Er dette den sande islam?

Deadline bragte forleden et interview med en ret så krasbørstig muslim, Anjem Choudary. Martin Krasnik var interview’er. Han indledte med følgende omtale af Choudary:

Prædikant Anjem Choudary har i flere år været en kontroversiel skikkelse i Storbritannien. Flere af hans religiøse grupperinger er blevet lukket af myndighederne, og han beskyldes for at opildne unge muslimer til både had og vold. Aktuelt lyder det, at han er den åndelige indpisker for muslimer, der tager til Syrien og Irak for at slås for ISIS og andre ekstreme grupper.

Så véd vi ligesom, hvor vi er henne. Men man kan vist godt spørge sig selv, om Krasnik vidste, hvor han var henne. Han gav udtryk for den sædvanlige vestlige forargelse over de hårde straffe, som shariaen foreskriver, og viste billeder af ISIS’s henrettelser af shiaer og af en håndsafhuggelse. Men hvis han havde troet, at det kunne bringe Choudary i forlegenhed, måtte han tro om igen. Jeg kan ikke lige se, hvordan man skal bringe en sådan hårdkogt muslim til at blive forvirret eller til at mangle svar, men man skal nok være betydelig mere inde i de muslimske lovskolers regler, end Krasnik var.

Dog, dette indlæg skal kun indirekte handle om interview’et, det skal i stedet handle om én af de reaktioner, der er kommet på det. Dem har der nemlig været flere af. Men det, jeg her vil tage op til drøftelse, er et indlæg i Berlingske af Elmas Berke den 30. juni 2014, se her. Berke siger ikke noget om, hvorvidt han er muslim, men jeg tror, han er det. Han (eller ”hun” for jeg aner ikke, om Elmas er et drenge- eller et pigenavn) taler ganske vist om ”deres egen hellige koran”, men han siger senere, at situationen af i dag kræver af os, at vi påtager os et kollektivt ansvar, og dermed mener han vist, at muslimer må påtage sig at tale imod Choudary, og derigennem medregner han vist sig selv i det ”vi”, der skal handle, hvad han også gør, når han sidst i artiklen siger, at Choudary ikke repræsenterer ham.

Hvis han er muslim, og hvis han som muslim vil imødegå Choudarys mange fanatiske påstande, så må man sige, at han bruger sin ”taletid” ret besynderligt. Han spilder en masse krudt på at overveje, om det kan være i overensstemmelse med DR’s public-service forpligtelse, at de bringer et interview som dette. Og når disse overvejelser bliver blandet op i kritik af Krasniks manglende indvendinger mod nogle af Choudarys påstande, så bliver det hele mere forvirrende, end det behøvede at være.

Krasnik afspillede f.eks. en Tv-sekvens, hvor man så forberedelserne til en håndsafhugning. Så mener han, at han har seernes forargelse med sig, når han spørger, hvordan sharia og dermed Choudary kan gå ind for sådan noget. Det får Berke til at skrive om Choudary:

Han sad ganske uanfægtet og forklarede, hvornår det nogensinde skulle være i orden at afhugge hænder.

Og ja, det gjorde han. For han havde jo selvfølgelig gennemtænkt tingene. Og han kunne nu sige, at delikventen, så vidt han var orienteret, selv ønskede at få sin hånd hugget af. Han ville foretrække at leve her på jorden med kun én hånd, hvis dette kunne sikre ham, at han i det hinsidige kunne leve i himlen og ikke i helvede. Her havde det været på sin plads med et opklarende spørgsmål fra Krasniks side om, hvordan han vidste noget om netop denne delikvent, ja, om det mon var muslimsk skik og brug at spørge tyven, om han selv ønskede at få sin hånd hugget af.

Disse tanker er ganske efter bogen, når altså bogen er koranen. Her hedder det i sura 5,38:

En tyv, mand eller kvinde, skal I hugge hænderne af som gengældelse for, hvad de har begået, og som et advarende eksempel fra Gud! Gud er mægtig og vis. 39: Hvis nogen omvender sig efter at have handlet uret og forbedrer sig, vil Gud tilgive ham. Gud er tilgivende og barmhjertig.

Nogen kunne tro, at dette at omvende sig, ville medføre, at man kunne få Guds tilgivelse og således ikke få hånden hugget af. Men sådan skal det ikke forstås. Det skal netop forstås, som Choudary forstår det: når hånden er hugget af, kan man håbe på Guds tilgivelse i det hinsidige.

Endvidere kunne Choudary meddele de undrende seere, at når først shariaen var blevet indført, var der ingen, der ville føle trang til at stjæle. Han føjede til, at det var under 200 personer, der i hele islams glansperiode gennem 500 år havde fået hånden hugget af.

Her manglede man igen lidt modspil fra Krasniks side.

Men altså, hvad håndsafhugning angår, er der ikke meget at komme efter overfor Choudary.

Det kunne der derimod godt være, hvad angår stening af utro kvinder. Her lyder det fra Berke:

Hvorfor fik han ikke en kvalificeret moddebattør, en progressiv muslim, der har fået nok af at blive talt hen over hovedet på, til at svare på hans totalitære og fuldstændig sindssyge argumenter på hans egen banehalvdel? At f.eks. stening for utroskab ikke er beskrevet med et eneste ord i Koranen og at hadithteksterne, vedrørende f.eks. stening, modsiger Koranens ord, og hvis Koranen er Guds ufejlbarlige budskab til menneskeheden, hvad vejer så tungest, Koranen eller hadithen? Koranen, som opfattes som Guds ufejlbarlige budskab til menneskeheden eller hadithsamlingerne, som sharia-lovsamlingerne er en del af, og som er skrevet af fejlbarlige mennesker?

