Jeg-synes-teologi

Ret ofte bliver man indenfor kristendommen præsenteret for en ‘jeg-synes-teologi’. Og det kan i nogen grad gå an i kristendommens teologiske verden. For det kristne budskab henvender sig til vor forståelse. Vi tænkes at blive så overbevist i vort inderste af budskabet, at dets indhold virkelig bliver noget, ‘vi synes’.

Indrømmet, det kan give anledning til mange mærkelige ting. Det bevirker f.eks., at enhver lægmand er lige så stor en ekspert som den mest belæste teolog. Det kan selvfølgelige være irriterende for teologen, men derved er intet at gøre. For ligesom vi alle har én død at skulle gennemleve – vi kan ikke sende stedfortræder til den begivenhed – sådan har vi også ét liv at leve og svarende dertil: én livsholdning at skulle udfolde. Vi kan være inspireret af andre i udviklingen af denne livsholdning, vi kan være inspireret af det ny testamente, der kan endda være diverse Jesus-ord, der har ramt os i sjælen, så vi ikke kan slippe dem. Men vi kan i vor livsudfoldelse ikke dække os bag andre, vi må selv gøre os vore tanker, vi må for egen regning og risiko holder det eller det for sandt.

Det vil sige: der foregår til stadighed en diskussion i vort samfund om, hvad det sande liv er. Herunder jo også en diskussion om, hvad den sande kristendom er. Og herunder igen en diskussion om, hvordan det og det Jesus-ord skal forstås.

Og sandt nok, vi er nogle, der i denne diskussion bruger mund i ret høj grad, mens andre er mere tilbageholdende. Og skal et Jesus-ord udlægges, må det da indrømmes, at kendskab til både græsk og hebraisk kan være gavnligt. Men de, der har en sådan kundskab, må altid fremføre deres synspunkter som led i en diskussion, de kan aldrig tale autoritativt: ‘sådan er det; fordi jeg siger det, skal I tro det!’ Vi eksperter – hvis vi da er det – må altid regne med at kunne imødegås af lægfolks ‘jeg-synes-teologi’.

Dette gælder i den kristne verden. Men gælder det også i den muslimske verden?

Det tror jeg ikke. Her har både muslimer og ikke-muslimer med lidt forstand på islam hævdet, at man som muslim må ‘købe hele pakken’, eller at det for muslimer ikke gælder, at der ‘er frit valg på alle hylder’. Så man må tro, at al ‘jeg-synes-teologi’ indenfor islam er udelukket.

Men tag så Latifa Ljørring! Hun ret speciel! Hun er muslim. Det siger hun i hvert fald. Hun havde den 10. august 2013 et indlæg i Berlingske om halal-kødet på Hvidovre hospital se her. Det havde overskriften ‘Islam – min fortolkning’, altså en typisk ‘jeg-synes-teologi’-udtalelse. Men ærlig talt, selv om hun vist selv mente, at hun gav en fortolkning af islam, var det ret vanskeligt at se, hvad denne fortolkning gik ud på. Hun havde måske så travlt med at lægge afstand til imamerne og deres fortolkning, at hun ikke fik tid til at gøre rede for, hvad da hun mente.

Hun kan f.eks. i denne artikel sige:

Religion er baseret på åndelig tro og overtro, som ikke bygger på forstand, da religionen henvender sig til menneskets følelser og forbyder brugen af forstanden generelt og i troen specielt. Man skal tro på Koranen og Allah med lukkede øjne og sind, selv om religionen ikke kan bekræftes med intellektuelle sanselige beviser, da den ikke tager udgangspunkt i den sanselige realitet.

Og det lyder jo, som om hun er en gammeldags, rettroende muslim. At tro på koranen og Allah med lukkede øjne, det er som talt ud af munden på den sorteste imam. Men se så, hvordan hun fortsætter:

Religion skal ikke blandes ind i et politisk samfundssystem, mener jeg, da den er upraktisk og ikke kan følge med livets udvikling, fordi den ikke har alternative behandlinger til menneskets behov og samfundets problemer, men er begrænset til individets moral og religiøse ritualer.

Jamen, kære Latifa, hvis du læser koranen, hvis du endda læser den med lukkede øjne og sind, så er det just, hvad der sker: religion blandes ind i et politisk samfundssystem, og det gør den, uanset at den er upraktisk og ikke følger med livets udvikling.

Kaj Munk siger et sted, at det er lettest at tro på bibelen, hvis man ikke har læst den. Det kan man bruge imod Latifa Ljørring: Hun har meget let ved at sige, at man skal tro på koranen med lukkede øjne og sind, for hun har øjensynlig ikke læst den.

Det samme kan ses i et indlæg, hun fornylig havde i Den korte Avis, se her. Her begynder hun med at gøre opmærksom på, at nogle moskéer er arnesteder for radikal islam. Hun fortsætter:

I sådanne moskeer prædikes radikal islam, og sharia-lov håndhæves. Den version af islam er fejlfortolket, og vi skal være kritiske overfor dem, der praktiserer denne variant.  Jeg frygter, at islamismen snart vil overtage samfundet.

