Opdragelse til betingelsesløs underkastelse

I Den korte Avis fortæller Hara Dvinge om en muslimsk dreng på tolv år, der på fem år har lært sig hele koranen udenad og af den grund fremkalder stor stolthed både hos sin far og hos moskeen på Grimhøjvej, hvor man underviser i den slags udenadslæren. Om dette skriver Dvinge:

Koranen er muslimernes hellige bog. Den indeholder 114 kapitler (sura) og fylder i den danske udgave fra Forlaget Vandkunsten 540 sider incl. et register. Man må sige, det er en ordentlig mundfuld for et barn at lære udenad, omkring 77.934 ord ialt. Og så på arabisk.

Det er et dogme i islam, at Koranen er sendt direkte ned fra Allah. Man kan ikke betvivle noget, der står i bogen. Ethvert ord er sandt!

Derfor anses det heller ikke for noget problem, at Suhayb lærer teksten udenad på arabisk, selv om han ikke forstår indholdet. Det er et led i opdragelsen til at underkaste sig Allah betingelsesløst. I modsætning til danske børn, der opdrages til selvstændig og kritisk tænkning, er det i denne sammenhæng en dyd ikke at tænke selvstændigt og kritisk.

At underkaste sig Allah vil imidlertid ikke sige at underkaste sig Gud. Det betyder derimod at underkaste sig de mennesker, der udlægger den koran, der påstås at være nedsendt direkte fra Allah. Det er bare ikke alle, der i farten lægger mærke til denne lille finesse. Og når man fra barnsben af vænnes til, at koranen er noget, man skal bøje sig for i ærbødighed, også selv om man ikke forstår det, så skal man da ende med at blive et godt rekruteringsobjekt for de bevægelser, der søger hellige krigere.

Nu fortæller den samme korte avis også, at en dansk imam i sin fredagsprædiken har hævdet, at jøder nedstammer fra aber og svin, se her. For den bemærkning har det jødiske samfund anmeldt ham; anklagen går vist på det, man kalder ‘hatespeech’, altså en anklage efter §266b (om jeg husker ret), blasfemiparagraffen. Og selv om jeg egentlig går ind for, at denne paragraf skal ophæves, er der i dette tilfælde den formildende omstændighed ved anmeldelsen, at det ikke er én eller anden nærtagende kristen dansker, der anmelder udtalelsen, men én af dem, der er ramt.

Det har fået imamen til at trække ikke så lidt i land. Han mener, at vi alle nedstammer fra aberne, også jøderne, se her. Men han siger ikke, at vi alle nedstammer fra svin, så det er vist bare udenomssnak eller udtryk for, at han er bange for at blive smidt ud af landet.

Jeg gik i sin tid ind for, at vi skulle undlade at bruge blasfemiparagraffen i sådanne tilfælde og i stedet bruge ytringsfriheden, se her. Det vil sige: Vi skulle i stedet angribe muslimerne på deres religion, altså ‘angribe’ med ord. Holde koranens voldserklæringer op for dem, spørge dem, om de virkelig vil tro på det, med alle de vanskeligheder for en almindelig fornuft det giver.

Lad os se lidt noget af det, imamen sagde. Det er Den korte Avis, der gengiver det:

Palæstina er et velsignet og helligt land og folk der bor der er velsignede og hellige. Dets luft er helligt – dets jord er helligt og dets folk er helligt og velsignet.

Dette er ikke mine ord men Allahs som det står i Koranen.

Så hvordan kan vi – eller nogen fri muslim med troen i hjertet – acceptere delingen af Palæstina mellem palæstinenserne og en horde jøder der er afkom af aber og svin?

Åh mine kære, Palæstinas land er islamisk ejendom, det er der enighed om blandt de lærde indenfor den islamiske nation.

Den der giver afkald på landet, selv en lille smule af det, forråder Allah og profeten Muhammad.

