Tunnelsnyd

Hovedspørgsmålet i denne artikel skal være: Hvorfor forhindrer Israel ikke, at raketter og byggemateriale til raketter kan komme ind i Gaza? Man skulle ikke tro, at det var helt umuligt. Som forholdene er nu, opretholder Israel en blokade af Gazastriben, så der kun kan komme forsyninger ind og ud ved de israelske grænseovergange og ved den ene egyptiske grænseovergang. Men en række tunneller fra Gaza ind i Egypten er stadig åbne, og derigennem kommer en række ‘nødvendighedsartikler’, såsom raketter og den slags.

Men inden vi når frem til dette spørgsmål, er der lige en pressekonference, der skal omtales. Det var Netanyahu, der holdt den, og den blev refereret af blandt andet The Times of Israel, se her. Her undrer reporteren, David Horowitz, sig over, at Netanyahu endelig taler lige ud af posen. Og han betragter det nærmest som en afsløring af længe skjulte hensigter hos Netanyahu.

Ærlig talt, jeg undrer mig ikke. Hvis jeg skulle undre mig over noget i den forbindelse, skulle det være over den vestlige offentligheds stædige vedholden ved tostatsløsningen. Vi har uden videre forestillet os, at når vi bare får lavet nogle aftaler – helst nogle aftaler, som det internationale samfund står bag – så vil alle selvfølgelige overholde disse aftaler, og så får vi fred. Og gør de ikke det, så vil vi løfte en advarende pegefinger og sige med alvorlig røst: ”Det er fuldstændig uacceptabelt!” Så vil de naturligvis gøre, som vi siger.

Det tror Israel naturligvis ikke på. Jeg siger ”naturligvis” ud fra rent militær-geografiske overvejelser. Hvis Gazastriben og Vestbredden skulle blive slået sammen til en suveræn stat, så ville de kunne opbygge en ret kraftig hær, og en sådan ville alene af geografiske grunde kunne true Israel på dets eksistens. Jeg tænker på det forhold, at afstanden fra Vestbredden til Middelhavet og fra Gaza til Vestbredden ikke er særlig stor. Det gør Israel sårbart overfor bare nogenlunde veltrænede styrker.

Det, som David Horowitz synes er helt forfærdeligt, refererer han som følger:

Han (Netanyahu) gjorde det fuldkommen klart, at han aldrig nogensinde ville gå med til en palæstinensisk stat med fuld suverænitet på Vestbredden.

Han gjorde det denne fredag fuldstændig klart, at en opdeling af Palæstina i to stater aldrig kunne betyde fuld suverænitet til palæstinenserne:

Hvorfor? Fordi, sagde han, når man ser, hvordan den islamiske ekstremisme rykker frem i Mellemøsten, så kan Israel simpelthen ikke have råd til at opgive kontrollen over territoriet umiddelbart mod øst, inklusive den østlige grænse, det vil sige, grænsen mellem Israel og Jorden og Vestbredden og Jordan. ”Jeg tror, at det israelske folk nu forstår, hvad jeg altid har sagt: ligegyldigt hvilken aftale, der kommer, der må aldrig opstå en situation, hvor vi slækker på sikkerhedskontrollen vest for Jordan-floden”.

Horowitz skærer det ud i pap:

Når man ikke slækker på sikkerhedskontrollen vest for Jordan-floden, betyder det, at man ikke giver den palæstinensiske stat fuld suverænitet her. Det betyder, at man ikke går med til det, Mahmoud Abbas kræver, til det, Barack Obama kræver, til det, det internationale samfund kræver. Det betyder ikke bare, at man kræver et demilitariseret Palæstina. Det betyder, at man insisterer på stadig israelsk sikkerhedsovervågning indenfor og ved grænserne af Vestbredden. Den sætning udtrykker særdeles tydeligt, at Netanyahu nu ikke mere vil gå med til oprettelsen af en palæstinensisk stat. En stat, der ikke har fuld suverænitet? Måske, selv om det aldrig vil tilfredsstille palæstinenserne og det internationale samfund. Et Palæstina med fuld suverænitet? Det kan der ikke være tale om.

Lidt senere refererer Horowitz Netanyahu igen:

Hvis vi skulle trække os ud af Judæa og Samaria, som de siger, vi skal”, sagde han bittert – og så må vi selv finde ud af, hvem disse ”de” er – ”vil der være mulighed for, at tusind tunneller vil blive gravet af terrorister for at angribe Israel”. Der blev gravet 1200 tunneller på den 14 km lange grænse mellem Gaza og Egypten, nærmest jamrede han, og dem havde Egypten forseglet. ”For øjeblikket har vi et problem med et areal ved navn Gaza”, sagde premierministeren. Men Vestbredden er tyve gange så stor som Gaza. Og så sagde han ligeud, at Israel ikke er villig til at ”skabe 20 Gazaer mere” på Vestbredden.

Jeg må indrømme: jeg forstår så udmærket Netanyahu. Situationen minder om den, der opstod efter de etniske udrensninger i det tidligere Jugoslavien. Her hævdede de vestlige medier, at de udrensede naturligvis skulle sikres ret til at vende tilbage, men man satte sig på ingen måde ind i situationen: Hvem har lyst til igen at bosætte sig ved siden af sine gamle naboer, når disse naboer har myrdet ens nærmeste slægtninge?

På samme måde her: Hvem har lyst til at overlade det til palæstinenserne selv at afgøre, hvor meget de vil opruste, når en stor del af dem har svoret, at de ønske staten Israels udryddelse?