Det har Berke ret i. I sura 24,2 hedder det:

Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig om Guds religion, hvis I tror på Gud og på den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf!

Ikke desto mindre er det i store dele af den muslimske verden skik at stene utro. Der er endda dem, der hævder, at det er en fejl, at steningsbefalingen ikke er kommet med i koranen. (Gud har åbenbart været lidt sløset, da han fik koranen samlet). Det kan skyldes indflydelse fra Det gamle Testamente. For i 5 Mos 22,22-24 fastsættes der dødsstraf for utroskab. Dog har jo Jesus i beretningen fra Joh 8,1-11 givet Det gamle Testamente ret, blot at den, der er uden synd, skal kaste den første sten.

Men det næste har han ikke ret i. Berke skriver:

For slet ikke at nævne, at Krasnik kunne være gået hårdere til ham ved at fastslå, at det, han agiterede for ganske enkelt er ulovligt, da borgere i Danmark, uanset etnicitet og religion er forpligtet til at overholde loven og hvis religiøs overbevisning kommer i konflikt hermed, så må religion vige for loven.

Det er klart, at sådan synes vi. Men Choudary gjorde det utvetydig klart, at sådan synes en muslim ikke. Ifølge en transkription fra Uriasposten, se her, lyder replikskiftet sådan her:

Anjem Choudary: En muslim, der rejser til udlandet for at forsvare sine muslimske brødre gør en god gerning. … En muslim i Vesten lever under en sikkerhedspagt, og han angriber ikke dem, han lever iblandt. Men vi er et verdensomspændende samfund. Hvis en del af samfundet lider, lider alle. Hvis de bliver angrebet, angribes vi alle.

Martin Krasnik: Du taler om pagten og om at acceptere lovene i det land, du bor i.

Choudary: Hvem har sagt det?

Krasnik: Du nævner pagten.

Choudary: Ja, ifølge islam, ikke landets love.

Krasnik: Jeg troede, du mente danske og britiske love, der siger, at man ikke må.

Choudary: Vi er ligeglade med danske og britiske love. Vi følger de islamiske love.

Krasnik: – Du er ligeglad.

Choudary: Nej, muslimer er ligeglade.Danmark har krænket profeten Muhammed, så vi retter os ikke efter jeres love. De love kan gå ad helvede til. Vi adlyder kun islams love. … har ikke pligt til at overholde andre love end islams love. Vi mener, at Danmark engang får sharialov.

De to taler ret tydeligt forbi hinanden her. Den pagt, Choudary taler om, har intet med danske love at gøre. Når en muslim ikke skader danskere, hvis han bor i Danmark, skyldes det ikke respekt for Danmarks love, det skyldes, at sådan siger sharia, at man skal gøre.

Berkes påstand: at religion må vige for loven – altså loven i Storbritanien eller Danmark – er fri fantasi.

Videre hedder det hos Berke:

Ikke et ord om de over 70 forskellige retninger indenfor islam på verdensplan. Ikke et ord om, hvordan disse mennesker skal ryddes af vejen for at drømmen om Kalifatet kan blive en realitet for dem. Ikke et ord om, at ingen muslim må gøre sig til dommer over et andet menneskes trosforhold. Ikke et ord om, at der i deres egen hellige Koran står, at kun Gud har givet liv og kun kan fratage liv og at slå et uskyldigt menneske ihjel, svarer til at slå hele menneskeheden ihjel.

Det sidste er sandt nok. Det hedder i sura 5,32:

På grund af dette har Vi foreskrevet Israels børn, at hvis nogen dræber et menneske, uden at det sker som hævn, lige for lige, eller for at have skabt fordærv i landet, er det, som om han havde dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, er det, som om han havde skænket alle mennesker livet.

Det er jo et kønt koranord. Blot skal man lige huske at nævne alle de ord i koranen, der peger i modsat retning.

Dette, at ingen må gøre sig til dommer over et andet menneskets trosforhold, er noget, Berke kan have fra sura 2,256, hvor det hedder:

Der er ingen tvang i religionen.

Men det ord er noget specielt. Vi i Vesten plejer at regne med, at ordet hører til de ord, der er åbenbaret i Mekka, og som senere er blevet abrogeret eller ophævet af ord åbenbaret i Medina; der er en del krigeriske ord at vælge imellem, hvis man vil vide, hvilket ord der har abrogeret 2,256. Men i et svar på pave Benedikts tale i Regensburg i 2006 hævdede nogle muslimske lærde, at ordet så sandelig skal tages alvorligt og er blevet taget alvorligt i hele islams historie. Alle de ikke-muslimer, der kom under muslimsk herredømme, fik lov til at beholde deres religion, netop fordi der ikke er nogen tvang i religionen, se et indlæg herom her, hvor jeg gennemgår de kristnes forhold under muslimsk herredømme. Her blot dette, at muslimer – åbenbart uden at se modsigelsen – kan fastholde både denne såkaldt tolerance og en regel om, at en frafalden muslim skal slås ihjel.

Til sidst blot dette om Elmas Berkes artikel: Han tolker Choudarys holdning og udtalelser som udslag af et indædt had.

Det tror jeg er forkert. Choudary taler, som han gør, ud af fromhed. Han er blevet overbevist af koranens ord. Han har taget disse ord til sig, som var de talt af Gud selv. Og han har studeret diverse muslimske lovlærde, og dannet sig en mening om sagen, der er nogenlunde i overensstemmelse med main-stream-islam. Det er således koranen, vi (og Berke) er oppe imod. Derfor er det ærgerligt, at Berke ikke gennem en nogenlunde forståelig koranfortolkning kan yde ham modstand.

Han fik en stor chance ved at få en artikel optaget i Berlingske.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Er dette den sande islam?

  1. Pingback: Skaber islam terrorister? | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s