Misinformationer

Lad mig lige prøve at samle det sidste døgns misinformationer angående krigen i Gaza sammen:

Først er der nu en besynderlig oplysning fra DR på deres hjemmeside, som jeg desværre ikke kan finde noget link til. Man omtalte Israels bombardement af kraftværket i Gaza, og fortalte så, at Gaza også fik elektricitet fra ”sine nabolande, herunder Egypten”. En besynderlig formulering, som så vidt jeg kan se kun har til hensigt at undlade at sige direkte, at Israel leverer el til Gaza. Men alle véd jo, at Gaza kun har to nabolande, Egypten og Israel. Og de har altså begge leveret strøm til Gaza, kan man forstå. Om Israel gør det i skrivende stund, er uvist. Men de har gjort det i begyndelsen af konflikten, og de ville formentlig være blevet med at levere strøm, hvis ikke Hamas med én af sine upræcise raketter havde ødelagt højspændingsledningen fra Israel ind til Gaza. For det er jo en del af det besynderlige ved denne konflikt, at der hver dag passerer en lastbilkolonne ind i Gaza fra Israel med madvarer og medicin og andre fornødenheder.

Dernæst er der gårsdagens Deadline 22.30 (dvs. den 30-7, se her). Her havde man fået to danskere med israelsk baggrund til at diskutere situationen i Gaza. Det var to personer ved navn Jonatan, Jonatan M. Sousa versus Yonatan Goldshstein fra hver sin side af debatten. Men debatten blev ikke en debat om sagen, men kun på de steder, hvor de gensidige beskyldninger standsede, en debat om debatten. Yonatan kaldte israelernes fremfærd i Gaza for et ”folkemord”, og det var det ord, der helt overskyggede ordvekslingen. Det ord kunne han kun fastholde i kraft af mange løgne om israelernes optræden, og de var så mange, at der ikke var tid til, hverken for den anden Jonatan eller for Adam Holm, at undersøge dem nøjere, endsige tilbagevise dem.

Og det foranledigede ikke den anden Jonatan til at forsvare Israel, men kun til at angribe Hamas. Når de ønsker Israel smidt i havet, ønsker de så ikke folkemord, spurgte han.

Og også betegnelsen ”menneskeligt skjold” blev kastet som anklage mod modparten. Det vil sige, det lykkedes nu ikke Jonatan at komme med mere end en antydning af, at Hamas brugte civile palæstinensere som menneskeligt skjold mod de israelske bomber. Derimod gjorde Yonatan meget ud af at hævde – ud fra rapporter fra Amnesty International og vistnok FN – at israelerne brugte at sende tilfangetagne palæstinensere foran sig, før de angreb. Den påstand trængte også til en nærmere undersøgelse, men ak, det skete ikke.

Det gjorde for så vidt ikke noget, for det ville unægtelig have været mere væsentligt, om man havde bragt argumenter pro et contra den israelske påstand om, at det er Hamas, der er skyld i de mange dødsfald, fordi palæstinenserne, frivilligt eller tvungent, opstilles som menneskeligt skjold. Men skønt denne påstand er den mest kontroversielle, fordi dette at bruge sig selv som menneskeligt skjold eller tvinge andre til det, i den grad strider imod vor opfattelse af liv og død, blev dette emne ikke bragt på bane. Nej, man var tilsyneladende meget stolt over at have fundet to israelere, hvoraf den ene havde brugt ordet ”folkemord” om Israels handlinger i Gaza, at man lod denne vilde påstand overskygge al nøgtern saglighed.

Tillad mig at tage denne problemstilling op her inden det sidste eksempel på misinformation!

Jeg citerede for en halvanden år siden Fathi Muhammed for at sige:

For det palæstinensiske folk, er døden blevet en industri, som kvinder har lært at mestre, og det samme har alle mennesker der bor i dette land. De gamle mestrer det, og det samme gør Mujahideen og børnene. Dette er grunden til at de har skabt de menneskelige skjold af kvinder, børn, gamle og Mujahideen, for at udfordre den zionistiske bombemaskine. Det er som om de siger til fjenden, at vi ønsker døden, som I ønsker livet. (Se her).

