Kaj Munk og trosfornægtelsen

I anledningen af den nye ”Grosbøll-sag”, sagen om Per Ramsdal, der fornægter den tro, han i dåben kræver af andre, kan det være relevant at kikke på Kaj Munk og hans forhold til troen. Det er godt nok lang tid siden, han levede, og tiderne har ændret sig ikke så lidt sidenhen, men der er alligevel en del paralleller mellem hans vaklende tro og den mangel på tro, der synes at præge visse præster i vore dage.

Om sin egen alt for svage tro har Kaj Munk sagt i en prædiken:

Det sker maaske endda ikke helt sjældent, at Præsten er i Menigheden den, der har den skrøbeligste Tro. Der er Folk, der ved Besked med Troen, og der er andre, der har den, og de kan nok være til Nytte for hinanden. Lad den Ordning staa!

For det er jo hændt mig, at naar jeg saa stod dér, bedsk og fattig ved Liget, da saa jeg, at Jesus var blevet stor hos dem, der havde mistet. Nu var det da deres eneste Trøst og Styrke, at Frelseren var til. At de vidste om ham, at han var den, der opvækker døde. Det var for dem den eneste Tale, der hav­de Værd, at der var en saadan Undernes Mester til: han kunde lade de Øjne, der nu var bristet, se det evige Lys, han kunde give de Lemmer, der nu seg­nede mod Forraadnelsen, Liv og Kræfter til at hæve sig højt over Stjernerne, det stivnede Hjerte i det kolde Bryst skulde sættes i Gang igen af Guds eget varme Hjerteslag, og vi, der stod her og vidste som det eneste visse, at alt var for evigt forbi, kunde af hans Naade gennem Taarerne smile et Paa Gen­syn.

Da skød Livets Træ op i Dødens Have, og i Læ af det blev det flakkende Lys i Præstens Sind til en rolig Flamme. Da vidste jeg, at den kristne Kirkes Budskab til Verden var det stolteste af alle. Jeg saa ham, Livets lysende Me­ster, gaa sin Gang frem over alle Valpladser og Kirkegaarde, og Bølgerne maatte bære ham over Havenes graadige Dyb. (Med Ordets Sværd, 8f)

Man skulle måske ønske for en række af de fornægtende præster, at de fik mod til på lignende måde at lade menighedens ”primitive” tro blive det bærende i deres forkyndelse. Men de må jo i så fald opgive en del akademisk bedreviden og overlegenhedsfølelse.

Javel, vil man sige, men idag er forholdene jo helt anderledes. Der er ikke længer nogen sådan ”menighedens tro”, vi præster kan bygge på. Tværtimod, der er en ”menighedens tvivl”, som vi er oppe imod; der er en almindelig antagelse af, at det, præsten siger, nok er løgn og latin altsammen, og at han dog selv ét eller andet sted i sin bevidsthed må vide, at det er løgn.

Det er i det mindste, hvad journalister tror, at folk i almindelighed tror. Men hvis Ramsdal, som han selv bekender, ved en begravelse af og til føler sig tvunget til at sige noget om et gensyn i det hinsidige, selv om han hævder, at det tror han ikke på, så står han i den samme situation som Kaj Munk: han står overfor nogle mennesker, der så inderlig gerne ville tro på et gensyn efter døden og nu hænger ved præstens mund, om han dog ikke kan bekræfte dem i denne trøstende tro. Men modsat Kaj Munk, der lader sin flakkende tro blive til en rolig flamme, holder Ramsdal fast ved sin trosfornægtelse, selv om han i situationen ikke kan sige nej til de blikke, der begærer trøst af ham.

Og i denne trosfornægtelse føler han sig hævet over de pårørendes tro, ja, han føler sig også hævet over sine mange kolleger; han mener, at han, modsat dem, tør sige sandheden; og minsandten, det er der andre præster, der giver ham ret i. Thomas Høg Nørager mener således, at Ramsdal fortjener ros for sit mod, se her.

Det mente mange i sin tid også om valgmenighedspræst Thomas Skat Rørdam i Ryslinge. Han havde udtrykt sine tvivl med hensyn til den bogstaveligt forståelse af jomfrufødslen, og da nogle så sagde om ham, at han måtte være et uredeligt menneske, når han stod og døbte på ord, som han ikke troede på, ændrede han dåbsritualet på den måde, at han begyndte med at fremsige trosbekendelsen. Den indledte han med ordene: Lad os, hver som han kan det for Guds Ansigt, bekende vor Kristentro!” Og først derefter fulgte tilspørgslen, der nu var ændret til: ”Vil du døbes til, hvad Gud skænker et Menneske i denne Tro!”

Kirkeministeren forbød ham at anvende dette særritual, og da han gjorde det alligevel, fratog han ham hans anerkendelse som valgmenighedspræst, hvilket førte til, at han dannede en frimenighed i stedet.

Det skete i 1924-25. Kaj Munk har skrevet en artikel derom i Ringkøbing Amts Dagblad den 2. marts 1925. Den er genoptrykt i ”Saa fast en Borg”, side 66-72. Om den ændring, Skat Rørdam har foretaget, siger Munk:

Pastor Rørdams Ritual synes mig et Tilbageskridt i den religiøse Aandsudvikling og en Fornærmelse mod hans Embedsbrødre i Nutidens Folkekirke. Det er et Tilbageskridt, fordi det er en Indrømmelse til dem, der har anfaldet ham for Uredelighed, det er en Slaaen af paa vor Ret til den frie aandelige Opfattelse og Tilegnelse af Ordet, det er en Gaaen paa Akkord med dem, der altid klamrer sig til Bogstaverne og den massive Betydning af Udtrykkene.

