Ubehjælpsomt islam-forsvar

Det er svært at komme i dialog med muslimer. Det er vanskeligt, om ikke umuligt, at finde noget, som det giver mening at debattere. Alt for ofte bruger muslimerne andre begreber end vi kristne, eller de forstår de samme begreber på en anden måde. Det skal for så vidt ikke bebrejdes dem. Deres religion har igennem mange hundrede år dannet sig en nogenlunde gennemtænkt begrebsverden, ligesom vor kristne religion har dannet sig vores, og det vil formentlig tage lang tid, før en debat, der ikke bare bygger på en alt for hurtig gensidig accept af pæne, politisk korrekte udtryk, kan komme igang.

Naveed Baig, næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter, har gjort et forsøg på at få en debat i gang med os kristne i en kronik i Kristeligt Dagblad den 25. november 2014. Kronikken er desværre præget af mange af de fejl, andre af hans trosfæller begår.

Det er IS, der har fået ham til computeren. Og den første halvdel af kronikken bruger han til at fortælle os ikke-muslimske vestlige mennesker, hvordan vi burde omtale IS. Vi burde ikke kalde disse terrorister ‘Islamisk Stat’, for det sårer de rettænkende muslimer, når noget så barbarisk bliver udgivet for at være muslimsk. Én ting er, at de selv misbruger islams navn, men de vestlige medier behøver da ikke med deres betegnelse ”IS” at give dem ret. Baig skriver:

Resultatet er, at langt de fleste muslimer føler sig krænket og hånet og er vrede over de udtryk, som beskylder religionen islam for disse ugerninger. Dette udtryk hjælper terroristerne, da dette bekræfter idéen om, at Vesten ser islam som en kilde til ondskab.

Ærlig talt, jeg er da glad for, at vore vestlige medier ikke gider være så politisk korrekte. Vi har jo uomtvisteligt oplevet islam som en kilde til vold. Vore hjemlige muslimer har en meget kort lunte, inden de griber til vold. De organiserer sig i ghettoer, som de prøver at udelukke os danskere fra, ikke blot privatpersoner, men også politifolk og brandmænd. Og skal vi finde ud af, om en terrorhandling er begået af muslimer eller af almindelige europæere, så kan man undersøge, om der er selvmord blandet ind i den. Sådan blev man i 2004 klar over, at terroren i Madrid var muslimsk terror: man fandt et fritliggende hoved af én af selvmordsbombemændene; så var man klar over, at der ikke var tale om terror fra den baskiske befrielsesbevægelses side.

Så den formaning kunne han godt spare os for. Oven i købet kunne han have brugt den første halvdel af kronikken til det samme, som han bruger den sidste del af den til. Her refererer han nemlig et brev, som 126 muslimske lærde har sendt til den selvudråbte kalif i IS, al-Baghdadi. Og det brev er særdeles interessant. Men det får kun en stedmoderlig behandling af Baig, for han har jo brugt alt sit krudt på at skælde os vesterlændinge ud. Brevet kan ses på en pdf-fil her.

De 126 er alle lærde muslimer, der kan deres kram, dvs., kan deres koran og den autoritative udlægning af samme, man skal kunne i de kredse. Og der er ganske mange ting i dette brev, der er nye for mig, selv om jeg har studeret islam igennem snart mange år – nå ja, jeg skulle måske kun sige: ”har læst lidt om islam”.

Det er således nyt for mig, det, der står i artikel 12 i brevet:

Genindførelsen af slaveriet er forbudt i islam. Det blev ophævet ved universel konsensus.

Det forklares nøjere nedenfor. Her hedder det:

Der er ingen muslimsk lærd, der er uenig i, at ét af islams mål er at ophæve slaveriet. Gud siger (90:12-15): ”Hvordan kan du vide, hvad den stejle bjergvej er? Det er at frigive en slave, eller under hungersnød at bespise en forældreløs slægtning”. Og (58:3): ”[De, som skiller sig fra deres hustruer med disse ord og siden vender tilbage til den, til hvem de har sagt dem], skal frigive en slave, før parterne må røre hinanden igen. [Dette bliver I formanet om. Gud er fuldt vidende om, hvad I gør]”. Profeten Muhammed levnedsløb var, at han frigav alle de mandlige og kvindelige slaver, der var i hans besiddelse eller som var foræret til ham. I mere end ét hundrede år har muslimer og for den sags skyld hele verden været enige om at forbyde og kriminalisere slaveri; det var en mærkepæl i menneskehedens historie, da det endelig blev opnået. (min oversættelse).

Er det nu sandt? Man får måske en lille tvivl i sindet, når en note forklarer, at den slavefrigivelse, Muhammed foretog, foretog han på sit dødsleje. Men alligevel! Bernard Lewis, den store amerikanske islam-kender, hævder i sin bog ”Race and Slavery in the Middle East”, at islams sejre faktisk kom til at betyde en forbedring af slavernes kår, selv om koranen, ligesom det gamle og det ny testamente, betragter slaveri som noget, der nu engang findes, ikke som noget, der skal ophæves.

Man kan måske sige, at koranen går ud fra et vist hierarki mellem mennesker som den naturlige forudsætning. Det hedder f.eks. i sura 16,71:

Nogle af jer har Gud begunstiget frem for andre i livsunderhold. De, der er blevet begunstiget, giver ikke deres underhold fra sig igen til deres slaver, således at de har lige meget. Skulle de afvise Guds nåde?

