Fornuftige muslimer

Der findes faktisk fornuftige muslimer. Jeg bider mærke i dem, hver gang jeg træffer én. Forleden erindrede jeg en fornuftig muslim, der så udmærket forstod, at man skal opfører sig ordentligt i en biograf, se her. Og nu i dag kommer jeg i tanker om en muslimsk organisation, der ligesom ”biografmuslimen” formåede at skære igennem alt det vrøvl, som alle velmenende danskere kan få sig selv til at sige, fordi de er så utrolig angste for at være politisk ukorrekte.

Forresten kan vi i dette tilfælde også tale om ”velmenende nordmænd”. For vi begynder i Norge.

I en artikel i dokument.no gøres der opmærksom på en hændelse i Moss i Norge, se her. En pige med niqab ville stige på en bus, blev bedt om at legitimere sig, fremdrog det ene kort efter det andet, men nægtede at aftage niqaben, så chaufføren kunne se hendes ansigt. Så fik hun ikke lov til at køre med.

Det blev hun utrolig fornærmet over. Det samme blev en del af hendes kammerater. Så de klagede til trafikselskabet og sendte også besked til Moss avis. Og så trak trafikselskabet i land: de sendte en mail ud til deres chauffører og andre ansatte, at kvinder med niqab, som rejser med selskabet, skal slippe for at vise deres ansigt. Lidt besynderligt føjes der til: ”Så længe de kan vise gyldig legitimation”. Hvordan en eventuel legitimation kan være gyldig, når man ikke kan se, for hvem den er gyldig, forklares ikke.

Det har skabt en del røre i Norge.

Men her er det, at jeg erindrer en ganske tilsvarende sag fra Danmark i 2009. Den omtalte jeg i sin tid, se her. Også her var trafikselskaberne yderst imødekommende, bøjede alle normale regler for at gøre muslimerne tilpas. Men dengang skete der det glædelige, at en muslimsk organisation, Den muslimske Union, brød igennem alt vrøvlet. De fremkom med en udtalelse om, at en kvinde, der vil bære niqab i det offentlige rum, ikke må bruge månedskort, hvis hun vil køre med bus. I stedet skal hun bruge klippekort eller løse billet.

Selvfølgelig, hvad ellers? Men læg mærke til, at det var muslimer, der – fornuftige, som de er – standsede alle de sære fordrejninger, de velmenende danskere kom med.

Dengang skrev jeg som afslutning på mit indlæg:

Fantastisk! Muslimer afslører sig som normale mennesker, der er i stand til at forstå de normale procedurer, vi foretager os her i landet. Jeg har hele tiden vidst, at det var de, og har hele tiden søgt at behandle dem som sådan. Men andre, fx ovennævnte direktører, har nærmest behandlet dem som børn, har udvist en enorm berøringsangst overfor muslimske skikke, og har derved ubevidst gjort dem til anderledes mennesker end vi andre.

Det kan jeg kun give mig selv ret i. Der er i virkeligheden tale om skjult racisme, når man sådan behandler muslimer som mimoser, der kræver særbehandling. Og derfor tager jeg anledning til at sige det igen: Hvad angår forståelse, er de ganske ligesom vi andre. Men de muslimer, der tænker i magtforhold, griber naturligvis chancen til at prøve at få gjort vort samfund endnu mere muslimsk.

Magtforhold? Jamen, muslimer tænker da ikke i magtforhold!

Jo, der er faktisk en del eksempler på, at de regner sig for mere værd end andre. Man kan endda af og til få mistanke om, at de muslimske drenge bestemt ikke lider af et mindreværdskompleks, men snarere af et merværdikompleks. På én eller anden måde har de fået den idé med hjemmefra, at muslimer er mere værd end andre. Det får dem til at være uvillige til at ville modtage belæring af ikke-muslimer – derfor de ringe resultater i skolen. Det får dem også til at ville sætte sig på forsamlinger, i biografer og i busser.

Det sidste fortæller en læser en historie om i Den korte Avis, se her. Den foregår i Berlin. Her var der nogle muslimske drenge, der absolut skulle vise deres store betydning ved at chikanere de andre passagerer i en bus. Men, fortæller avisens hjemmelsmand, så dukkede der en modig lærer op. Og ham lykkedes det at få de unge gemytter til at falde til ro. Der er dog én ting, som kun omtales en passant, men som ikke desto mindre er af afgørende betydning. Læreren var modig, siges det. Jovist, men der siges også, at han var af tyrkisk afstamning. Og det betyder langt mere. For så er han én af deres, og så kan de ikke undslå sig for at adlyde ham. Hvad de så også gjorde.

Karen Jespersen fortalte i sin tid en lignende historie, og jeg refererede, se her. Den handler også om muslimske drenge, der chikanerede folk i en bus, her med højlydt musik. En ældre muslimsk mand fik dem til at dæmpe musikken. Men da han var stået af, skruede de op igen. Det fik en dansk lærer til at forsøge sig. Ham blev de voldelige overfor, han mistede to tænder i forsøget.

Det er vanskeligt at se, hvordan vi skal tackle et sådant merværdikompleks. Det bevirker jo, at ethvert forsøg på fra vores side at vise imødekommenhed ikke vil blive mødt med taknemlighed, men tolket som noget selvfølgeligt, der beviser det, muslimerne hele tiden har vidst: at de står over os andre.

Heldigt er det i hvert fald, at nogle muslimer prøver at indarbejde nogen fornuft i deres trosfæller. Måtte de blive flere!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s