Om det første, at ændringen er et tilbageskridt, forklarer Munk, at Skat Rørdam jo ved sin ændring giver dem ret, der hævder, at det kommer an på en bogstavelig forståelse af udtrykkene. Men ord dækker aldrig meningen fuldstændigt. Og ændrer man på et tidspunkt ordene, vil man erfare, at der kort efter vil være nogle, der ikke kan se deres opfattelse fuldt ud dækket af disse nye ord, hvorfor de vil kræve endnu en ændring. Hvorfor så ikke beholde det gamle udtryk,

dels fordi det er ærværdigt, dels fordi det er tilvant, dels fordi man jo lige saa godt kan beholde det Ord og have forskellige Meninger om det som at lave et nyt og saa lægge forskellige Ting i.

Det har Munk for mig at se ret i. Om man så kan anvende disse tanker på den nuværende situation, hvor nogle præster jo har fornægtet næsten alt i trosbekendelsen, er måske tvivlsomt. Men eftersom de selv stadig mener, der er et kristent budskab at forkynde, må de vel på én eller anden måde mene, at de er kristne, at de altså står i én eller anden åndelig forbindelse med os andre og med den gamle kirke, og at de altså alligevel so oder so tror på trosbekendelsen eller i hvert fald på trosbekendelsens ånd.

Ulykken er blot, at de har pointeret, hvad de ikke tror på, i stedet for, hvad de tror på.

Det andet i ovennævnte citat: at Rørdams ændring er en fornærmelse mod hans embedsbrødre, forklarer Kaj Munk på følgende måde:

Og er det Meningen, at Pastor Rørdam derved vil naa et Redelighedsplan over alle dem, der ser lignende selvstændigt, frit og aandeligt paa mange Ting og dog bruger de gamle Ritualer og Symboler og Ord, da er det, jeg siger, det er en Fornærmelse. Thi skulde Præsteløfteeden, vi har aflagt, forstaas derhen, at der skal prædikes bogstaveligt efter Bogstaven i de Skrifter, vi har svoret paa, da er samtlige Landets gejstlige Menedere eller Umennesker. Men vi bryder os virkelig ikke om Menedernavn, fordi vi opfatter den Ed, vi har aflagt paa disse Skrifter, som en Akt, hvorved vi vedkender os disse Bøger som Grundlag og Udviklingsstadier for den Kirke, vi saa gerne vilde tjene paa dette Udviklingsstadium, og som Fremtidens Slægter vil tjene paa ny og andre.

Det ikke givet, at Rørdam selv har været opmærksom på, at han med sin ændring fornærmer sine kolleger. Men han ønsker i hvert fald at stå på et højere redelighedsplan end andre. Han kunne vel have nøjedes med at sige, at han, hvad Jesu fødsel angik, holdt sig til Markus og Johannes, der jo ikke fortæller noget om nogen jomfrufødsel. Han kunne have sagt, at han er lige så rettroende som disse to evangelister, for han får i sin forkyndelse det frem, der er det væsentligste, nemlig, at dette menneske, Jesus fra Nazareth, er Guds udsending, Guds salvede, Guds søn. Men han er blevet ramt af anklagen for uredelighed og tænker ikke over, at han, idet han imødegår den på denne måde, anerkender anklagens forudsætning, nemlig, at trosbekendelsen skal forstås bogstaveligt, og derved fornærmer de af kollegerne, der som han har en fri og åndelig forståelse af trosbekendelsen, men blot ikke finder det fornødent at proklamere det ved hver dåb.

Det forekommer mig, at også dette træk fra denne gamle præstesag gentager sig i vore dages ”Grosbøll-sag”. Guds almagt, Jesu opstandelse, jomfrufødslen, det evige liv, vi præster har hver vores måder at forklare dette på, og da kristendommen er en åndelig størrelse, er de fleste forklaringer af åndelig og ikke bogstavelig art. Men er man en mere redelig præst, når man siger ”jeg tror ikke …”, end når man siger ”jeg tror …” og underforstår den åndelige forståelse, som trosbekendelsens ophavsmænd og i hvert fald evangelisterne forudsætter? Ja, det mener vist Ramsdal. Men det er ikke særlig pænt sagt eller tænkt om sine kolleger.

Til sidst hævder Kaj Munk om Skat Rørdams dåb, at den er kristelig forsvarlig. Men – føjer han til – det er ikke det samme, som at den er folkekirkelig forsvarlig. Og han vil ikke anfægte kirkeministerens skøn, der som sagt gik ud på, at Skat Rørdam fik frataget sin godkendelse som valgmenighedspræst.

Hvad der vil blive skønnet i sagen om Ramsdal, er ikke til at vide. Hans præstelige tvivl har jo ædt sig ind på betydelig mere af trosbekendelsen end Skat Rørdams. Rent bort set fra, at Rørdams holdning ikke var båret af tvivl, men af en åndelig opfattelse, der vendte sig imod en bogstavelig opfattelse. Mest sandsynligt er det måske, at vi vil se en fælles præstelig-biskoppelig erklæring, der i virkeligheden betyder en tilbagekaldelse af Ramsdals anti-trosbekendelse, men betyder det på en måde, så Ramsdal ikke selv opdager det og derfor ikke kommer til at tabe ansigt. Ligesom i Grosbøll-sagen i sin tid. Men det kan selvfølgelig også være, at nutidens biskopper har lært lidt af den tidligere sag og derfor vil lade tilbagekaldelsen fremstå tydeligere end dengang.

Vi får se.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i ateisme og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Kaj Munk og trosfornægtelsen

  1. Pingback: Efter biskoppens afgørelse | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s