Og det er også sandt, at koranen tillader, at en mand har seksuel omgang med sin(e) slavinder, sura 4,3:

Hvis I er bange for, at I ikke kan behandle de forældreløse retfærdigt, så gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, så kun med én, eller de slavinder, I ejer. Dette er det nærmeste til ikke at komme på afveje.

Men hvis en slave omvender sig til islam, forandres hans stilling i hierarkiet; den troende slave er nu en broder til den frie muslim og overordnet en kristen eller en jøde. Det står bl.a. i sura 2,221:

Gift jer ikke med kvinder, der sætter andre ved Guds side, før de er blevet troende! En troende slavinde er bedre end en, der sætter andre ved Guds side, også selvom I skulle finde behag i denne. Bortgift ikke til mænd, der sætter andre ved Guds side, før de er blevet troende! En troende slave er bedre end en, der sætter andre ved Guds side, også selvom I skulle finde behag i denne. Disse kalder til Ilden, hvorimod Gud med sin tilladelse kalder til Haven og tilgivelsen. Han gør sine tegn tydelige for menneskene. Måske lader de sig påminde!

Dette førte ifølge Lewis til det lidt barokke forhold, at fordi slaverne i den muslimske verden ret ofte blev frigivet, opstod der indenfor islam en mangel på slaver. Og det førte så igen til, at der langs alle islams grænser foregik en ivrig slavejagt. Jeg har f.eks. længe undret mig over Luthers stærke ord om muslimerne og deres angreb på de kristne landsbyer, før jeg blev klar over, at det var slavejægerne, Luther skildrede, se her. Mange europæere blev således op igennem århundrederne ført til islamiske lande og solgt som slaver, hvis de da ikke kunne blive frikøbt af deres konge eller en anden rig person, se her. Jeg har gjort lidt mere udførligt rede for det, der foregik i Ungarn her. Alt sådant kunne finde sted, så længe de muslimske lande var stærkere end de europæiske.

Nu skrev de 126 lærde mænd om slaveriet på en måde, så det kunne lyde, som om slaveriets ophævelse var en muslimsk ‘opfindelse’. Det hed:

I mere end ét hundrede år har muslimer og for den sags skyld hele verden været enige om at forbyde og kriminalisere slaveri.

Hvorfor ikke sige det ligeud, at når muslimske lande ophævede slaveriet, gjorde de det efter europæisk eller kristen inspiration? Lewis begynder sin bog med at fortælle om, hvordan den engelske konsul i Marokko i 1842 spurgte den dérværende sultan om, hvilke skridt han havde foretaget for at ophæve slaveriet. Lewis skriver:

Sultanen svarede i et brev, der udtrykte åbenlys forbavselse, at ”slaveriet er noget, som alle sekter og nationer har været enige om fra Arilds tid … til i dag”. Og han skrev videre, at ”han ikke vidste af nogen sekt, der forbød det, og at ingen behøvede stille det spørgsmål, for det var fuldstændig klart for både høj og lav og krævede ikke mere bevis end dagens klare lys”.

Så dette med at ophæve slaveriet er åbenlyst noget, der ikke har føltes naturligt for alle muslimske herskere. Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at de 126 i deres angreb på IS slår ned på IS’s genoptagelse af slaveriet. Det hedder i deres erklæring:

Efter et århundrede med muslimsk konsensus om forbud mod slaveri, har I brudt denne konsensus; I har taget kvinder som konkubiner og derved genoplivet strid og afvigelse, korruption og falskhed i verden. I har genoptaget noget, som shariaen har arbejdet ihærdigt på at ophæve, og som har været forbudt i mere end hundrede år. Ja, alle muslimske lande har underskrevet konventionerne mod slaveri. Gud siger (17,34):

[I må ikke nærme jer den forældreløses formue, med mindre det sker for det bedste, før han når myndighedsalderen!] Hold pagten! Man bliver draget til ansvar for pagten.

Det er jer, der bliver draget til ansvar for denne store forbrydelse og for alle de reaktioner, det måtte føre til overfor alle muslimer.

Som sagt er det nyt for mig, at muslimer mener at have ophævet slaveriet ved konsensus. Jeg vidste nok, at konsensus blandt muslimerne var én af retskilderne indenfor islam, men jeg havde ikke troet at skulle få det at se så tydeligt som her, hvor det indtil flere gange fremhæves, at sådan har det været i mere end hundrede år, altså ikke i mere end 1400 år. Vi er vant til at regne med, at står noget i koranen, så må det gælde uindskrænket. At noget, der sådan set er tilladt ifølge koranen, kan blive forbudt ved konsensus, det er lidt overraskende.

Og det er ikke mindre overraskende, at denne konsensus nu er at regne for en del af den pagt eller overenskomst, Gud har med menneskene, endda i den grad, at et ord fra koranen kan bruges som understregning, selv om pagten jo dengang ikke kan have haft slaveriforbudet som genstand, for da dette ord “Hold pagten” blev åbenbaret, var slaveri ikke forbudt.

Mystisk!

Men altså: det har da Naveed Baig ret i, at dette, at 126 muslimske lærde tilbageviser IS’s handlinger og teorier, er blevet dækket ualmindelig ringe i de danske medier.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Ubehjælpsomt islam-forsvar

  1. Pingback: Sydney-terroristen har noget med islam at gøre | ricardtriis

  2. Pingback: Ønskedrømmenes islam | ricardtriis

  3. Pingback: Galschiøts “Fundamentalisme” | ricardtriis

  4. Pingback: Hvad forventer vi af vore muslimer? | ricardtriis

  5. Pingback: Når fromhed trumfer sandhed | ricardtriis

  6. Pingback: Bibel contra koran | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s