Akkari, en god kristen?

Nej, nej, rolig, jeg skal ikke på nogen måde lokke Akkari til at blive kristen. Men jeg kom i tanker om noget forleden dag, da vi i anden sammenhæng sad og diskuterede nadveren her ved kirken. Nå ja, kom i tanker om og kom i tanker om, som sædvanlig var det noget, der først faldt mig ind, da jeg kom hjem.

Men alligevel!

Vi kom til at diskutere, hvad vel Jesus egentlig kan have ment med de ord, han siger skærtorsdag aften: ”Dette er mit legeme”, og: ”Denne kalk er den nye pagt i mit blod”. Det er der jo, som man måske véd, fremsat mange teorier om op igennem kirkens historie. Og jeg vil så fremsætte min her uden dog på nogen måde at hævde, at sagen så er afgjort for al fremtid.

Jeg vil mene, at Jesus med de ord vil sige det samme, som når han andetsteds siger: ”Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.” (Matt 10,38f). At følge efter Jesus vil sige som han at holde fast ved sandheden uanset de trusler, man måtte blive udsat for. Jesus vidste, at det i den jødiske religion dengang var forbundet med dødsstraf at tale imod loven. Ikke desto mindre talte han imod loven. For han fandt den umenneskelig. ”Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten«, sagde han (Mark 2,28), og derfor ville han ikke, at kvinden, der var grebet i hor, skulle stenes (Joh 8,1-11). Og denne menneskelighed var det altså, der fik ham henrettet.

Men inden han gik ind i døden, opfordrede han sine disciple til at efterfølge sig ad denne sandhedens vej. Også de skal holde fast på sandheden, selv om det kan koste dem livet.

Det gjorde de som bekendt også. Ved at forkynde, at Jesus er opstået fra de døde, hævdede de jo, at det var en uskyldig, altså en i Guds øjne uskyldig, jøderne havde slået ihjel. Derfor søgte jøderne også at udrydde dem. Hvilket som bekendt ikke lykkedes. Selv den mest hårdkogte lovtilhænger blev berørt i sin samvittighed af den ro, hvormed de første kristne mødte døden. Det gjorde f.eks. Paulus, så han senere blev forvandlet fra lovfrom farisæer til én af de mest ihærdige apostle.

Og det, der gav dem kraft til at møde døden på den måde, var, at deres herre og mester var gået i forvejen. Ved at nyde hans legeme og blod fik de hans kraft ind i sig, så også de fik mod til at fastholde den sande menneskelighed på trods af alle trusler.

Det er den samme vilje til at holde fast ved sandheden trods alle mulige trusler, der præger Akkari. Han er blevet ramt i sin samvittighed på en måde, så han må sige det, han mener er sandhed, uanset omkostningerne.

Og derved bliver han – hvad han så ellers er – et forbillede for os kristne. Når Jesus siger: ”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje” (Matt 7,21), så afbilder han os trofaste kirkegængere med dem, der siger ”Herre, Herre”, og den, der gør den himmelske faders vilje, ja, det bliver jo folk som Akkari. Eller han lader det være af mindre betydning, om vi her på jorden har sluttet os til kristendommen, i forhold til det, at vi gør Guds vilje, altså holder fast ved sandheden trods de trusler mod liv og helbred, der fremsættes.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kirkegængere skal fare ud og gøre os anstrengelser for at sige sandheden på en måde, så vi kan blive forfulgt. Nej, nej, sådan fungérer det ikke. Men Gud har det med at prikke nogen af os ud, så det bliver netop ham eller hende, der skal udsættes for den prøve, det er at skulle holde fast ved sandheden trods trusler. Selv kan vi hverken gøre fra eller til. Nå jo, vi kan jo sådan set gøre fra. Vi kan nægte at sige sandheden af frygt for de trusler, vi møder. Det findes der nogle eksempler på i vor kultur. Det kaldes selvcensur.

Et eksempel gjorde jeg opmærksom på i sin tid, se her. Her skoser jeg en filminstruktør, fordi han gør grin med alle religioner, undtagen islam; oven i købet undskylder han sig med, at han er bange for at møde et tæskehold af muslimer en sen nattetime. At han også forklarer sin tilbageholdenhed med, at han ikke vil skade integrationen, er en elendig undskyldning, der kun er med til at udstille ham som en tøsedreng.

