Sydney-terroristen har noget med islam at gøre

Det er ved at være kotyme, at alle såkaldt ansvarlige politikere, når en terroraktion har fundet sted, stiller sig op og hævder, at dette naturligvis ikke har noget med islam at gøre. Og eftersom i vore dage alle terroraktioner sker med udgangspunkt i islam og muslimske miljøer, virker sådanne udtalelser efterhånden lidt utroværdige.

Nu fornylig fandt en terroraktion sted i Sydney. En selvudnævnt imam tog 17 mennesker som gidsler på en café i den centrale del af byen. Det lykkedes nogle af dem at undslippe, men da der lød skud inde fra caféen, turde politiet ikke vente længere – de havde holdt stedet omringet i 16 timer – men stormede ind. Resultat: tre dræbte, heraf terroristen, og flere sårede, nogle alvorligt.

I både DR’s Tv-avis og i TV2’s ”Nyhederne” blev forbindelsen til islam nedtonet. Man pointerede, at manden var sindsforvirret. Selvfølgelig var det svært at komme udenom, at manden var muslim, når han på de billeder, man havde fundet frem, optrådte i typisk muslimsk imam-klædedragt, og når han i sine forhandlinger med politiet havde krævet et IS-flag ført ind i caféen, men gør man ham sindsforvirret, så har man – tror man – forklaringen på hans optræden dèr og ikke i hans muslimske overbevisning.

Hans Rustad på dokument.no har set den samme tendens. Han skriver:

Det er det liberale samfunn som nekter å innse at det er konfrontert med en fiende, selv om denne åpent erklærer at den er i krig med disse samfunene. Selv etter gjentatte erklæringer, avsløringer av plot, angrep på parlament, halshugginger på åpen gate, bombinger mot marathonløp, nekter vestlige land å sette navn på trusselen. At radikal islam har erklært Vesten krig. (Se her).

Det farlige ved IS (Islamisk Stat, der opererer i Syrien og Irak) er ikke så meget, at de tiltrækker unge brushoveder, der absolut skal til Syrien for at kæmpe, det er langt snarere den opfordring, de har udsendt til alle muslimer om, at de skal dræbe enhver vesterlænding, de kan komme i kontakt med, soldater eller politi i første række, men ellers blot tilfældige civile borgere. Se også ”Den korte Avis” herom.

Og når det er farligt, skyldes det ikke mindst, at de mere officielle repræsentanter for islam, muftier og imamer og hvad de nu hedder, ikke er i stand til at tage afgørende afstand fra sådanne terrorhandlinger. Godt nok har den australske muslimske paraplyorganisation lynhurtigt været ude for at udtrykke sin afstandtagen og afsky for terrorhandlingen i Sydney. Men ligegyldigt hvor hurtigt de er ude, ligegyldigt med hvor stærke ord de vender sig imod sådanne terrorhandlinger, det er meget vanskeligt for disse mere moderate muslimer at gøre sig troværdige i andre muslimers øjne, så længe de ikke vover direkte at tage afstand fra de koran-ord, som terroristerne forsvarer deres handlinger med. Og at tage afstand fra et koran-ord – uha, uha, det ville jo være det samme som at tage afstand fra Allah himself. Og det tør ingen muslim gøre.

For et par indlæg siden undrede jeg mig over, at en række muslimske lærde mænd havde hævdet, at ummaen for mere end hundrede år siden havde afskaffet slaveriet indenfor islam, se her. At noget sådant kunne lade sig gøre, skønt jo slaveri i koranen er omtalt som noget, der er tilladt, var nyt for mig. Det kan skyldes, at der trods alt er en del koran-ord, der anbefaler løskøb af en muslimsk slave som en særlig god gerning. Men selv med denne nye viden tror jeg ikke, at selv nok så mange muslimske lærde vil kunne afskaffe muslimske terrorhandlinger. Og kan muslimske lærde ikke overbevise diverse ”ensomme ulve” om det forkastelige i at udføre terroraktioner mod os i Vesten, så kan vi vestlige mennesker nok heller ikke.

Hvad kan da overbevise?

Det kan måske kristen forkyndelse og kristen handling.

