“Jeg har min egen forståelse”

Dette er en udtalelse fra endnu én af de muslimer, der har protesteret mod Choudary’s påstande i Deadline forleden, se her. Der er tale om en 21-årig jurastuderende fra Vejle, Tarik Ziad Hussein. Han får spalteplads i en såkaldt ”longread” i Berlingske til i et interview at gøre rede for sine synspunkter. Og det er jo udmærket, at vi som læsere får mulighed for at se, at der er andre opfattelser af islam end dem, Choudary markedsfører.

Og det er måske endnu mere glædeligt, hvis man ser det fra en lidt anden synsvinkel. Sammenhængen, hvori han kommer med ovenstående statement, er denne:

Jeg har eksempelvis min egen forståelse. Jeg synes, at den spirituelle og åndelige del af islam bør tilbage i fokus. Det er ikke relevant for mig som dansk statsborger at kæmpe for kalifatet. Det er derimod et behov for mig at have et spirituelt forhold til Gud, og jeg føler, det er noget privat.

Og her synes jeg, det er relevant at spørge, om ikke den tilgang til religion, der ligger bag disse udtalelser, er langt mere dansk end den er muslimsk. Det er typisk i en dansk sammenhæng at fremhæve sin egen mening, sine egne synspunkter, de opfattelser, man selv er nået frem til gennem sine åndelige overvejelser. Men denne fremgangsmåde er ikke typisk i en muslimsk sammenhæng. En sådan individualisme kendetegner den danske åndshistorie, ikke den muslimske ditto.

Han fortæller om en fredagsbøn, hvor en imam på rigsarabisk gav anvisning på, hvordan en ged skulle slagtes for 1500 år siden, og mener, det er udtryk for et intellektuelt forfald,

hvor viden, religionskritikken og behandlingen af troslæren – det der hedder aqeedah – og tvivlen og dybden af troen er trængt i baggrunden. Der er jo en 1.500-årig tradition i islam for religionskritik. Alt dette har salafister dybest set reduceret til, at der bør oprettes en islamisk verdensstat, et kalifat. Det er simpelthen så dumt og trist. Der var lærde muslimer, der formåede at forene islam og videnskab, og som havde evnen til at tvivle, som eksempelvis Ibn Sina, Ibn Rushd, Rumi og Al-Ghazali. Og tvivlen er jo en ekstremt vigtig del af troen. Tvivl er det modsatte af intolerance og dogmatik. Tvivl fører til refleksion, som fører til bevidstgørelse. Tør du tvivle, bliver du langt mere vidende, oplyst og bevidst om din religion.

Tvivl er en vigtig del af troen”. Jovist, af den kristne tro, men ikke uden videre af den muslimske tro. For det er ikke sandt, at islam har en 1500-årig tradition for religionskritik. I 1500 år har der tværtimod været dødsstraf for at forlade islam. Og det inspirerer så vist ikke til at fremkomme med tvivlstanker. Men det er da glædeligt, at en dansk muslim nu vil nærme sig islam ud fra en dansk, kritisk holdning til religion. Betyder det, at den længe efterspurgte islamiske reformation af religionen er på vej? Måske! Men der er lang vej igen.

Den dansk-iranske professor Mehdi Mozzafari skriver i sin bog Islamisme – en orientalsk totalitarisme følgende – her citeret fra netavisen 180grader:

Vil islam acceptere blot at være en privatsag? Der findes mindst tre forskellige elementer, der er dybt rodfæstet i islam, som forhindrer både en ‘privatisering’ og en neutral holdning til sekulariseringen af samfundet. Den første forhindring findes i islams primære kendetegn: at den er en politisk religion.  — — Den anden forhindring ligger i, at Koranen for muslimer i sig selv er en hellig tekst (…) Koranen er således uforanderlig (… ) — — Den tredje forhindring ligger i, at islam ikke har nogen central religiøs myndighed i form af en organiseret og anerkendt kirke  og præstestand, som både jødedommen og katolicismen har.(…) Islam er en diffus religion.

Disse tre forhindringer står altså Tarik overfor. Og de er ikke nemme at komme om ved.

Men Tarik vover alligevel at komme med sine ”jeg synes”, ”min forståelse er” og den slags private udsagn. Det er da også forholdsvis uskyldigt, for han ender jo i en yderst fredelig form for islam.

