De muslimske erobringer

Noget af det, der har interesseret mig ved de 126 muslimske lærde og deres forsvar for islam, er spørgsmålet om, hvordan de ser på de muslimske erobringer.

Det spørgsmål er ikke helt let at komme om ved. Hvis vi f.eks. fra kristen side vil sige, at der var tale om “hellig krig”, “jihad”, så er det kun i en vis forstand sandt. Der var tale om en religiøst betinget krig, idet muslimerne søgte at sætte sig på statsmagten gennem de erobringer, de foretog. Men krigen var ikke religiøs i den forstand, at den havde til hensigt at tvinge kristne eller jøder til at antage islam. De folkeslag, der blev undertrykt gennem de store muslimske erobringer, fik lov til at beholde deres religion, dog med visse begrænsninger.

Det brev, som 126 muslimske lærde har sendt til al-Baghdadi, lederen af IS, tager ganske kortfattet spørgsmålet om de muslimske erobringer frem. Det er under punkt 4: Meningsforskelle, se her. Her skriver de:

Den strengere opfattelse skal ikke anses for mere from, mere religiøs eller mere alvorlig overfor Gud. Faktisk er strenghed en overdrivelse og en ekstremisme. Gud siger i koranen (2,185):

[Måneden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene, som klare beviser på retledningen og Sondringen, i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste. For den, der er syg eller på rejse, gælder et antal andre dage]. Gud ønsker at gøre det let for jer og ikke svært. Så overhold antallet, og lovpris Gud, fordi Han har retledt jer! Måske er I taknemmelige! (Her er citeret hele verset. Stykket i firkantede parenteser er ikke medtaget i brevet).

Desuden siger profeten: “Vær ikke strenge ved jer selv, at ikke Gud skal være streng mod jer. Der var et folk, der var strengt mod sig selv, og så var Gud streng mod dem”. Der er illusion og forfængelighed i strengheden, for de mennesker, der er strenge, siger sædvanligvis til sig selv: “Jeg er streng; enhver, der ikke er så streng som mig, er mangelfuld!” eller de siger: “Jeg er bedre end dem!” Heri ligger der et skjult forsøg på at tilskrive Gud en ond hensigt, som om Gud åbenbarede koranen for at gøre folk elendige. Gud siger (20,1-2):

Ta- ha! Vi sendte ikke Koranen ned til dig, for at du skulle blive ulykkelig,

Alt dette må forstås som værende vendt imod den meget lovstrenge al-Baghdadi og imod de yderst strenge forholdsregler, IS tager imod anderledestænkende. Men så kommer det, der i denne henseende er af særlig interesse:

Det er værd at notere sig, at de fleste folk, der blev muslimer i historiens løb, blev det ved høflig overtalelse. Gud siger:

Kald til din Herres vej med visdom og smuk formaning! Og du skal strides med dem på en endnu smukkere måde! Din Herre ved bedst, hvem der har forvildet sig bort fra vejen til Ham, og Han ved bedst, hvem der er retledte. (16,125).

Profeten sagde: “Vær høflig, og vær varsom med vold og hård tale”. Og mens islam politisk set spredtes fra Centralasien til Nordafrika i kraft af de muslimske erobringer, forblev flertallet af disse landes indbyggere kristne i hundreder af år, indtil nogle af dem efterhånden gik over til islam i kraft af høflig overtalelse og ikke ved strenghed og tvang. Ja, der var jo store lande og hele provinser, der blev muslimske uden erobring, men ved overtalelse, f.eks. Indonesien, Malaysia, Vest- og Østafrika og andre. Derfor er strenghed hverken et mål for fromhed eller noget, man skal bruge for at udbrede islam.

Og bevares, vel er det forståeligt, at der anvendes en sådan tale mod IS, men det, der siges, skal vel alligevel være historisk korrekt. Og ovenstående beskrivelse er på kanten af det historisk korrekte. Man glemmer at gøre opmærksom på den række af indskrænkninger, der blev pålagt jøder og kristne.

Der var nu først det, at disse undersåtter blev pålagt en særlig skat, jizyah. Den deler vore forfattere op i to, en streng og en mildere form – hvad jeg aldrig har hørt før. Og de mener, at den mildere form er en skat, der er mindre end den, muslimer betaler. Det er vist forkert. Jeg erindrer fra mine studier af islam i Spanien, at en del muslimske fyrster ikke var interesseret i, at kristne omvendte sig til islam, fordi de derved mistede skatteindtægter.

