroen. Det betyder, at vores debat om det rimelige i den faste kronekurs bliver temmelig forkrampet. Vi kører herhjemme hele tiden på med påstanden om konkurrencedygtighed: vi kan ikke bibeholde vore høje lønninger, hvis vi skal bevare vores konkurrenceevne.

Men sådan er det jo kun, fordi vi holder kronekursen fast. Derfor er vi nødt til at holde lønstigningstakten lavere end i Tyskland og de andre euro-lande. Hvis vi gav kronen fri, kunne vi slippe for al denne tale om at løbe stærkere, vi kunne overveje, om vi af hensyn til landets vé og vel var villig til løbe os en række stress-stavere i livet, til at lade vore børn gå i en konkurrence-skole, til at tvinge arbejdsløse ud på arbejdsmarkedet, til at skrue ned for de offentlige udgifter osv., osv.

Men også det med arbejdskraftens frie bevægelighed er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved. Marlene Wind gjorde det ikke i gårsdagens debat. Hun nævnte Norge, som står uden for EU, men har aftaler efter det særlige EØS-system. Hvis nordmændene ikke vil gå ind for arbejdskraftens frie bevægelighed, kan de ikke være med i det indre marked, hed det fra hendes side uden mindste indskrænkning, som om det var en naturlov. Og tilsvarende med os: hvis vi vil drosle ned på denne frie bevægelighed, er det – i Marlene Winds øjne – det samme som at ville isolere sig. For derved vil også vi stille os uden for det indre marked.

Det er desværre sandt. Men det er kun sandt i kraft af nogle politiske beslutninger, der blev truffet for efterhånden længe siden. Det er kun sandt, fordi det, som tiden er gået, er blevet et dogme, som søges fastholdt i alle diskussioner, i hvert fald af EU-tilhængerne. Det er ikke sandt, fordi man ikke kan have frihandel mellem nationalstater, der ikke tillader fri bevægelighed imellem sig. Der er ikke nogen økonomisk naturlov, der siger, at frihandel med alle de fordele, der opnås derved, er betinget af fri bevægelighed for arbejdskraften.

Hvis vi virkelig står ved en korsvej, er dette noget, man må holde fast på.

Og det er måske oven i købet noget, man bør holde fast på.

Ikke specielt for Danmarks skyld, men for Europas skyld.

Det, der har været Europas force, kan meget vel have været den forskellighed, der altid har eksisteret mellem de forskellige nationalstater i Europa. Kina blev samlet for lang tid siden, og der var da også efter samlingen nogen fremgang at spore. Europa blev ikke samlet, og det var måske i virkeligheden det, der gav anledning til de fremskridt, der kendetegner Europa. Nationalstaterne måtte ikke blot konkurrere med hinanden – af og til desværre på det militære felt – men de kunne også lære af hinanden. Tænk bare på, hvor ofte vi i halvtredserne på ét eller andet felt kikkede over til Sverige: Hvordan bar vort broderland sig egentlig ad med at løse det problem?

Jo mere vi bliver ensrettet fra Bruxelles, des mere vil den konkurrence og den læreproces forsvinde. Den bliver unødvendig. For fra Bruxelles får vi jo alligevel at vide, hvordan vi skal bære os ad.

Der kan faktisk være mange gode grunde til at prøve at neddrosle EU’s magt og opgradere nationalstaternes. Og det kan gøres blandt andet ved at sætte spørgsmålstegn ved gamle dogmer.

Advertisement
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.