Hvem stoler PET på?

Den i december sidste år meget omtalte Christiania-sag har nu fået en højst overraskende afslutning. Det lille udvalg bestående af tre højtstående jurister, der skulle finde ud af, om to embedsmænd i justitsministeriet, der havde været med til at opfinde den falske forklaring på, at folketingets retsudvalg ikke kunne besøge Christiania en bestemt dag i februar 2013, skulle retsforfølges, eventuelt have en tjenstlig påtale, har afsluttet deres undersøgelse. De er nået frem til det resultat, at de to skal beholde deres stilling, fordi de ikke har gjort noget forkert. De urigtige oplysninger, de var med til at fabrikere overfor folketinget, kan forsvares, fordi der er tale om en forklarlig og undskyldelig nødløgn.

Det har virkelig skabt røre i andedammen. Ikke blot så at sige alle aviser og meningsdannere iøvrigt undrer sig højligt over det mærkelige ordvalg, også alle folketingets partier er helt oppe på mærkerne og kan næsten ikke finde ord, der er stærke nok til at dække deres afvisning.

Jeg finder ingen anledning her til at gennemgå sagens detaljer, det kan man læse om i ethvert nyhedsmedie for tiden. Men én ting vil jeg nævne. Det har undret mig, men så vidt jeg kan se ikke andre, at PET og justitsministeren ikke har gjort det, der vel egentlig var mest naturligt i en sådan sag, nemlig meddelt retsudvalget den sande begrundelse under tavshedsløfte.

Jeg mener: der var tale om en forholdsvis banal sag. Retsudvalget ville besøge Christiania. PET havde fået informationer om, at der var sikkerhedsproblemer med et sådant besøg den pågældende dato. Og man forklarer videre, at man ikke kunne sige mere af frygt for, at den kilde, man byggede sine informationer på, kunne bliver røbet.

Men man kunne godt røbe overfor justitsministeren og overfor embedsmænd i justitsministeriet, hvad der var galt, tilsyneladende uden at det gik ud over kilden. Ja, man kunne endda informere retsudvalgets formand, Anne Baastrup, om sagens rette sammenhæng. Under tavshedsløfte, naturligvis. (Dette sidste er måske tvivlsomt, se senere).

Og så er det, jeg spørger: Hvorfor kunne man så ikke fortælle den sande begrundelse for resten af retsudvalget? Man kunne jo snildt kræve tavshed af dem også.

Vil man svare, at datoen for besøget allerede var gået ud til pressen, og at en udskydelse derfor ville kræve en forklaring, så må der indvendes, at en sådan forklaring jo fint kunne fabrikeres og videregives til pressen, samtidig med, at retsudvalgets medlemmer fik den sande forklaring under tavshedsløfte. Eller man må spørge: Hvorfor stoler PET, justitsministeren og justitsministeriet på Anne Baastrup, men ikke på de øvrige medlemmer af retsudvalget? Hvorfor regner man med, at hun er bedre til at komme med en søforklaring end de andre politikere i retsudvalget?

Det prekære i denne sag er ikke, at man har fabrikeret en urigtig forklaring til pressen om aflysningen af besøget på Christiania. Det prekære er, at man ikke har ladet i det mindste retsudvalgets medlemmer være med i den kreds af personer, man stoler på kan holde på en hemmelighed.

Det er der muligvis en forklaring på. Én af de personer, der skulle have oplysning om sikkerhedsproblemet, var Pia Kjærsgaard. Og hun har efterhånden i kraft af, at hun er en forfulgt person, fået så stor erfaring i PET’s arbejde, at man var bange for, at hun ikke uden videre ville købe forklaringen med sikkerhedsproblemet. Måske hun i stedet ville tro, at det var et ressource- og ikke et sikkerhedsproblem. Med andre ord: Man ville ikke ofre så store styrker på hendes sikkerhed, som man var nødt til, hvis besøget skulle finde sted som planlagt.

Men politikerne har ret: Det bliver ikke nemt for folketinget fremover (eller fremadrettet, som det hedder på moderne folketingssprog) at fæste lid til det, der kommer fra embedsmændene.

P.S.: I dag (den 7-5) har Information nærlæst hele redegørelsen, se her. Den indeholder foruden de tre juristers vurdéring også en indstilling fra kammeradvokaten. Og den går stik imod den endelige afgørelse. Hm. Meget interessant. Blandt andet mener man ikke, at Anne Baastrup blev klar over, at den forklaring, hun fik, var falsk.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Etik og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s