En tynd sag

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er ganske vist ikke lige min kop te, hvad politikere angår. Men altså, man kan også gøre skarn uret.

Den sag, Ekstrabladet kører mod ham nu, og som så at sige alle medier deltager i, forekommer mig at være en ret tynd sag. Og den har fået en ret sjov drejning her på det sidste.

Først er der nu det ved det, at en blogger på 180grader, Jan Pedersen, har fundet ud af, at én af de journalister på Ekstrabladet, der arbejder med Lars Løkke-sagen, Sverre Quist, ”først arbejdede fra 2003 til 2010 som politisk reporter på Ekstra Bladet, inden han i to år var ansat som kommunikationskonsulent i Venstre frem til marts 2012. Bilagene for Løkkes tøjindkøb omhandler netop perioden fra december 2010 til september 2011. I april 2012 vendte Quist så tilbage til Ekstra Bladet i sin gamle stilling”, se her.

At Ekstrabladet ikke omtaler denne sammenhæng, er vel forståeligt. Men at ingen andre medier har taget den sag op, er betænkeligt. Ekstrabladet hævder jo, at man har bilag fra Løkkes tøjindkøb. Og mon ikke det er Sverre Quist, der har skaffet dem til veje! Dem har man nok været i besiddelse af fra 2012, da Quist vendte tilbage til Ekstrabladet. Hvorfor offentliggør man så sagen netop nu?

Ingen har undersøgt dette, og vi har derfor ikke noget svar på disse noget uldne tilstande i kongeriget Danmark.

Men dertil kommer en ny oplysning:

For nu viser det sig, at den kilde, der lækkede oplysninger om kendte og kongeliges kreditkortanvendelse til Se og Hør, også udspionerede Lars Løkke og Helle Thorning, se her.

Og de oplysninger tjener nu til Lars Løkkes forsvar. På en lidt spøjs måde.

Man har holdt øje med, hvor Løkke svingede dankortet. Alle steder, hvor det blev brugt, er blevet registreret. Og se, nu har efterhånden mange hævdet, at Løkke ikke har orden i sine pengesager. Men ak, sådanne beskyldninger må nu falde fuldstændig til jorden. For Se og Hør har pustet ham i nakken og overvåget hvert et skridt, han tog, og hver en krone, han brugte.

Og, mine damer og herrer: de har ikke fundet noget, de kunne hænge ham op på. Er det ikke én stor og lang og fantastisk frikendelse.

Dertil kommer imidlertid en overvejelse, som er næsten endnu bedre. Når Se og Hørs overvågning nu er kommet frem, får Venstres partisekretær mulighed for at sige: ‘Ja, vi havde nok en fornemmelse af, at Løkkes pengeforbrug blev overvåget. Det var faktisk derfor, vi mente, det ville være meget letsindigt, om Løkke selv skulle betale for sin tøjmæssige udrustning op til valget. Det ville jo kunne bruges af modstanderne, hvis det kom frem. Derfor så vi ingen anden udvej, end at lade partiet betale. Og enhver kan jo også forstå, at det på ingen måde gik an at lade Løkke selv betale for en tur til Mallorca. Så ville han jo ikke kunne være i fred for Se og Hør. Vi var simpelthen nødt til at købe den rejse til ham.’

Sjovt, at en ulovlig overvågning pludselig kan ende med at blive til ens fordel, ikke!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til En tynd sag

  1. Pingback: Læge, læg dig selv! | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s