Læge, læg dig selv!

Det er dybt bekymrende, at de medier, der med fuld ret kappes om at gå vore politikere mest muligt efter i sømmene, ikke drømmer om at anvende den samme ihærdighed, når det drejer sig om samme mediers egen ageren på den politiske scene.

Der er gået ‘spin’ i den politiske debat herhjemme. Vi har gang på gang oplevet, at medierne, stillet overfor et eller andet politisk udspil, ikke tager sig tid til at gennemgå dette udspil eller kun når at gennemgå det på en yderst overfladisk måde, før de farer hen i en lang og for dem selv yderst interessant diskussion om det politiske spil på Christiansborg: Hvorfor kom udspillet lige nu? Hvad er den dybere mening med udspillet? Hvad vil partiet opnå, når det dog er givet, at det ikke kommer igennem med udspillet, som det foreligger? Er der tale om en forberedelse til at udskrive valg? – – altså, alle den slags spørgsmål om politisk spin, som lever højt på Christiansborgs gange, men som vi andre dødelige egentlig ikke er særlig interesserede i.

Det, man kunne have ønsket sig i anledning af alt ‘Lars-Løkke-postyret’, er, at i det mindste ét eller to af medierne havde taget sig tid til at grave lidt ned i sagens substans. Eller måske endda stillet de spørgsmål til Ekstrabladet, som man rask væk stiller til politikerne på Christiansborg.

Men alle – gentager: alle – medier er faret ud efter den tangent, der hedder: med himmelvendte øjne at give udtryk for sin dybe forargelse. Ekstrabladet er dygtig til at spille på folks forargelse, det må indrømmes. Men at de i denne sag kan få alle andre medier med sig, det er overraskende! At ingen har undersøgt, hvor meget hold der er i Ekstrabladets historie, det er mærkeligt.

Jeg tænker ikke på, om det er sandt, at Venstre af partikassen har bevilget 152.000 kr. til fem habitter til Lars Løkke. Det skal såmænd nok være sandt. Men at ingen har spurgt partiets sekretær, eller hvem der nu har bevilget disse penge, hvorfor de dog har gjort det; om det er almindelig skik i Venstre; hvad meningen vel kan være med først at bevilge disse penge, og siden ved en beslutning i ét eller andet partiorgan at gøre det umuligt at bevilge den slags fremover; om det var en betingelse, Løkke selv stillede for at gå ind i valgkampen, eller det var nye habitter, han fik påduttet af partiet. Intet af dette véd vi, intet af dette er der nogen, der har spekuleret på, endsige taget sig for at undersøge lidt nøjere. Som enhver farisæer véd, er det så vidunderligt at lade sig gribe af den helt store forargelse over noget, andre har gjort. Og den glæde har medierne så sandelig ladet sig gribe af i denne sag.

Så er der det med timingen!

Det er medierne jo altid interesseret i, når det drejer sig om politiske udspil. Hvorfor er der så intet medie, der har spurgt til Ekstrabladets timing. Var det bevidst, at man skrev om den tre år gamle sag lige op til EU-valget?

Det skriver Roger Buch om i en kronik i Berlingske i dag (den 31-5), se her. Men dels må man sige, at han er lidt sent ude, dels må man sige, at han er dårlig underrettet, og dels må man sige, at han jo ikke er pressemand, selv om han er lektor på journalisthøjskolen. Det burde have været pressen selv, der havde undret sig lidt over Ekstrabladets timing, hvis vi ellers fremover skal stole på, at pressen selv kan holde øje med pressen. Det burde have været nogen fra mediernes inderkreds, der havde spurgt, som Roger Buch gør: Var tøjsagen et veltimet politisk mordforsøg? Og de burde have spurgt for lang tid siden i stedet for at lade sig løbe over ende af den ekstrabladske forargelse.

De burde forresten også have fundet ud af, at der virkelig var tale om et politisk mordforsøg fra Ekstrabladets side. Roger Buch lader det stå hen i det uvisse, hvilket der dog ikke er nogen grund til at gøre. Som jeg tidligere har fortalt, se her, var én af de journalister, der har været pennefører på sagen i Ekstrabladet, fra 2010 til 2012 ansat som kommunikationskonsulent for Venstre. Der kræves ikke den helt store raketvidenskab for at få den tanke, at han nok i sin tid hos Venstre har sikret sig nogle kompromitterende papirer. Når man iøvrigt ser på Ekstrabladets ageren overfor Lars Løkke, kan man såmænd endda udmærket tænke sig, at manden er udsendt af Ekstrabladet for at være spion hos Venstre.

Så der er for mig ingen tvivl om, at Ekstrabladet med viden og vilje har ladet bomben springe kort tid før EU-valget for at skade Venstre og specielt Lars Løkke mest muligt. Roger Buch citerer Lars Løkke for selv at være klar over denne sammenhæng:

Jeg har været for mange år i det her til at være naiv. Dette kommer med stor præcision op til kommunalvalget, op til parlamentsvalget eller midt i min fødselsdag. Selv i den amerikanske mafia styrer man uden om højtiderne i familien, og man venter med at foretage henrettelser, til sønnen er konfirmeret. Så jeg er ikke naiv om, hvad der sker.

