Dar ul islam (islams land)

Det går hurtigt i denne tid. Hvad vi har savnet længe: en muslimsk teologisk forklaring på, hvordan islam ser på muslimer, der lever her i Danmark, hvordan de ser på IS, og hvordan de betragter os vestlige mennesker i det hele taget, får vi nu næsten til overflod. Altsammen leveret af Kristeligt Dagblad.

Først en genfortælling fra Schweiz af Anders Raahauge den 11-9, se her. Raahauge er blevet opmærksom på, at en katolsk teolog, en pavelig universitetsprofessor ved navn Martin Rhonheimer, erklærer islam for en krigerisk religion. Den oprindelige artikel i Zürcher Neue Zeitung kan ses her, den er på tysk.

Så kom der den 12-9 en artikel af Jonas Kruse Dankert, der er cand. mag. i arabisk og mellemøstlige samfund (ikke online). Han vil påpege, at IS misbruger sunni-navnet, de er i stedet salafister, for de overholder ikke de retsregler, som de fire anerkendte lovskoler indenfor sunni-islam holder sig til.

Og her til sidst, den 13-9, har så imam Naveed Baig skrevet en artikel, som ud fra en række sunni-muslimske lærde giver anvisning på, hvordan man som god muslim skal betragte Danmark, se her.

Det er lige til at blive forvirret af.

Martin Rhonheimer har fundet et kompendium for sharia, godkendt af det anerkendte muslimske universitet al-Azhar, hvori en kalifs pligter beskrives således:

Kaliffen fører krig mod jøder, kristne og zoroastrer, efter at han først han tilbudt dem at lade sig indføje i islams sociale orden ved at betale kopskat. (Se den tyske version!)

Rhonheimer føjer til, at det jo just er det, IS foretager sig i de områder, de har gjort sig til herrer over.

Er det nu rigtigt? Man griber Jonas Kruse Dankerts artikel for at se efter. For han lægger jo vægt på, at der er forskel på IS og normal sunni-islam. Men desværre viser det sig, at den eneste forskel, han opregner, er dette, at salafisterne – og han mener, at IS tilhører salafisterne – anser det for en god gerning at sprænge gravmonumenter og andre muslimske mindesmærker i luften, for de er – modsat andre muslimer – bange for, at dette at besøge sådanne steder eller tillægge dem religiøs betydning tangerer afgudsdyrkelse.

Salafismen udspringer af wahabismen, og dette kan, siger Dankert, ses deraf, at også saudierne, der har wahabisme som deres statsgrundlag, overvejer at ødelægge et mindesmærke, i dette tilfælde Muhammeds grav i Medina.

Men hvis Saudi-Arabien, dette stenrige og derfor i muslimsk sammenhæng yderst indflydelsesrige land, tilhører den afvigende sekt wahabisme, hvordan kan så Dankert hævde følgende:

Tilhængere af denne relativt nye islamfortolkning [wahabismen, rr] udgør blot en lille minoritet af verdens muslimer og bliver af den store majoritet blandt muslimer ikke anset for at tilhøre sunni-islam, men de besidder i dag en rig og magtfuld propagandamaskine, der har haft succes med at sprede forvirring blandt muslimer såvel som ikke-muslimer.

Og under alle omstændigheder: Selv om så wahabisme og salafisme er af samme forholdsvis nyere oprindelse i modsætning til den klassiske sunni-islam – hvis vi nu følger Dankerts tankegang – så er det en yderst ringe trøst for os. Én ting er, at man jo ikke dermed forklarer Saudi-Arabiens store bekymring over IS’s fremmarch, noget andet er, at hvis den saudiske propagandamaskine bereder vejen for wahabisme og salafisme, og dette således i nogen grad forklarer, at så mange unge fra vor verdensdel melder sig under IS’s fane, så må dette jo snarere øge end nedtone vor bekymring for IS.

Og mon dog Dankerts oplysning om, at IS har ”pyntet sig med lånte sunni-fjer”, vil afholde nogen fra at tilslutte sig organisationen? Dankert fremsætter jo blot en påstand, underbygger den ikke med citater fra lærde mænd eller koranen. Er f.eks. de halshugninger, vi ser dem foretage, underbygget af den normale sunni-islam? Det siger han ikke noget om.

Så er Naveed Baigs artikel noget mere beroligende. Eller rettere: den ville være det, hvis vi kunne overbevises om, at det, han siger, er udbredte tanker hos flertallet af danske muslimer. Han skriver:

Et af de argumenter, som Hizb ut-Tahrir og ekstreme salafistgrupper i Vesten, der sympatiserer med IS, bruger idag, er, at vi lever i ”dar ul harb” (krigens område) eller ”dar ul kufr”.

De påstår, at kun en islamisk stat, der implementerer sharia og forkaster samarbejde med ikke-muslimske lande, kan give den optimale legitimitet og sikkerhed til muslimer. De mener, at det kun er en islamisk stat, der er legitim i sunnilovpraksis, og kun den, der kan betragtes som ”dar ul islam” (islams land).

Læg mærke til ordet ”sikkerhed”. Muslimer tænker i den grad kollektivt, at de ikke tør bygge på deres egen evne til af egen indre overbevisning at følge sharia, de mener, de er nødt til at have et muslimsk samfund og en muslimsk stat omkring sig for at kunne leve i overensstemmelse med sharia. Har de ikke det, lever de i krigens eller de vantros område. Og så er de ikke i sikkerhed, men må hele tiden være på vagt mod, for ikke direkte at sige, bekæmpe det omgivende samfund.

