Islams dna

Denne størrelse prøvede Ayaan Hirsi Ali at indkredse og definere i en tale på Yale universitet i USA den 15. september. Jeg fandt en video af talen på snaphanen.dk, men den kan også findes her: http://www.thecollegefix.com/post/19356/

Hirsi Ali blev inviteret til Yale for at kompensere for den afvisning, hun tidligere på året blev mødt med på Brandeis universitet. Godt nok var der på Yale som på Brandeis en muslimsk forening, som modsatte sig, at hun blev inviteret, men på Yale valgte man klogeligt at invitere hende alligevel, modsat på Brandeis, hvor man af den grund trak invitationen til hende tilbage, se mit indlæg om dette her.

Muslimerne havde i deres indvending hævdet, at hun ikke havde kompetence til at tale om, hvad islams inderste kerne, dets dna, er. Den tanke tog hun op i sin tale, idet hun henviste til en række lærde muslimer, der alle havde forsøgt at reformere islam, men også alle havde lidt en kummerlig skæbne. Enten blev de henrettet, som Taha i Sudan, eller de måtte søge tilflugt i Vesten, som Nasr Sayd i Egypten.

Talen varede over en time, og jeg skal derfor nøjes med at tage et enkelt træk frem, det nemlig, at hun greb fat i Obamas ord om IS som en kræft, som man må standse, før den breder sig yderligere. Sandt nok, sagde hun, er IS en kræft, men som med alle andre kræfttilfælde skal også denne standses så tidligt som muligt. Og den kræft, der er brudt ud i fuldt flor i IS, er begyndt at gnave i det islamiske legeme lang tid tidligere.

Det brugte hun sine egne erfaringer til at belyse. Da hun var teenager, lærte de religiøse ledere hende en muslims pligter: at tilbede Allah, at tale sandt, at tage sig af dem i nød, at være lydig og beskeden. Og var der nogen, der ikke rettede sig efter de religiøse regler, blev de ikke betragtet som ikke-muslimer og angrebet, men højst taget afstand fra og bedt om at rette sig.

Men da hun var 15, det vil sige i slut-firserne, mødte hun en anden form for religiøse ledere, nogle, hun benævnte som ”preacher-teacher”, prædikant-lærere. De opfordrede de unge til at gå stærkt ind for de religiøse pligter og forfølge dem, der ikke adlød. De fik at vide, at de, der ikke fulgte de religiøse pligter, var vantro. Specielt én sådan lærer huskede hun:

Han prædikede som alle de andre uafladeligt om helvede – Han opfordrede os til ustandselig at overholde islams regler – hvis vi mødte nogen, som nægtede at adlyde og overholde reglerne, skulle vi afbryde vor forbindelse med dem – han opfordrede os til at få ikke-muslimer til at konvertere, ellers skulle vi afbryde forbindelsen med dem – Jihad, vi skulle føre hellig krig for islams skyld. Martyrium, det bedste, der nogensinde kunne ske for os, var at dø, mens vi kæmpede Allahs sag. — — og vi skulle søge at tilintetgøre jøderne, ikke blot jøderne i Israel, men alle jøder. (taget fra dette websted).

Den cancer, Obama taler om, har udført sit negative arbejde længe, før IS dukkede frem. Den har virket i det skjulte gennem talløse prædikanters arbejde, deres indoktrinering, deres stadige pukken på jihad som enhver muslims pligt. Og vel er den prædikant-lærer, som således undergraver de vestlige samfund, beskyttet af disse samfunds religionsfrihed, men det jo den jihad, han også prædiker, ikke.

Så vidt jeg kan forstå af hendes tale, er de ”prædikant-lærere”, hun har været udsat for, identiske med den islamiske vækkelse, der bredte sig ud over den muslimske verden fra slut-firserne og fremefter. Jeg mener også at kunne drage den slutning af hendes tale, at hun betragter den fredelige islam, hun oplevede som barn, som et overstået kapitel, den kommer ikke tilbage.

Om hun betragter islam som ureformérbar, er lidt svært at sige. Det er klart, at hvis islams dna tilsiger enhver muslim at betragte alle med en afvigende mening som kættere, eventuelt som kættere, der skal slås ihjel, så er det jo en følge af denne dna, at de mange lærde, hun nævnte til at begynde med, som har forsøgt at reformere islam, er blevet slået ihjel, og så har det naturligvis lange udsigter med enhver reform af islam.

Og dog mente hun det åbenbart relevant ikke at opgive håbet. Hun sluttede med at henvende sig til de muslimer, der havde villet forhindre hende i at komme til orde på Yale, og spurgte dem, hvorfor deres organisation brugte tid og resourcer på bringe islams dissidenter og reformister til tavshed, i stedet for at kæmpe mod den vold, intolerance og indoktrinering, som såvidt Hirsi Ali kunne se, hørte med til islam.

Stillet overfor den vold, der udøves i islams navn, står en muslimer i valget mellem at følge Allah, som Allah forstås af disse prædikant-lærere, og at følge deres samvittighed. Hvornår lærer de at følge samvittigheden og rejse sig imod Allah?

Sjovt nok er det det samme, jeg opfordrer til, se her, og her, en opfordring, der i første række gælder os danske kristne, i næste de danske muslimer.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget . Bogmærk permalinket.

4 svar til Islams dna

  1. Kære Ricardt.

    Som udgangspunkt kan alle religioner selvfølgelig reformeres.

    Men hvis modstanderne af reformationer er så krigeriske, at de slår reformationstilhængerne ihjel, så er det selvfølgelig udelukket.