Mahmoud Abbas og hans ligesindede skal give afkald på retten til deres hjem, men der er ingen tvivl om, at det har de ikke ret til at sige.

Palæstina har været og vil altid forblive islams land.

Det er landet hvor man vil samles og opstandelsen vil ske på dommedag.

Det er landet for det store slag, hvor muslimerne vil bekæmpe jøderne og træerne og stenene vil sige:

Åh muslim du tjener af Allah. Der er en jøde bag mig. Kom og dræb ham!

Efter min mening er det med jøderne egentlig ikke det værste i denne svada. Nej, det er det med, at Allah har givet muslimerne Palæstina. Det er det, der får ham til at vende sig imod en to-statsløsning, det er det, der får ham til at erklære Mahmoud Abbas for en forræder. Og det er en sådan opfattelse hos Hamas, der får ethvert kompromis til at synes umuligt og derfor enhver tale om fred mellem israelere og palæstinensere til at ligge endog meget langt ude i fremtiden.

Han siger, at det står i koranen, at Allah har givet Palæstina til muslimerne. Jeg véd ikke, hvilket vers han tænker på. Det kan muligvis være Sura 33,26f, hvor det hedder:

Han fik dem af Skriftens folk, der havde bistået dem, til at komme ned fra deres befæstede stillinger og satte dem en skræk i livet, idet I dræbte en del og tog en del til fange. Han gav jer deres jord, deres boliger og deres ejendom i arv, og desuden jord, som I endnu ikke har betrådt. Gud er i stand til alt.

Det svarer nogenlunde til den tanke, der har været almindelig blandt muslimer, at områder, der éngang er blevet erobret af muslimer, aldrig må gives tilbage til ikke-muslimer.

Og med den tanke – hvad enten den nu findes i koranen eller ej – melder muslimer sig ud af det internationale selskab. For i folkeretten går man ud fra den gyldne regel, at hvis du ønsker, at andre ikke skal angribe dig, så må du omvendt afholde dig fra at angribe andre. Det er almindelig logik. Eller det er fornuft. Men anerkender man ikke denne gensidighedstankegang – og det gør jo muslimerne ikke, hvis de udlægger koranen på den måde – så er der kun magtens tale tilbage.

Og hvis islam er magtens religion – og det er der også ellers ganske meget, der tyder på – så må det forhold, at de muslimske lande på alle områder er tilbagestående og i hvert fald ikke kan klare sig militært, give anledning til dybe anfægtelser for en troende muslim. Eller, sagt på anden måde, man skal være meget, meget troende for at kunne blive ved med at fastholde, at Allah stadig efter så mange og så eklatante nederlag til muslimerne er sine kære muslimers vogter.

Desværre må man jo føje til, at netop den form for indoktrinering, som den skildrede koranudenadslæren er udtryk for, giver god grobund for en sådan fanatisk, indædt og fuldkommen virkelighedsfjern tro. Og man må også indrømme, at sådanne forestillinger om muslimers overlegenhed over andre mennesker er meget udbredte blandt almindelige muslimer. Når elever i folkeskolen overfor deres danske lærer kan sige, at han som ikke-muslim ikke skal komme og lære dem noget, for de er jo muslimer, så har vi dèr en meget farlig overbevisning, som det jo imidlertid ud fra overbevisningen selv kan være næsten umuligt for en ikke-muslim at få bugt med.

Og jeg må da indrømme, at jeg ikke helt er klar over, hvilken strategi der er mest effektiv, når denne herrefolksmentalitet skal nedbrydes, om det er bedst at håne dem for deres underlegne stilling eller at bruge almindelige fornuftbaserede overvejelser. Blot kan jeg se, at vor stadige eftergivenhed og særlige hensyntagen overfor muslimer kun kan understøtte deres forkerte opfattelse: at de er mere end os. Så vi kunne jo begynde med at behandle dem som almindelige danskere.