Men tag ikke fejl! Jeg véd jo ikke, hvordan jeg selv vil reagere, hvis det bliver mig, Gud prikker på skulderen: nu er det dig, der skal elske sandheden over alle andre ting, også over dit eget liv. Vil jeg kunne holde til det? Jeg véd det ikke, og håber selvfølgelig at kunne undgå hans prik.

Men nogen bliver altså prikket, muslimer og kristne i en skøn blanding, Gud er gud for alle. Geert Wilders, Naser Khader, Kurt Westergaard, Carsten Juste, og nu altså Ahmed Akkari. Og så må de fremover leve en aldeles ufri tilværelse, hvor alt det, de før var vant til at gøre som den største selvfølgelighed, nu er problematisk, hvor de er under politibeskyttelse hele tiden, hvor de tvinges til hele tiden at medtænke den situation, at der kan komme nogen og skyde dem.

Når jeg læser Berlingskes lange interview med Akkari, se her, bliver jeg flov på landets vegne. Han er forfulgt, Akkari. Og det i mit fædreland. Det er ikke længere en selvfølge, at man er sikker ude på landet:

Akkari forlod en kro på Langeland, hvor han havde holdt oplæg og skulle overnatte. En lokal pizzabar lå på den anden side af gaden. Vistnok ejet af afghanere. Nogle gestikulerede bag pizzeriaets ruder og pegede over på kroen. Landsbyen var som forladt efter foredraget. En tåge trak ind og lagde sig. Det samme gjorde frygten.

Ahmed Akkari pakkede og kørte mod Sjælland.

Jamen, de er måske fuldstændig uskyldige, afghanerne på Langeland i deres pizzabar. Men de er formodentlig muslimer, og så må man hellere være for forsigtig én gang for meget.

Som det hedder i artiklen:

Men det er en hovedpointe i hans personlige historie. At det er tvivlsomt – det er faktisk mere end usikkert – om Akkari overhovedet kan blive i Danmark. Foreløbig er han med egne ord »hjemløs«. Og han har »svært ved at holde til det,« som han siger. Han er ikke som Yahya Hassan – som han har mødtes med – digteren der iført skudsikker vest skridter ned ad gaden og råber tilbage til dem, der håner Hassan med udbrud som »din mor…« osv., siger Akkari.

Og det er mit land, han bor i, mit land, han ikke kan blive i, mit land, han er tvunget til at være hjemløs i. Det er til at græde snot over.

Men det er de nye vilkår, som visse politikere har skaffet os på halsen med den muslimske indvandring.

Jeg forstår godt, at Akkari fik for meget af alt det muslimske hykleri, han var vidne til. Hvis man giver sig selv lov til at være mere end andre mennesker, hvis man derfor mener at have ret til at føre disse andre bag lyset, så risikerer man, at denne overmenneskelighed og denne løgnagtighed korrumperer. Og Akkari opdagede altså, at denne korruption havde bredt sig temmelig langt ind i det muslimske imam-miljø.

Jo, man forstår godt, at han ikke har kunnet holde til dette. Og man forstår vel også hans ihærdige søgen efter en form for islam, der ikke indeholder disse farefulde momenter. Og man kan da kun ønske ham al mulig held og lykke i de anstrengelser, han gør sig for dels selv at finde en sådan form for islam, dels at overbevise sine medmuslimer om dens eksistens.

Men om det bliver en sådan form for islam, eller det bliver en form for kristendom, der bringer den søgende fred, det véd kun den højere magt, der er genstand for vor søgen. Vi andre kan ikke rigtig forestille os, hvad der kan bringe de tanker om løgn og voldsanvendelse og nedladenhed overfor det danske samfund, som præger altfor mange muslimske miljøer, til ophør, så vore muslimske landsmænd bliver det, som vi hele tiden har regnet med, de skulle blive: gode, solide borgere: skal de gribes af en reformeret form for islam, eller er det i sidste ende umuligt at reformere islam, så det eneste, der kan gøre dem til normale danskere, er, at de omvender sig til kristendommen?

Svaret blæser foreløbig i vinden.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Akkari, en god kristen?

  1. Pingback: Gudeligt vrøvl | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s