Det er nu det første ”bevis” på, at der dannes menneskeskjolde i Gaza. Der findes mange andre udtalelser af lignende art, som viser, hvordan deres livsopfattelse er helt forskellig fra vores. F.eks. hedder det på en hjemmeside fra Gadstone Institute (se her), at Hamas’ administration udsendte en meddelelse på arabisk, der opfordrede folk til ikke at rette sig efter Israel, når de advarede mod kommende bombardementer. Den tilsvarende engelske hjemmeside indeholdt dog ikke denne opfordring. Samme hjemmeside gør også opmærksom på, at journalister, der arbejder i Gaza, ofte viger tilbage fra at fortælle sandheden om det, de ser.

‘Vi véd godt, at Hamas bruger palæstinensere som menneskeligt skjold’, sagde en reporter, som ikke ønskede sit navn frem, ‘men hvorfor skulle du fortælle om det, når du sidder midt i Gazastriben, omringet af bevæbnede Hamas-folk?’

Forøvrigt holder Hamas også øje med, hvem der taler med journalister. Efter denne hjemmesides oplysninger er mindst 13 palæstinensere blevet likvideret af Hamas, fordi de betragtedes som forrædere.

Så de reportager, vi modtager fra Gaza, deres sandhedsværdi kan det godt sås tvivl om.

Den omtalte meddelelse fra Hamas-administrationen indeholder også en anvisning på, hvordan man som god palæstinenser skal opføre sig på de sociale medier (se her). Det hedder blandt andet:

Fortællingen om livet stilles overfor fortællingen om blodet. Når du taler til en arabisk ven, begynd med antallet af martyrer. Når du taler med en vestlig ven, begynd med antallet af sårede og dræbte.

Hamas er altså udmærket klar over forskellen mellem islamisk og vestlig verdensforståelse, og de udnytter denne viden tilfulde. Men de vestlige medier synes ikke at ville kendes ved en sådan forskel.

Det israelske forsvar IDF har søgt at bevise de menneskelige skjoldes tilstedeværelse her. Et stykke nede på siden findes en video, hvor en mand fortæller, at han modtog et advarselskald fra israelerne: ‘De har fem minutter til at forlade huset’. Han brugte de fem minutter til at ringe til naboer og bekendte, og alle kom de strømmende og anbragte sig på taget af hans hus som et menneskeligt skjold. Åbenbart må dette have virket afskrækkende på den israelske pilot, for man kan jo forstå på det hele, at manden er i live efter at de fem minutter var gået, så skjoldet har nok i dette tilfælde haft den tilsigtede virkning.

Men det har det vel ikke altid. Og alle de tilfælde, hvor piloten har været ligeglad eller ikke har nået at ændre på noget, resulterer altså i de mange dræbte kvinder, børn og gamle.

Sidst i denne video kan man, hvis man vil, høre den føromtalte udtalelse af Fathi Muhammed om døden og livet og hvem der ønsker sig hvad.

Dette med den manglende hensyntagen til Hamas’ strategi med det menneskelige skjold er nok en hovedårsag til, at de fleste af de beretninger, som medierne bringer, er fordrejede, altså er misinformationer.

Men så til den sidste misinformation!

Den står i Kristeligt Dagblad i dag den 31-7. Endda både i en artikel og i lederen. Ingen af dem er tilgængelige på nettet.

Artiklen har overskriften: Forskere: Israel havde angrebet, uanset om Hamas dræbte teenagere. Som man ser, dækker bladet sig ind bag forskere. De er nu sjældent neutrale. Mange af dem har tydelige venstresympatier, der som regel omveksles til palæstinensersympatier.