Så til påstanden om, at jøder nedstammer fra aber og svin. Dette er en underafdeling af den overordnede påstand om muslimers overlegenhed. Man kan vist nok behandle denne påstand ved at påvise, at der er tale om et misbrug af koranordet. Men da koranen i det hele taget er et sammensurium af mærkelige påstande, er det måske ikke den bedste vej at gå.

Men lad os alligevel se på det!

I sura 7,163-166 står der:

Spørg dem om den by, der lå ved havet! Da de begik overtrædelser på sabbatten! Da deres fisk på deres sabbatsdag kom til dem i stimer, mens de ikke kom den dag, hvor de ikke holdt sabbat! Således prøvede Vi dem, fordi de var gudløse. 164: Og da et fællesskab iblandt dem sagde: “Hvorfor formaner I folk, som Gud vil tilintetgøre eller tildele en streng straf?” De sagde: “For at opnå tilgivelse fra jeres Herre; måske bliver de gudfrygtige!” 165: Da de siden glemte det, hvorom de var blevet påmindet, frelste Vi dem, der havde forbudt det onde, og ramte dem, der havde handlet uret, med en ulykkelig straf, fordi de var gudløse. 166. Og da de fremturede med det, som de var blevet forbudt, sagde Vi til dem: “Bliv til aber, som man kyser bort!”

Mange af de fortællinger, som står i koranen, kan man finde forlæg for hos jøderne i det gamle testamente eller i andre jødiske skrifter. Men fortællingen her har man ledt og ledt efter i disse skrifter uden at kunne finde forlægget for den. Gud frister her israelitterne ved at lade fiskene kommer i store stimer på sabbatsdagen, hvor det var dem forbudt at fiske, men ikke på de andre dage, hvor det var dem tilladt. Og da de trodser sabbatsbudet, siger han til dem, at de skal blive til aber. Om de derefter virkelig forvandler skikkelse, eller de blot af Gud bliver behandlet som dyr, fremgår ikke af teksten.

Ved en anden lejlighed taler Allah til jøderne og siger:

I ved besked med dem af jer, der begik overtrædelser i forbindelse med sabbatten, og hvor Vi sagde til dem: “Bliv til aber, som man kyser bort!” (sura 2,65).

Af dette citat fremgår det tydeligt, at de jøder, der bliver til aber (hvordan det så end skal forstås), kun udgør en del af jøderne.

Endnu et sted tales der om aber. Allah taler til bogens folk og siger:

Sig: “Skal jeg underrette jer om en gengældelse hos Gud, der er værre end dette? Dem, som Gud forbandede og vrededes på, og hvoraf Han gjorde nogle til aber og svin, og de, der dyrker afguderne, de er værre stillet og har forvildet sig længere bort fra den rette vej.” (Sura 5,60).

Igen er det kun nogle af jøderne, der bliver forvandlet, denne gang ikke blot til aber, men også til svin. Og i disse tre koransteder har vi de tre steder, der viser sig, når man søger på ordet ‘aber’ i koranen. Så dette med at tale om, at alle jøder nedstammer fra aber og svin, har ikke hjemmel i koranen, for det er ikke det, disse steder handler om.

Hvormed naturligvis ikke være sagt, at jødehad ikke forefindes i koranen; for når først den tanke er indført, at nogle mennesker er mere værd end andre, så er der åbnet en ladeport for alt muligt fremmedhad. Og muslimerne har været lærenemme elever.

Men egentlig er det værste altså den overordnede tanke: at muslimer i Guds øjne er mere værd end andre.

Det er muligvis den tanke, der får så få moskéer til sådan rigtig helhjertet at tage afstand fra Islamisk Stat, se en oversigt i Den korte Avis, her.

Angående det sidste, det om en jøde bag et træ og en sten: Her giver Uriasposten, der også citerer talen, den oplysning, at dette stammer fra en hadith, Sahih Muslim 6985, se her.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s