Nu skete det igen! Lars Løkke vandt over medierne.
Sidst det skete, var i forlængelse af GGGI-sagen i efteråret 2013. Man havde været efter Lars Løkke – forøvrigt også dengang med Ekstra Bladet som førerhund – men da så Lars Løkke afholdt et pressemøde om sagen, et møde, der varede meget længere end den slags møder plejer at vare, og da han på det møde havde besvaret alle spørgsmålene, var der ingen, der havde mere at indvende.
Og nu har han så igen været til ”eksamination” i medierne, dennegang i Deadline den 14-6 kl. 22.30, en udsendelse, der var henlagt til folkemødet i Allinge. Og han klarede den med bravour. Og interview’eren, det var Anja Bo, der var tale om, måtte se sig slået på point, en enkelt gang eller to måtte hun gå ned på knock-out. For Lars Løkke formåede at gribe fat i nogle af hendes anklager og på udmærket vis redegøre for, hvad der i virkeligheden lå bag. Og han redegjorde for det på en måde, som hun ikke havde noget at indvende imod. Enten, fordi hun ikke var ordentlig forberedt, eller fordi der simpelthen ikke var noget at indvende imod den version, Lars Løkke gav af begivenhederne.
Der var den ekstra krølle på denne udsendelse, at der her på Bornholm var publikum på. Og de reagerede. Da Anja Bo spurgte, hvordan det kunne være, at den slags sager klæbede til ham – hun syntes ikke, der var andre politikere, der havde den slags sager hængende ved sig – da protesterede publikum kraftigt. Og klogt nok ville Lars Løkke ikke svare, da han blev spurgt, om der var nogen, der ikke havde betalt skat: han havde ikke påstået noget om andre politikere.
Og da Anja Bo kom med det spørgsmål, om ikke det var forkert at bruge en lille million af klimapengene på at rejse, havde Lars Løkke held til at indvende, at det var forkert af hende bare at slynge de samlede rejseudgifter ud, hvor det, det drejer sig om, er forskellen på business-class og første klasse. Og da hun så spørger, hvor meget det da udgør, svarer han med at sige: ”Det véd jeg ikke, det er dig, der slynger disse tal ud”. Og det blev der klappet af.
Forståeligt nok! Dels fordi Lars Løkke her præsterer en smuk returnering. Og dels fordi han derved får afsløret mediernes overfladiskhed, uden direkte at anklage medierne.
For det var noget, han var meget varsom med: medierne måtte sandelig ikke anklages. Det blev de selvfølgelig alligevel, men det blev gjort indirekte. Han blev ved med at sige, at han påtog sig ansvaret, og at det var hans fejl, der lå til grund for det, men når han så får sagt, at han i løbet af sine ti år som minister har haft en fejl på to pakker cigaretter, og når han ikke bliver modsagt på det, så kan man jo nok regne ud, at det er medierne, der gør fem høns ud af en mikroskopisk fjer.
Så sluttede han forøvrigt meget elegant med en hilsen til Martin Krasnik. For han havde også medvirket i indslaget. Han havde besøgt en bornholmsk svinebonde og med sine egne ord for første gang betrådt en svinestald. Selvfølgelig skulle dette gamle trick forsøges igen: man finder én fra Venstres bagland, der er utilfreds med Lars Løkke, hvor længe man har måtte lede for at finde ham, fortæller man intet om. Og denne anklage fik ikke for lidt. ”Hvad vil du stille op med dette bagland?” spurgte så Anja Bo. Og Løkke svarede, som han efterhånden har gjort nogle gange, at han tog det fulde ansvar for valgnederlaget, og at han havde indkaldt til hovedbestyrelsesmøde, netop for at få afklaret, om Venstre var bedst tjent med ham eller med en anden som formand, men at samme hovedbestyrelsesmøde jo derefter enstemmigt havde valgt at fortsætte med ham som formand.
Og så var det, at han til slut fik indsparket den bemærkning, at det da var glædeligt, at Martin Krasnik efter at have været ansat ved DR i syv eller ti år, nu omsider fik set, hvordan en svinestald ser ud.
Hvorfor har Løkke ikke sagt alt dette før?
Fordi ingen medier har spurgt ham. Og skal man føre hetz mod en person, bliver angrebet for utydeligt, hvis han selv får lov til at forsvare sig mod anklagerne. Når først han får lov til det, går det, som det gik i efteråret: så kan medierne ikke klare sig, så viser det sig, at det var varm luft det, de havde blæst op.
Pingback: En pille mod politikerlede | ricardtriis