Ifølge artiklen har en journalist interview’et en ledende politimand i Israel. Han hævder, at det israelske politi allerede meget tidligt vidste, at det ikke var Hamas, der stod bag mordene på de tre israelske teenagere, de mord, der startede hele konflikten. Det får folk på facebook og andre medier til at konkludere, at Israel har manipuleret sig frem til en begrundelse for at invadere Gaza.

Denne historie har Kristeligt Dagblads journalist, Tobias Stern Johansen, så taget med hen til to forskere. Og de kommer begge til den konklusion, der står i overskriften: Israel brugte mordene som påskud, uanset om Hamas stod bag dem eller ej. Israel har en strategi, der hedder ‘at slå græs i Gaza’:

Det er en strategi, der går ud på, at folk i Gaza med jævne mellemrum skal bankes på plads. Så vånder de sig et stykke tid, og så har Israel fred. Men det er ikke en langsigtet strategi, som Israel kan sælge til resten af verden. Israel fandt, at sagen om de tre teenagere var en god anledning til igen ‘at klippe græsset i Gaza’.

Det var den ene forsker. Den anden siger:

Israel har længe haft det problem, at man har skullet legitimere sin blokade mod Gaza, som rammer civilbefolkningen hårdt. Hvis Hamas optræder som en terrororganisation, der kidnapper israelere og siden sender raketter ind over Israel, legitimerer det Israel til at angribe palæstinenserne og til at fortsætte sin blokade-politik.

Rammer blokaden civilbefolkningen hårdt? Ja, det vil man gerne have os til at tro. Men i Deadline-udsendelsen angreb Yonatan Israel, fordi de havde bombet en café fuld af glade mennesker, netop som VM i fodbold var slut. Nogle fornøjelser har de altså i Gaza. (Jeg tænker ikke på bombardementet, men på fodboldkikkeriet).

Nå, som afskedssalut skal vi, der ser sagen også fra Israels side, lige have et skud for boven. Den første forsker siger:

De, der støtter Israel, gør det uanset hvad. Det er et ideologisk synspunkt, og det gør én i stand til at tviste alle informationer, så de fungerer i forhold til ens udgangspunkt.

Han kan selv være en informationstvister, kan han. Og han er det. Muligvis med Stern Johansens mellemkomst, for han kan have forelagt ham sagen som temmelig afgjort på forhånd. Men så burde han vel, hvis ellers hans forskertitel er noget værd, have korrigeret ham.

Sagen er den, at det, der fik Israel til at påbegynde luftbombardementerne, var, at Hamas havde genoptaget sine raketaffyringer ind over Israel. Og det, der fik Hamas til at gøre det, var Israels reaktion på teenagerdrabene og det, at en palæstinensisk teenager blev dræbt. Israelerne gik ganske rigtigt ud med en melding om, at det var ganske sikkert, at det var Hamas, der stod bag drabene. Og så genindfangede man alle de Hamas-folk, som var blevet frigivet som gengæld for, at Hamas løslod den ene israelske soldat, de havde holdt fanget i tre eller fem år. Altså: Israel brugte ikke teenager-drabene som retfærdiggørelse af angreb på Gaza, men som retfærdiggørelse af genfængslingerne af alle disse Hamas-folk.

Det kan man da kalde ‘at tviste informationer’, når man forkorter begivenhedsforløbet på den måde. Og når det så tydeligt sker i Israels disfavør, mærker man hensigt og bliver forstemt. Som sagt foreligger der den mulighed, at Stern Johansen har forelagt forskerne sagen som en slags tilståelses-sag fra Israels side. Men alligevel. Disse velrenommerede forskere må på forhånd have anset Israels luftangreb som noget, Israel blot har ventet på en god lejlighed til at kunne begynde på. Det er deres fordrejede opfattelse af sagen. Og så betyder kendsgerninger ikke stort i sådanne forskeres øjne. Ikke det, at Netanyahu forsikrer, at Israel kun nødig begyndte på luftangrebene. Ikke det, at han bedyrede, at de helst ikke ville ind i Gaza i en landkrig. Og heller ikke det, at Israel under luftkrigen hele tiden sagde, at når Hamas holdt inde med raketangrebene, ville Israel øjeblikke standse luftangrebene. Ja, end ikke den kendsgerning, at Hamas afviste et våbenhvileforslag fra Egypten, intet af det får tilsyneladende forskerne til at fravige deres overbevisning om, at Israel er den skyldige.