Christian Borchsenius har på dokument.no set noget ned på en bestemt reaktion på terrorhandlingen i Australien. Han fortæller om et twitter-udsagn, der har bredt sig som en løbeild i Australien. Det lyder i hans oversættelse:

Dersom du jevnlig tar 373-bussen forbi Martin Place [stedet der gisselaksjonen pågår], benytter religiøse klesplagg & ikke føler deg trygg: Jeg vil sitte ved siden av deg, send meg rutetidene dine. (Se her).

Han fortsætter med at skrive:

Problemet – at vestlige angriper muslimer etter terrorangrep – er omtrent ikke-eksisterende (selv om mytene skapes og holdes i live av pressefolk og muslimske ledere, og resirkuleres ved passende anledninger, f.eks. av Islams råds leder når han (egentlig) skal ta avstand fra ISIS foran Stortinget). Samfunnets gutmenschen, som også har nådd Australia, hvor de har “formert” seg de siste tiårene, kappes om å fremstå som rene, prektige og nestekjærlige.

Og ja, det kan da godt være, at alle disse gutmenschen i Australien gerne vil fremstå som næstekærlige mennesker ved at sætte sig ved siden af en muslim – formentlig en muslimsk kvinde, for hende kan man jo kende på tørklædet – men jeg mener ikke, man i dette tilfælde skal anklage dem for det. Man kan nemlig også – og dette er i hvert fald mere kristeligt – opfatte denne gestus som en melding til muslimerne: I er vore medborgere; I hører med til vort samfund; I må gerne dyrke jeres religion i fred, hvis I lader os i fred!

Blot kunne jeg ønske mig, at man i langt højere grad, end tilfældet er, ville lade denne handling ledsage af en gedigen kristen forkyndelse. Hvorfor skulle man ikke kunne spørge vore muslimske landsmænd, hvorfor i alverden de dog holder sig til en religion, hvis helligskrift opfordrer til terror? Hvorfor skulle man ikke spørge dem, hvorfor de fastholder den muslimske tvang i ægteskabet? Hvorfor skulle det være forbudt at kritisere Muhammed og undre sig over, at ellers fornuftige mennesker synes, han er et forbillede? Osv. osv.

Men endnu en handling fortjener at blive draget frem i lyset. Det forlyder, at værten på caféen på et tidspunkt fik fravristet våbnet fra terroristen, han gik altså til angreb på terroristen. Blot lykkedes angrebet ikke. Han blev dræbt.

Med rette er han blevet fremhævet som en helt.

Det samme er den kvinde, der blev dræbt. Hun stillede sig, så hun beskyttede en gravid medsøster.

Og med disse to heltegerninger har vi med handlinger at gøre, der viser det kristne syn på døden i modsætning til det muslimske. Hvor muslimen udviser dødsforagt, når han mener at kunne slå vesterlændinge ihjel, hvor muslimen holder sin dødsfrygt i ave, når han får chancen for igennem en terroraktion at fremme islams sag ved at slå andre ihjel, dèr trodser vesterlændingen sin naturlige angst for døden, når han eller hun med sin indgriben kan redde andres liv, dèr ser vesterlændingen det som sin naturlige pligt at prøve at redde andres liv, også om han må sætte sit eget i vove for det.

Det minder om den svensker, der gik hen til den uheldige juleterrorist i Stockholm, hvis bombe kun slog ham selv ihjel; han levede i den grad videre i den svenske tillid til andre, også vildfremmede, at han uden videre overvejelser gjorde, som en svensker normalt ville gøre i en sådan situation: han prøvede at komme sit medmenneske til hjælp, se evt. min beretning om det her.

Og hvorfor dog lade sådanne handlinger være tavse? Hvorfor ikke ligeud sige til vore muslimske landsmænd, at vi kristne slår muslimerne med mange hestelængder, når det drejer sig om at være menneskelig? I stedet for alt det direkte forkerte, vore politikere og medier plejer at sige om islam som fredens religion, skulle det da ikke være muligt at påpege den slags handlinger som modstykke til de muslimske terrorhandlinger? Skulle man ikke kunne sige: vi indbyder jer til at være med i vort tillidssamfund, og I behøver naturligvis ikke skifte religion, men vi fastholder, at så vidt vi kan se, er islam en farlig religion; vi gør jer opmærksom på, at der er en række koran-ord, der godkender og direkte opfordrer til terror; så hvis I vil være med i vort samfund, ville det være betryggende for os, om I tog afstand fra disse ord; hvordan, må I selv om.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Sydney-terroristen har noget med islam at gøre

  1. Pingback: Zakæus | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s