Altså, i disse moskéer er der tale om, at man fortolker koranen forkert. Men hvordan koranen skal fortolkes rigtigt, det beholder hun for sig selv som en dyb hemmelighed.

Senere hedder det:

Den islam, som de ekstreme muslimer står for er en radikal politisk bevægelse, der bygger på en konservativ udlægning af Koranen. De stempler denne fejlfortolkede islam som sandheden. De misleder offentligheden ved at påstå, at det er denne ”rigtige” islam, som er ikke-politisk og moderat – selv om den reelt er det modsatte. Desværre tror en stor del af befolkningen på disse forvrøvlede udlægninger af islam, fordi de foretrækker at denne gruppe islamister er moderate og ikke politiske.

Altså, de ekstreme muslimer foregiver at være moderate og snyder derved os danskere. Javist! Men hvad er så den ikke-fejlfortolkede islam? Hvad går den ud på? Hvilke koransteder bygger den på? Og vigtigst af alt: Hvordan kan de mange muslimer, som efter Latifa Ljørrings mening lader sig lede på vildspor, bliver overbevist om, at hendes tolkning er mere rigtig?

Som jeg hører hende, har hun ikke andet end sin egen ‘jeg-synes-teologi’ at sætte op mod imamernes koranudlægning. Og så er vist hendes mange ord til ingen nytte.

Dog, det værste kommer til sidst. Her hedder det:

Muslimer lærer efter min mening en fejlfortolket Koran – noget Muhammed praktiserede gennem sit liv, når som helst han fandt det anvendeligt. Efterfølgende islamiske regenter og ledere har gjort det samme.

Man tager sig til hovedet. Muhammed praktiserede en fejlfortolket koran! Jamen, véd damen da ikke, at koranen blev åbenbaret gennem Muhammed, og at muslimer derfor tager Muhammed som et eksempel til efterfølgelse? Jeg kan ikke se andet, end at hun modsiger sig selv klart og åbenlyst her.

Hun fortsætter:

Men ethvert forsøg på at stille spørgsmål, udtrykke undren eller modgå det regime af Muhammed´s mullah bliver nådesløst undertrykt. Især for kvinders vedkommende. De tæves, fængsles, voldtages og dræbes, mens mænd slagtes uden rettergang eller medlidenhed.

Det er sandt: sådan er der muslimer, der opfører sig i vore dage. Og de gør det efter Ljørrings mening, fordi de har fejlfortolket koranen. Men Muhammed gjorde jo det samme, da han levede. Hvilket Ljørring indrømmer. Al modsigelse blev brutalt undertrykt. Af Muhammed. Kvinder blev behandlet som kvæg. Af Muhammed. Mænd blev slagtet uden rettergang eller medlidenhed. Af Muhammed. Hvordan i alverden kan en sådan Muhammed være udtaget af Gud som redskab for den åbenbaring, han vil give menneskene? Hvordan kan Latifa Ljørring tro, at hun i en koran, skabt gennem åbenbaringer givet til denne mand, kan finde leveanvisninger, der går stik imod dem, manden selv rettede sig efter?

Der ligger én eller anden tankekonstruktion bag Latifa Ljørrings formaninger til os og til hendes medmuslimer. Men hvilken er det mig umuligt at se. Man har nærmest indtryk af, at hun spræller krampagtigt i nettet, altså i den vestlige verdens tankenet: hun vil ikke slippe sin kære muslimske tro, men har dog punkt for punkt måttet bøje sig, så hun indrømmer, at den muslimske verden hidtil har gjort alt det forkerte og den vestlige verden omvendt meget af det rigtige, både i forhold til kvindesynet og i forhold til friheden.

Andre muslimer har ligeledes prøvet at bevare deres muslimske tro samtidig med, at de bøjer sig for de vestlige idealer. Men ærlig talt, de har gjort det på en langt mere elegant måde.

Det er da for så vidt al ære værd, at hun så kraftigt går ind for alle de vesterlandske værdier: frihed for den enkelte, ligestilling mellem kønnene, osv. Og hun må jo også afgøre med sig selv, om hun vil kalde sig muslim eller ej. Men jeg kan ikke se andet, end at hun, hvis hun vil have sine medmuslimer til at slutte op om den vesterlandske udgave af islam, som hun åbenbart plæderer for, må gøre sig mere tydelig. Hun er da nødt til at rykke ud med, hvilke koransteder hun godkender og hvilke ikke, og – ikke mindst – rykke ud med begrundelsen for denne udvælgelse. Og hun er også nødt til at forklare lidt mere indgående, hvordan Muhammed kan være åbenbaringens redskab, men alligevel have misforstået åbenbaringens indhold.

Men altså: om ikke andet, kan man glæde sig over hendes vesterlandske værdier.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s