Og så til Kristeligt Dagblads leder!

Den er skrevet af Allan Sørensen, avisens korrespondent i Mellemøsten, almindeligvis en yderst pålidelig og neutral iagttager. Men ak, også han falder for det journalistiske trick, som avisens artikel bygger på. Men det skal dog siges til hans ros, at han først har en del negativt at sige om Hamas. Han antager – mod kendsgerningerne, mener han – at Hamas virkelig ikke havde nogetsomhelst med mordene på teenagerne at gøre:

Hamas har i årevis opfordret til kidnapninger af civile israelere og soldater. Hamas har forsøgt at kidnappe israelere mere end 20 gange i 2014. Der er mange flere mislykkede tilfælde i 2013. Hamas har brugt enorme summer på at udbygge et næsten ufatteligt netværk af tunneller, hvoraf mere end 30 er designede til at fragte militante Hamas-medlemmer ind i Israel for at myrde og kidnappe, inden de smutter tilbage i sikkerhed via hullet i jorden. Hamas rådede før krigen over et raketarsenal på omkring 9000 raketter og har siden kidnapningen af de tre teenagere opfordret sine palæstinensiske brødre på Vestbredden til at påbegynde en intifada mod Israel. Hertil kommer, at Hamas naturligvis har gjort alt for at efterlade Gazas befolkning i Israels jerngreb, mens bevægelsen selv har øset penge i tunneller, raketter og i ledelsens lommer i stedet for at bruge dem på skoler, hospitaler, medicin eller almindelig velfærd.

Men så springer også han fuldstændig over alt det med de genindfangede Hamas-folk og Hamas’ reaktion med stærk øgede raketaffyringer ind over Israel. Han fortsætter:

Så ja, Israels regering har brugt kidnapningen af de tre teenagere politisk, men det er svært at se, at den nuværende krig aldrig ville have fundet sted, hvis Israel havde stoppet ved sorgen over de tre døde teenagere. Måske var der gået et par måneder. Måske et halvt år. Måske to.

Og det er da nok rigtigt, at krigen ville være kommet senere. Men det lyder, som om han godkender Stern Johansens tese om, at det var Israel, der uden videre reagerede med bomber på teenagerdrabene. Og det var det jo ikke. Som det kom frem i et Deadline-interview den 22-7, havde Michael Irving Jensen ikke noget at svare på Martin Krasniks påvisning af, at rækkefølgen i alle de tidligere konflikter i Gaza var den, at Hamas først angreb med sine raketter, og at Israel først derefter begyndte med sine luftangreb.

Nå, Allan Sørensen slutter så med et yderst Israel-venligt fredsforslag. Han skriver:

Denne krig bør derfor ikke ende med endnu en våbenhvile, men i stedet med en langsigtet og holdbar løsning. Afvæbning af Hamas, international overvågning af grænsen, åbning af Rafah-overgangen og skarpere opsyn med de donorpenge, der gives til Gaza, vil være en god start.

Det kan man blot være 100% sikker på, at Hamas aldrig vil gå med til. Så den nuværende labile situation vil fortsætte, selv efter at våbnene har tiet. Men i Gaza vil det ikke være Israels skyld. Det vil det til gengæld på Vestbredden. Men det er en anden sag.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Misinformationer

  1. Pingback: Er de virkelig sådan? | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s