Blot er hans tilgang til islam altså dansk og ikke muslimsk. Den muslimske tilgang er autoritær. Den typiske muslimske unge søger en autoritet, én, det giver mening at adlyde, og det vil sige, én, der kan give mening til ens liv, ens muslimske liv i Danmark.

Det kan f.eks. Hibz ut Tahrir med deres påstand om, at et kalifat vil løse muslimernes problemer. De har modsat Tarik en muslimsk tilgang til islam og islams teologi.

I den største del af islams historie har det jo været sådan, at det var fyrsten – emiren, kaliffen, sultanen eller hvad han nu hed – der gav grønt lys for anvendelsen af vold; det var ikke noget, der var overladt den enkelte muslim. Hvornår det har ændret sig og hvordan det har ændret sig, er jeg ikke ganske klar over, måske det er sket i forbindelse med den muslimske vækkelse, der har fundet sted over de sidste tredive-fyrre år. Nu er der i hvert fald opstået den ret farlige forestilling hos mange muslimer, at man som god muslim ikke nødvendigvis skal adlyde selv de muslimske staters overhoveder.

Her har Hibz ut Tahrir i det mindste den fordel – set ud fra en dansk synsvinkel – at de mener, der skal være én, man som muslim skal bøje sig for: kaliffen, han er den, der kan og skal føre an i kampen mod de vantro.

Noget farligere er jo salafisterne og det muslimske broderskab. Ifølge dem er det ikke blot tilladt, men ligefrem påbudt den enkelte muslim at tage stilling ud fra koranen. Og når man som enkeltindivid – det er den vestlige arv – læser koranen igennem, opdager man, at Muhammed selv gik ind for vold og anvendte vold i stor stil for at fremme islams sag. Skal den moderne muslim efterligne Muhammed – og det skal en god muslim jo ifølge koranen – så må han altså gøre det samme.

Altså, tænker øjensynlig disse muslimer, i mangel af kalifs havelse må vi selv afgøre sagen, vi må selv ud fra koranen tage stilling til, hvordan Guds sag bedst kan fremmes.

Tarik har ikke meget tilovers for de af hans unge medmuslimer, der tilslutter sig Hibz ut Tahrir eller ”Kaldet til islam”. Han siger:

Man skal have in mente, at kigger du på unge, der bliver tiltrukket af »Kaldet til Islam« eller Hizb ut-Tahrir, så er det ofte unge, som slet ikke er vokset op med religion. Lige pludselig i teenagealderen, 16-17 år gamle, går de den ene lørdag på diskotek, og ugen efter sidder de i moskeen og går ind for kalifatet og alt muligt andet. Det sker hurtigt. Det er en identitet, de påtager sig.

Jo, der ligger ganske meget bag en sådan tilslutning. Man leder nok som kastebold mellem to kulturer efter sin sande identitet. Og man må desværre nok indrømme, at har de – modsat Tarik – den muslimske og ikke den danske tilgang til islam, det vil sige: går de ud fra en kollektiv tankegang og ikke den individuelle tankegang, som Tarik har, så falder de nemt for den autoritet, som udstråler fra main-stream islam, en autoritet, der bygger på koranen og hadith og på profetens levnedsbeskrivelse, men også på de fire retsskoler. Tilsammen optræder dette som en fast og ubrydelig monolit, som man med sindsro kan tilslutte sig, ja, som man må tilslutte sig som god muslim.

Det faldt Ahmed Akkari for, det falder mange andre unge muslimer for. Og der kan godt gå lang tid, før de opdager falskheden: at der ikke er nogen muslimsk monolit, kun i deres eget og deres lederes hoveder; at det, ‘islam’ siger, forbavsende nok er identisk med det, lederen siger; at – kort sagt – den muslimske, kollektive, autoritære tilgang til livsgåden er en umulig tilgang, altså med nødvendighed er snyd: der vil altid skulle fortolkes, vi har aldrig en religions ord i renkultur, selv den mest troværdige, autoritære skikkelse er kun et menneske med alle de fejl og selvrådige interesser et menneske har.

Derfor er Tariks tilgang med al hans ”jeg synes”, ”min forståelse er”, osv., den sande tilgang. Der er ikke givet menneskene nogen anden tilgang end den individuelle. Den er ikke muslimsk eller kristen, den er menneskelig.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s