Man kan også sige, at ord er kostbare. Det er ord, der skaber tillid, det er ord, der nedbryder tillid. Og når Hamas både offentligt har hævdet og i deres program indskrevet, at målet er Israels tilintetgørelse, så er det ret vanskeligt at komme til at stole på, at de virkelig ønsker at leve i fred med Israel. I hvert fald ville det være meget voveligt af Israel at opgive kontrollen med ind- og udførsel fra et eventuelt Palæstina, når den slags mennesker har noget at sige. Som Mikkel Andersson så rigtigt siger i en artikel i Berlingske den 20-7, se her, så kan Hamas højst gå med en til våbenhvile, der varer 10 år, en såkaldt hudna, men hvor meget ville det være bevendt, hvis disse 10 år ville kunne bruges til oprustning?

Nu kan man så sige, at Hamas’ raketter på en mærkelig bagvendt måde hjælper Netanyahu. Jo, for han står jo i den situation, at han skal overbevise det internationale samfund, inklusive USA og EU, om, at en tostatsløsning med fuld suverænitet til den palæstinensiske del af området, er altfor farlig for Israel.

David Horowitz refererer Netanyahu:

Netanyahu nævnte både udenrigsminister John Kerry og hans sikkerhedsrådgiver general John Allen – som af udenrigsministeren havde fået til opgave at fremlægge det sikkerhedsforslag, at Israel trak sig tilbage fra det meste af Vestbredden, inklusive Jordan-dalen – og Netanyahu slog derefter fast, at de var ligeglade med, hvad naive udenforstående anbefaler: ”Vi bor her, jeg bor her, jeg véd, hvad der skal til for at sikre det israelske folk”.

Og hvis nu disse naive udenforstående bliver ved med at sige: ”Jamen, I må da tro Hamas på deres ord, når de nu skifter mening og siger, at de ønsker en fredsaftale sammen med Mahmoud Abbas”, så kan Netanyahu og konsorter pege på de mange raketter, der regner ned over Israel og sige: ”Se, her ser I, at de mener det, når de siger, at de ønsker Israels udslettelse. Ord kan bøjes og drejes, raketter kan ikke”.

Så måske er disse raketter slet ikke så uvelkomne, når det internationale samfund skal overbevises om de lange udsigter med en tostatsløsning.

Og nu kommer vi til det med tunnellerne!

The Economist fortæller (19-7), at den israelske efterretningstjeneste regnede med, at Hamas havde 11.000 raketter, da affyringerne begyndte. Deraf er der dog kun 600, der har en rækkevidde på 75 km, så Tel Aviv kan rammes, og mindre end 100 en rækkevidde på 100 km, så både Haifa og Jerusalem er udsat. På trods af den israelske blokade af området er der altså indsmuglet temmelig mange færdige raketter og rigtig meget materiale til fremstilling af raketter, altsammen gennem tunnellerne fra Egypten.

Og det er det, jeg ikke kan forstå.

Er det virkelig umuligt for israelerne at lukke grænsen mellem Gaza og Egypten hermetisk af, hvis det var det, de ville?

De har opført et grænsehegn på de 14 km, der udgør landgrænsen mellem Egypten og Gaza. De patruljerer selv frem og tilbage langs hegnets ene side, egypterne langs den anden side. Der ligger en række huse forholdsvis tæt på grænsen. Og mange af disse tunneller ender i sådanne huse, så indgangen ikke kan ses udefra. Men ville det dog ikke være en smal sag at udvide det åbne område ud for hegnet til lad os sige 500 m? Så skal man altså grave tunneller på mindst 500 m, og det er dog ret besværligt. Eller skulle det være umuligt at finde indgangene, selv om de er skjult i huse ved grænsen? Østtyskerne formåede dog at lave et uhyre effektivt hegn mellem de to Tysklande, en del af det oven i købet i det tætbefolkede Berlin.

Og så kommer min konspirationsteori:

Hvis nu Hamas’ raketter i virkeligheden ikke er uvelkomne for Israel, når de står overfor den opgave at skulle overbevise det internationale samfund om tostatsløsningens farlighed for Israel, så kunne det give en vis mening, at Israel ikke lukker tunnellerne mellem Gaza og Egypten fuldstændig. Det er selvfølgelig ikke uden omkostninger for dem. De skal lave en ”jern-kuppel” til nedskydning af raketterne, de skal bygge beskyttelsesrum i deres byer, de skal lade store dele af deres befolkning leve under raketbeskydning, men de føler måske, at det er prisen værd. For på den måde kan de opretholde status quo og beholde kontrollen over både Vestbredden og Gaza, blot skal jo ”græsset slås fra tid til anden”, som de siger, det vil sige: blot skal de af og til angribe ind i Gaza for at holde Hamas stangen.

Så meget må man i hvert fald sige, at Hamas ikke har afholdt sig fra at spille den rolle, Israel således tildeler dem.

Til sidst blot dette: Lad det være med dette, som det være vil, det, man virkelig kan bebrejde israelerne, er deres bosættelsespolitik: at de med deres bosættelser besværliggør livet for palæstinenserne på Vestbredden på ganske unødvendig måde.

Men det er en anden sag, det må vente til en anden gang.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Tunnelsnyd

  1. Jacob A siger:

    Så altså, ingen varig løsning, kun krig nu og da? Trist:-(

  2. Pingback: Den delte by | ricardtriis

  3. Pingback: Valget i Israel | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s