Kynisme?

På forsiden af Information den 14-5 var der en lille annonce for bagsidelederen. Der stod: ”EU’s kynisme udstillet på åbent hav”. Og når man kommer om på bagsiden, finder man en lidt mindre hektisk overskrift: ”Europas permanente nødssituation”.

Lederen handler, som man måske kan ane, om de mange bådflygtninge, der bliver ved med at ankomme til Italien fra Libyen. Og den er fuld af hykleri.

For det første er det ikke de mange menneskesmuglere, som tjener tykt på at fragte flygtningene ud på havet, så de kan komme i havsnød og blive reddet af den italienske kystvagt, der betegnes som kyniske, nej, det er os europæere, fordi vi bliver ved med at prøve at forhindre flygtningene i at komme ind i vort land.

For det andet er den hyklerisk, fordi den konkluderer, at

hvis man vil gøre noget langsigtet for at undgå tilbagevendende drukneulykker, må EU-landene have en fælles flygtninge- og udlændingepolitik, som skal udformes i sammenhæng med en fælles udviklings- og udenrigspolitik.

Det bygger bl.a. på en udtalelse af EU’s kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmström, der siger:

Hvis hvert medlemsland modtog nogle få tusinder mennesker, ville de gøre en stor forskel for hundredtusindvis af mennesker, som har brug for beskyttelse, og det ville mindske presset fra migrationsstrømmen over Middelhavet.

En sådan konklusion er hyklerisk, for i lederen selv findes en iagttagelse, som gør det sandsynligt, at det modsatte vil ske: En sådan fælles flygtningepolitik vil ikke mindske, men øge presset fra migrationsstrømmen over Middelhavet.

Kort forinden har nemlig lederen skrevet:

For få uger siden fortalte en funktionær fra det italienske indenrigsministerium i parlamentet, at menneskesmuglerne i Libyen bruger stadig mere synkefærdige både til flygtningetransporterne, fordi Italien med bistand fra bl.a. EU’s grænseagentur, Frontex, siden ulykken i oktober 2013 har patruljeret helt tæt på Libyens farvand. Så selv om det modsatte angiveligt var hensigten, har indsatsen altså gjort situationen endnu farligere for bådflygtningene.

Her fortæller man jo udtrykkelig om en mekanisme, der gælder alle flygtningestrømme: jo lettere man gør det for flygtningene, des flere vil der komme. I et indslag i Tv2-nyhederne lød forklaringen, at den langt mindre afstand havde gjort transporterne billigere, og at derfor flere kunne få råd til at betale. Men Informations lederskribent lægger udelukkende vægt på, at menneskesmuglerne, når afstanden til redningen bliver mindre, bruger billigere og dårligere skibe, og at transporterne derfor bliver farligere. Hvilket var imod hensigten.

Kære ven! Transporten bliver altså også billigere, og derfor er der flere, der kan få råd. Ligegyldigt, hvilke smukke hensigter EU har.

For sjovt nok: diverse menneskesmuglere retter sig ikke efter de ædle hensigter, EU måtte have. De retter sig efter de hårde kendsgerninger. Og kendsgerningerne er, at ethvert ordentligt skib vil redde et skib i havsnød. Det, det drejer sig om for smuglerne, er blot at få deres synkefærdige skibe sendt ud, hvor de kan blive set af et ordentligt skib, f.eks. af et skib fra den italienske kystvagt. Da italienerne efter ulykken ved Lampedusa i oktober sidste år indførte et nyt program for deres kystvagt, Mare Nostrum, ‘Vort hav’, et program, der indebar, at man ville lade sine skibe patruljere tæt på Libyens farvand, og sørge for med sin radarovervågning at holde nøje øje med enhver plimsoller, der måtte komme i havsnød, så opdagede de selvfølgelig flere skibe, der kom i havsnød, mærkværdigvis nok først efter at de var blevet opdaget af kystvagten.

Og så gør italienerne naturligvis som enhver ordentlig sømand vil gøre: man redder de skibbrudne. At skibene er overfyldte, kan man ikke gøre noget ved, for der er sædvanligvis ingen ansvarlig kaptajn ombord.

Men det er en uheldig ting, at disse to fænomener mødes midt på havet og ‘slår en handel af med hinanden’: på den ene side den italienske kystvagt, der gerne vil gøre så mange gode gerninger som muligt, for det giver sådan en dejlig følelse at redde liv, og på den anden side de mest kyniske menneskesmuglere, der med vilje overfylder skibene, med vilje udser sig dårlige og synkefærdige skibe, både fordi de ikke koster noget særligt, og fordi de jo skal simulere, at de er i havsnød. Og så tager de altså den omkostning med i købet, at nogle af skibene kommer i virkelig havsnød og synker, så en stor del af de ombordværende drukner. Det har jo også den fordel, at det giver dårlig samvittighed, altså ikke til smuglerne, som er de virkelige skurke, der misbruger havets uskrevne love, men til europæerne, som aldrig bliver trætte af at rette bebrejdelser mod sig selv.

For sådan virker det. Så dumme er vi virkelig. Efter Lampedusa-ulykken kunne italienerne ikke svare på alle de bebrejdelser, der fuldstændig uretfærdigt og naivt ramlede ned over deres hoveder, og udvidede derfor deres patruljeringsfarvand. Om Lampedusa, se min artikel derom her.

Og så minsandten – og det er næsten det største hykleri af dem alle – minsandten simulerer man overrasket over, at flygtningestrømmen ikke blot fortsætter, men øger. Hvis man havde gjort sig klart, hvad der virkelig foregår for næsen af europæerne, kunne man nok regne det ud i forvejen. Og man kan nok også regne ud, at hvis vi i EU bliver enige om at fordele de flygtninge, der kommer til Italien, så vil flygtningestrømmen stige yderligere.

Elementært, dr. Watson!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s