Dernæst er der den bestemmelse, der forbyder kristne og jøder at vedligeholde deres bygninger. Bevares, de kunne få særlig tilladelse til det, og de kunne vel også “snyde sig til det” af og til. Men man forventede fra de muslimske herskeres side åbenbart, at det ikke ville vare længe, før der ikke mere var brug for disse bygninger.

Så skal også nævnes den bestemmelse, at kun den slags blandede ægteskaber kunne accepteres, hvor det var manden, der var muslim og kvinden kristen, ikke det omvendte. Mærkeligt nok, sådan set, at man i det hele taget gik med til blandede ægteskaber. For i det korancitat, jeg bragte i mit forrige indlæg, sura 2,221, forbydes blandede ægteskaber i det hele taget. Men man tager det måske alligevel ikke så højtideligt med den koran!!

I hvert fald, når børnene ifølge loven skal betragtes som muslimer, er der lagt op til, at flere og flere med tiden bliver muslimer. En muslimsk gift kvinde har derfor ikke lov til at undervise sine børn i kristendom, selv om hun er kristen, for det er endnu en bestemmelse, som de kristne må rette ind efter: kristen forkyndelse overfor muslimer er forbudt. Så det, vi i vore dage forstår ved religionsfrihed, var der ikke tale om. Og det forbyder jo forøvrigt også den regel, der siger, at en muslim, der falder bort fra islam, skal dræbes.

Så hævder de 126 også, at jihad er identisk med forsvarskrig. Og igen: Hvis det var sandt, ville det jo være et udmærket argument imod IS, der så sandelig ikke er indstillet på kun at forsvare sig, men i høj grad agter at angribe andre. Men det er ikke sandt. Jeg har tidligere citeret den muslimske middelalderlige lærde Ibn Khaldun (død 1404), se her. En del af dette citat gentager jeg her. Det lyder:

I det muslimske samfund er hellig krig en religiøs pligt på grund af den muslimske missions universalisme, og på grund af forpligtelsen til at omvende enhver til islam, enten ved overtalelse eller ved magtanvendelse. — — — De andre religioner havde ikke en universel mission, og hellig krig var ikke nogen forpligtelse for dem, de måtte kun forsvare sig selv. Derfor har det udviklet sig sådan, at den ledende religiøse person ikke har nogetsomhelst med politik at gøre.

Og hvad er da “hellig krig”? Er det kun forsvarskrig? Den arabiske historiker al-Waqidi beretter om arabernes erobring af Sicilien, at de, da de ankom, bragte de kristne på Sicilien denne melding:

Vi er af de arabere, hvis ry har nået verdens ende, bjergenes tinder og havets vidder. Den almægtige gud sendte os en profet, som var det mest veltalende, sanddru og ædelsindede menneske blandt os. Han kaldte os til den rette tro, og de uvillige lod han bekæmpe, indtil alle arabere forherligede gud, og han lod os vide, at gud vil give os sejr over alle andre religioner. Den eneste grund til, at vi er her, er for at I skal antage vor tro, tro på gud og hans sendebud, bede på ret vis og adlyde guds forskrifter. Så vil I være sikre i jeres huse og ejendele. Hvis I ikke vil omvende jer, må I antage os som herrer og betale jizja (underkastelsesafgift, red.), men må beholde jeres huse. Hvis I derimod afviser vort tilbud, så vær advaret og vid, at kun sværdet da vil afgøre sagen. Falder vi i kamp, ved vi på guds ord, at vi kommer i paradis, mens I, hvis vi slår jer ihjel, kommer i helvede, som profeten har lovet. (Fra en kronik i Jyllands-Posten 19-4 06).

Her siges det klart, at formålet med den krig, de fører mod mennesker, der ikke har angrebet dem eller gjort dem noget, er at få dem til at blive muslimer, om ikke på den korte, så på den lange bane.

Jeg vil således mene, at man, hvis man nu tilfældigvis var i al-Baghdadis sko, med en vis ret ville kunne indvende imod de 126, at de har tildannet deres opfattelse af islam efter vestlige idealer, eller at de har søgt at få vestlige forestillinger om international lov passet ind i deres islam-opfattelse. Lidt ligesom de har fået den vestlige forestilling om slaveforbud indpasset i islam, jf mit forrige indlæg.