Det er sådanne tanker, der får muslimer til at danne ghettoer og hævde, at disse ghettoer er muslimsk område. Og selv om de hævder deres muslimske områder med vold, mener de alligevel, at de handler ret; for de vil jo sikre shariaens overholdelse, den, som enkeltindividet ikke kan sikre på egen hånd.

Naveed Baig mener ikke, at Danmark udgør et vantroens eller krigens område. Han citerer en række muslimske lærde:

Shafe’i-skolens store lærde politolog al-Mawardi (død 1058) mener, at de offentlige tilbedelsespraksisser som fællesbøn i moskéer og kaldet til bøn (adhan) er kriterier, der blev brugt af profeten for at differentiere mellem, hvad vi i dag kalder for ”islams land” og ”vantroens land”.

Og indrømmet, det ville være dejligt, om alle muslimer kunne tilslutte sig de samme kriterier for, hvad de ville kalde dar ul islam, og hvad ikke, for så ville vi danskere slippe for den fornemmelse af, at jo mere vi giver efter, des mere vil muslimerne kræve. Man kan jo iøvrigt lægge mærke til, at dette, at muslimer har lov til at kalde til bøn fra deres minareter, her hører med til det, der kræves, for at et område kan kaldes dar ul islam.

En anden lærd citeres:

Imam Nawawi, en anden stor shafe’i-lærd (1233-1277), siger: Hvis en muslim har mulighed for at deklarere sin tro åbent og leve i landet, der er befolket af en ikke-muslimsk majoritetsbefolkning, er det bedst for ham at gøre dette, for ved denne handling bliver landet ”dar ul islam”.

Her hedder det kun, at landet bliver til dar ul islam, ikke at det er det i kraft af denne mulighed for trosdeklaration. Og svarende dertil, er dette åbent at deklarere sin tro noget, der er anbefalelsesværdigt for en muslim. Det er jo det, vi ser praktiseret med de mange muslimske kvinder, der bærer tørklæde. I modsætning til de kristne, der af Jesus får at vide, at de, om de vil bede, ikke skal stille sig frem på torvene, men gå ind i deres lønkammer (Matt 6,6), skal muslimerne helst bede offentligt og offentligt tilkendegive deres tro, om de ikke på den måde kan gøre landet til dar ul islam. Men vi savner oplysning om, hvornår landet da bliver dar ul islam, sker det, når muslimerne kommer i flertal, eller er det nok, at deres trosdeklaration kan foregå uden forhindring fra den ikke-muslimske flertalsbefolkning?

Dette sidste er, hvad en noget senere lærd hævder:

Ifølge Hanafiis, den største sunniskole i verden, anerkendte lærde Ibn Abideen (1783-1836) forvandles ”krigens land” til ”islams land”, hvis muslimer blot får mulighed for at bede fredagsbøn og eid-bønnerne.

Og det synes at være den opfattelse, Naveed Baig tilslutter sig.

Ud fra de nævnte sunnilovskoler kan Danmark ikke siges at være hverken ”krigens land” eller ”vantroens land” men ”islams land”, altså et område, der er fredeligt indstillet over for sine minoriteter.

Der mangler imidlertid to små detaljer i Baigs argumentation.

For det første: Hvordan forholder han sig til islams historie? For det kan jo ikke nægtes, at islam udbredtes gennem erobringer. Tager Baig afstand fra disse erobringer? Eller mener han blot, at de var hensigtsmæssige, dengang islam var den stærkeste part, men ikke er det i vore dage? Med Martin Rhonheimers ord:

Naturligvis findes der en moderat og reformeret islam. Dens tilhængere er for det meste velbetalte professorer ved amerikanske og europæiske universiteter. Dog bliver også de konfronteret med det centrale problem ved deres religion: går de tilbage til dens oprindelse, støder de på den krigeriske, ekspansive islam fra Medina, legitimeringen af at dræbe til Allahs ære og den voldsudøvende Muhammed.

Senere hedder det om disse moderate muslimer:

De kan på grund af deres religiøse tradition ikke principielt fordømme IS-terroren. De kristne kirker kan, hvis de skal rense sig selv, altid vise tilbage til deres oprindelse og kaste en historisk ballast fra sig, idet de minder sig selv om deres grundidé. Hvis islam skulle ind i en sådan selvrenselsesproces, måtte den modsat distancere sig fra sin grundidé, opgive sit politisk-religiøse dobbeltvæsen og derigennem forandre sig i sin religiøse substans.

Har ikke Rhonheimer ret i disse betragtninger? Og gør det det ikke uhyre vanskeligt for folk som Naveed Baig at vende sig imod IS?

For det andet: Hvordan forholder Baig sig til de muslimske ghettoer? Er det sikrest for en muslim med hensyn til ret sharia-overholdelse at bo med andre muslimer omkring sig? Og hvis han mener, det er en ligegyldig ting, fordømmer han så det, at hans medmuslimers kalder særlige områder for muslimsk område og ikke tillader danske myndigheder, brandfolk, politi, m.v., at operere derindenfor?

Nuvel, alligevel lykkedes det disse moderate muslimer at stable en nogenlunde antagelig demonstration imod IS på benene i København. Noget er tilsyneladende på vej i de muslimske miljøer. Men hvad det er, er vist alligevel ikke helt klart.

Dette indlæg blev udgivet i Islam, Samfundsforhold og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.