    Så vil der ske en anden form for udviklingsproces: At reformationstilhængerne over tid vender Islam ryggen, og søger andre former for religiøse tilhørsforhold – eller gør helt op med det religiøse, og bliver ”religionsløse”.

    De religioner, der er modstandere af reformationer, vil over tid miste tilhængere. Om det så sker ved, at de slår deres egne reformationstilhængere ihjel, eller om reformationstilhængerne flygter væk fra de religioner, hvor reformationsmodstanden er for stor? Begge dele indskrænker antallet af tilhængere.

    Som verden ser ud i dag. Så er den generelle globale kulturelle åbenhed, så langt udviklet. At det ikke på sigte kan lade sig gøre at bremse behovet for religiøse reformationer. Spørgsmålet er mest, hvor lang tid der går, før reformationerne vinder indpas – eller om det ender med et opgør med de oprindelige religioner som Islam, og der i stedet opstår en helt anden form for åndelig / spirituel ”verdensorden”?

    Det er sådan noget, vi ikke kan vide på forhånd. Det eneste, vi kan vide, er, at der altid vil opstå et krav om og et behov for reformationer, efterhånden som verden forandres.

    Venlig hilsen Ulla…

  2. Pingback: Religiøse reformationer er både nødvendige og mulige! | Ullas Vinkler...

  3. ricardtriis siger:

    @ Ulla!
    Du skriver
    1. ”Som udgangspunkt kan alle religioner selvfølgelig reformeres”.
    Omkring år 1000 havde de fire retsskoler dannet sig indenfor islam, og de muslimske retslærde mente derfor, at shariaen var fastlagt og det i den grad, at det blev forbudt at diskutere, hvad shariaen gik ud på. Engang i 1700-tallet omtrådte så Ibn Wahhab, grundlæggeren af en ny skole indenfor islam, wahhabismen, hvoraf salafismen og derfor IS er en aflægger. Derved blev det igen muligt at debattere, hvad shariaen går ud på.
    Man kan sige, at de muslimske lærde gennem alle disse år, fra 1000 til 1700, ville standse udviklingen, men at det i længden ikke lod sig gøre, blot udviklede islam sig ikke til det bedre, men til det værre.
    2. ”De religioner, der er modstandere af reformationer, vil over tid miste tilhængere”.
    Dette udsagn stemmer ikke overens med erfaringen. Islam er modstander af reform. Og i kraft af befolkningstilvæksten mister islam ikke tilhængere, tværtimod bliver de flere og flere. Al-Qaradawi, den berømte muslimske prædikant på al-Jazeera, har indrømmet, at islam ville have mistet tilhængere, hvis ikke det var for reglen om, at frafaldne skal slås ihjel. Det ser altså ud til, at det kan lade sig gøre at fastholde islam som en ureformerbar størrelse ved hjælp af trusler.
    Jeg vil mene
    1. man må skelne mellem muslimer og islam.
    Selv om islam ikke kun vanskeligt kan reformeres – hvis den udvikler sig, er det ofte til det værre – er muslimer jo ikke upåvirkelige. Så vidt jeg forstå Hirsi Ali, er det det, hun forsøger til sidst i sin tale, hvor hun henvender sig til muslimernes samvittighed; hun opfordrer dem ikke til at blive bedre muslimer, men til at blive bedre mennesker.
    2. Skal muslimer blive anderledes, eller blive ”reformerede”, er det ikke noget, der sker automatisk.
    Dette er sagt imod dig, for jeg har indtryk af, at du mener, udviklingen foregår af sig selv. Det gør den ikke. Måske vi ikke-muslimer kan hjælpe muslimerne på vej. Men det fordrer, at vi tør være ved, at vi er kritiske overfor deres religion, og at vi tør pege på de ting, vi finder kritisable. Vi må som Hirsi Ali opfordre dem til at følge samvittigheden og rejse sig imod Allah.
    Venlig hilsen
    Ricardt

    • Ja – Ricardt – jeg mener, at verden vil udvikle og forandre sig delvist af sig selv, uanset om mennesker er modstandere af det eller ej. Jeg mener også, at jo mere globalt åben vores verden bliver, jo svære bliver det også at ”stikke mennesker blår i øjnene”. Det bliver svære at skjule, hvordan resten af verden er. Mennesker får generelt set lettere og lettere ved at få informationer om, hvad der sker andre steder i verden.

      Til en vis grænse kan det lade sig gøre, at undertrykke mennesker med trusler om, at de bliver slået ihjel. Men jeg tror ikke, at det holder på den lange bane. Hvorvidt udviklingsvejen bliver langstrakt og blodig og krigerisk – eller human og menneskelig, er det, vi kan og bør forsøge at påvirke den til at blive.

      Og ja – jeg mener også, man bør skelne mellem muslimer og islam – og opfordre muslimerne til at prioritere det medmenneskelig højest. For der findes også mange muslimer, der er gode mennesker, som sætter det humanitære og menneskelige højt. Hvordan de vil finde ud af at få det til at hænge sammen med et opgør med de ekstreme tolkere af islam?

      Jeg tror, den bedste måde, vi ikke-muslimer kan bakke op om en fredelig udvikling, er ved at stå meget fast på den individuelle trosfrihed. Ingen bør forfølges på grund af tro og religion, og hermed heller ikke forfølgelse på grund af intern uenighed i religiøse samfund. Vi har alle uden undtagelse lov til at tro, det vi vil – som enkeltindivider. Uden at vi bliver forfulgt eller truet med at blive slået ihjel. Det er det, vi skal stå fast på. Det vi til enhver tid skal kritisere og slå ned på. Uanset hvor og hvornår det sker.

      Venlig hilsen Ulla…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s