Men det bliver værre endnu. For man kan nemlig med en vis ret sige, at de mennesker, der levede i islams storhedstid, altså f.eks. Ibn Khaldun, har forsøgt at få de værste ekscesser fjernet fra islam. De helt store vilkårligheder i koranen og i fortællingerne om Muhammeds liv har de søgt at forvandle til almengyldige love og regler, så det hele dog har fået et nogenlunde normalt menneskeligt præg. Og vil man nu, som de 126, føre denne udmærkede menneskelige tendens op til nutiden, og mødes man dèr af en fredelig historiker som undertegnede eller af en højst ufredelig muslimsk lærd som al-Baghdadi, så er der en række fortællinger fra Muhammeds liv, man tvinges til at forholde sig til. Det ‘glemmer’ de lærde bare fuldstændig.

Der findes nemlig en levnedsbeskrivelse af Muhammed, skrevet af en vis Ibn Ishaq, og den udmærker sig ved nærmest at svælge i at beskrive Muhammeds magt. Det gør den ved at fortælle om de mange episoder, hvor Muhammed med list eller brutalitet overvandt sine fjender. Og i den henseende var der ikke tale om at bruge ‘høflig overtalelse’. Jeg har tidligere bragt et citat fra Ibn Ishaq, se her, og bringer det her igen:

Om morgenen gik vi hen til apostelen, som sagde til [den overvundne] Abu Sufyan: ”Er det ikke indlysende for dig, at der ikke er nogen anden Gud end Allah!” Han svarede: ”Havde der været nogen anden Gud, ville han have bevist, at han var til, og hjulpet mig!” Apostelen fortsatte: ”Er det endnu ikke indlysende for dig, at jeg er Allahs apostel?” Abu Sufyan svarede: ”Det har jeg stadig mine tvivl om!” Så sagde jeg til ham: ”Vé dig! Bekend islam og sig: ‘Jeg bekender, at der ikke er anden Gud end Allah, og at Muhammed er Allahs apostel’, før jeg hugger hovedet af dig”. Så bevidnede Abu Sufyan sandheden og bekendte islam”.

Den slags historier disker Ibn Ishaq op med. Og de er ikke så nemme at hamle op med for en nutidig lærd, der gerne vil gøre islam stueren. Ligesom der jo også er alternative koranfortolkninger til de tolkninger, de 126 fremfører.

Jeg gætter derfor på, at al-Baghdadi har følt islams underlegenhed i forhold til Vesten og har reageret på den ved at gå bag om alle de retslærde, som de 126 holder sig til, og det vil sige bag om hele den storslåede muslimske kultur, helt tilbage til Ibn Ishaq og koranen selv, fortolket råt og brutalt, og derfor gætter jeg på – det er lidt sørgeligt, men desværre tror jeg, det er realistisk – at de 126’s formaninger vil være som at slå vand på en gås: de vil prelle af alle sammen.

Noget tyder nemlig på, at den vækkelse, der har præget den muslimske verden i de sidste tredive år, har en temmelig stærk afsmag af “Boko-haram”, der er betegnelsen på den meget ekstremistiske terrorgruppe i Nigeria, og betyder “al vestlig lærdom skal afskyes!” Når muslimer isolerer sig i ghettoer, når man sender børn, der menes at være blevet for vestlige, til hjemlandet til genopdragelse, når man lidt krampagtigt søger at fastholde, at en muslim er bedre end en vesterlænding, så skyldes det altsammen denne muslimske vækkelse, som ved at søge tilbage bag om hele det muslimske retssystem fra middelalderen vil vende sig imod alt vestligt.

Det betyder ikke, at de 126’s brev er ligegyldigt eller uinteressant, men det betyder måske, at det, hvis det skal have nogen indflydelse på al-Baghdadi eller andre, der er fanget ind af den muslimske vækkelse, må gå helt anderledes kritisk til værks overfor de oprindelige muslimske kildeskrifter, Ibn Ishaq og koranen. Og da i hvert fald koranen nærmest har urørlighedsstatus, har det vist lange udsigter med noget sådant.

Ærgerligt nok!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til De muslimske erobringer

  1. Pingback: At kæmpe med ånd | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s