Nyttesløst

I kølvandet på terrorhandlingerne i Paris har ikke så få debattører undret sig over, at Jyllands-Posten ikke har bragt tegningerne fra Charlie Hebdo. Jyllands-Postens chefredaktør er selv kommet med en forklaring, der udmærker sig ved direkte at sige, at de disponerer, som de gør, fordi de er bange. ”Nu har Jyllands-Posten været i skudlinjen længe nok, nu må andre tage over”, eller noget i den stil siger han.

Det er lidt svært at blande sig i den diskussion. For hvad kan vi i grunden sige, alle vi, for hvem det er ganske gratis at fortælle andre, hvor modige de skal være?

Men én ting mener jeg dog, man har kunnet sige, nemlig, at det er ganske nyttesløst at undlade at bringe tegningerne. Jyllands-Posten har nu engang fået status som et godt mål blandt muslimske terrorister, og den status bliver ikke nedgraderet, selv om de så undlader at trykke nok så mange tegninger. Vi står overfor en terrorisme, der ikke spørger efter en højere retfærdighed og derfor ikke er til sinds at tilgive eller glemme.

Det var lidt anderledes med Salman Rushdie og fatwaen mod ham. Den var udstedt af et statsoverhoved, og man kunne fra vestlig side argumentere med Irans regering, i hvert fald efter Khomeinis død, og nogenlunde få dem til at forstå, at fatwaen stod i vejen for en normalisering af forholdet mellem landene.

Men man kan også lægge mærke til, at det ikke var til nogen nytte, da Salman Rushdie i 1990 i sin fortvivlelse gik ud og sagde, at han havde konverteret tilbage til islam og fortrudt sine angreb på islam. Det var ikke det, der fik fatwaen til at blive droppet.

Blandt andet med den erfaring in mente må man formode, at dette, at Jyllands-Posten ikke bringer tegningerne, ikke hjælper den det bitterste i at blive af med de islamistiske trusler. De lever i bedste – eller værste – velgående i disse miljøer, det vil stadig dèr blive betragtet som en stor ære, hvis det kan lykkes at få dræbt nogle Jyllands-Post-medarbejdere.

Og nu ser det ud til, at jeg får medhold i disse betragtninger af ingen ringere end én af de tegnere fra Charlie Hebdo, der undslap attentatet. Det er chefredaktøren på bladet, Gérard Biard, der i et interview med Jyllands-Posten dels siger, at det var en fejl af Jyllands-Posten ikke at bringe tegningerne, dels, at ”at han ikke tror, det vil stoppe hverken vold eller terror at holde op med at tegne eller skrive kritisk om religion – eller få frygten for selvsamme til at forsvinde”, se her.

Og som min farbror, Poul Riis, sagde i et radiointerview, efter at han var kommet tilbage fra sit koncentrationslejrophold: ”Hvis jeg havde vidst, at man kom i koncentrationslejr for så lidt (han havde været med til at uddele illegale blade), så ville jeg have lavet mere modstandsarbejde”. Udlagt om Jyllands-Posten: Hvis de alligevel skal fortsætte i mange år endnu med at leve i et velbevogtet fort, uanset, hvad de gør, så kunne de jo sådan set lige så godt bringe tegningerne.

Men altså, de har holdt fanen højt indtil nu, og det skal de ikke have utak for.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s