Det, der kom op til kommunalvalget, var Ekstrabladets ‘afsløringer’ af Lars Løkkes flyrejser for GGGI. Også i den sag gik medierne i selvsving. Og også dengang tabte de, hvad sagens substans angår. Men ligesom i denne sag, der er utrolig tynd, har de ikke selv opdaget det.

Det er værd at være opmærksom på, at Lars Løkke i hvert fald to gange tidligere har sat medierne og specielt Ekstrabladet til vægs. Første gang var på et pressemøde i oktober 2010, se her. Her havde medierne med de to tv-aviser i spidsen omhyggeligt forberedt en byge af spørgsmål, som de på Løkkes pressemøde ville lade regne ned over ham, spørgsmål, som de var sikre på, han ikke kunne svare på. Og så ville de riste ham over en sagte ild.

Det var i stedet det modsatte, der skete. Løkke vandt. Han vandt på sit lune. Stilfærdigt, uden de store armbevægelser, blev medierne klædt af til skindet. Også Ekstrablads-journalisten. Men naturligvis fik vi ikke disse afsløringer at se i de uddrag, tv-aviserne bragte.

Det samme skete på det utrolig lange pressemøde i anledning af GGGI-sagen. Om mediernes rolle på dette pressemøde skrev Rune Selsing:

Enhver, der har set det pressemøde, kan ikke været andet end lamslået over journalisternes pøbelagtige adfærd. Spørgsmål om bonuspoint. Om hvornår, han tænkte hvad. Hvor i flyet hans datter sad. Gentagelse på gentagelse. Dumhed på dumhed. De største ligegyldigheder leveret med den største selvhøjtideliglighed. Det, vi så, var en indspist klasse gå amok i en magtrus.

Jeg har skrevet lidt om det her.

Så intet under, at medierne synes, de har noget på Lars Løkke, der skal hævnes. Men hvor er det ækelt! Og hvor er det farligt for den demokratiske samtale, vi skal føre!

Dette sidste har Roger Buch blik for. Han skriver:

På den anden side kan timing også være ekstremt problematisk. Det er dybt kritisabelt, hvis mediers timing ikke er styret af mediemæssige eller journalistiske overvejelser, men derimod af politiske motiver: At skade et parti maksimalt eller direkte tage det politiske liv af statsministerkandidater. Sådanne motiver bør få alvorlige konsekvenser for de involverede journalister og redaktører, fordi skadevirkningen på politik og demokrati er ultimativ.

Faren er, at medierne ikke vil konkurrere på troværdighed, at de ser sig selv som en del af et korps, og dette korpses korpsånd forbyder dem at gå i krig med hinanden. Og faren er måske også, at mediebilledet er blevet domineret af medier med hurtige, men uigennemtænkte nyheder, af flimrende halve fortællinger. Og faren er først og fremmest, at de alle – alle – lader sig gribe af den oppiskede forargelse uden at spørge ind til kernen: Er der nu også grund til forargelse? Og er det det rette, vi er forargede over?

Dette er farligt for den demokratiske samtale. Men Roger Buchs søde drøm om, at det bør få alvorlige konsekvenser for de involverede journalister og redaktører, er og bliver en drøm. Tværtimod er der ingen tvivl om, at de pågældende journalister er blevet hædret på Ekstrabladet, og at redaktøren på bladet gnider sig i hænderne over den ‘sejr’, han ser forude.

Man har denne gang – ligesom sidste gang – været forarget over Lars Løkkes evne, siger man, til at få andre til at betale for sig. Så var det de dyre rejser, så er det de dyre habitter. Det kom frem på det lange pressemøde, Lars Løkke holdt i efteråret i anledning af GGGI-sagen, at Lars Løkke har udført sit arbejde for GGGI ganske gratis, har foretaget de mange og lange rejser, har ført alle forhandlingerne, kort sagt, har udført et godt stykke arbejde for organisationen uden at tjene så meget som en krone på det. Det var ikke noget, han sagde direkte, det var vist bare noget, han troede, alle vidste: om han betalte for datterens rejse, berørte overhovedet ikke hans privatøkonomi. For da det blev klart, at han selv skulle betale, blev beløbet modregnet i det honorar, han fik fra GGGI. Og det honorar bliver igen modregnet i den pension, han får som tidligere statsminister. Og sker det, betyder det jo, at han ikke har tjent en rød reje på det store stykke arbejde, han har gjort i GGGI.

Se, det var der ingen, der dengang lagde mærke til. Og det er der ingen, der idag husker på. For husker man på det, går jo luften ligesom ud af forargelsesboblen. Og når nu Ekstrabladet sekunderet af de øvrige medier har fået held med at tage et mandat fra Venstre, og når de synes at skulle få held med at køre Venstres statsministerkandidat ud på et sidespor, altsammen i kraft af de bølger af forargelse, de har rejst, så ville det jo være en skam, om der slet ikke var noget at forarges over, ja, en ekstra større skam ville det være, om det var Ekstrabladet og de øvrige medier, der stod til at få forargelsen til at vælde ind over sig.

Men altså: Hvis man undersøger sagen bare lidt nøjere, er der ikke tvivl om, at det, Roger Buch betragter som højst kritisabelt: at et blad har haft politiske motiver for sin timing, det er just her tilfældet.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s