Forbryderne bør i det mindste nævnes

Så er der igen forekommet en forfærdelig tragedie på Middelhavet. En fiskekutter med mindst 700 mennesker ombord er kæntret, og da det skete om natten, natten mellem den 18. og 19. april, er de fleste af de ombordværende druknet.

Tragedien er næsten en dobbelt tragedie, fordi det, at den forekom, skyldtes, at redningen var nær. Da den hårdt sammenpressede menneskemasse ombord på fiskekutteren fik øje på et skib, der var på vej hen imod dem, stimlede de sammen i den ene side af båden, hvilket fik den til at kæntre.

Og som man kunne vente, rejses der nu krav fra mange sider, især fra de såkaldte ”Gutmenschen”, om, at Europa igen skal oprette en redningstjeneste som den, man havde med den italienske Mare Nostrum, hvis operationsbasis gik helt ned til Libyens territorialfarvand. Ingen har tilsyneladende gjort sig tanker, endsige undersøgt, om der ikke også druknede mennesker, mens denne aktion stod på. Og ingen, slet ingen, har gjort sig tanker om at prøve at gøre som australierne: sejle de mange plimsollere tilbage til, hvor de kom fra. Da der fra nogens side var forslag fremme om at få den egyptiske og den tunesiske flåde til at hjælpe med ved diverse redningsaktioner ud for den libyske kyst, lød der et ramaskrig fra hele koret af ”Gutmenschen”. Hvorfor de skreg op, blev ikke helt klart, men det syntes at hænge sammen med, at disse landes flåder tænktes at sejle de skibbrudne tilbage til Libyen, og at forslaget fra Europas side derfor mere gik ud på at undgå at skulle modtage flygtninge end på at redde menneskeliv.

Alligevel argumenterer man fra den side nu med menneskeliv, der skal reddes. Og det er måske forståeligt nok oven på den enorme ulykke, der har fundet sted.

Men det er desværre også om ikke forståeligt så i det mindste sædvanligt, at man skyder skylden alle mulige andre steder hen end dèr, hvor den hører hjemme. Det er som sagt et sædvanligt træk ved vores journalister. De kan kun tildele de mennesker skyld, som de mener at kunne påvirke med deres skriverier. Eller: Ved enhver ulykke ser de sig omkring for at få øje på nogle politikere, nogle organisationer, nogle bevægelser, som de kan anklage for det skete. I tilfældet her: De europæiske politikere må holde for, især dem, der modsætter sig flere flygtninge i deres lande.

Man mindes tilfældet Anders Breivik. Også dengang gik man næsten helt uden om Breivik selv, når man skulle finde nogen, man kunne beskylde for massakren. Her går man uden om menneskesmuglerne. Ingen drømmer tilsyneladende om at sige, at det er deres skyld, at de opfører sig umenneskeligt for usselt mammons skyld, at de bryder alle regler blot for at få flest penge i kassen.

Hvorfor fylder de bådene op ud over al rimelighed? Hvorfor propper de mennesker i bådene, så det går ud over sødygtigheden og ikke har nogetsomhelst med almindelig søsikkerhed at gøre? Svaret er let at finde. De gør det, fordi flere mennesker giver flere penge. Med andre ord: Der er tale om en forbryderisk handling, som i normale stater ville medføre en hård straf, men som i en fejlslagen stat som Libyen er straffri.

Ligeledes: Hvorfor misbruger de de normale søfartsregler for at få andre skibe, især de italienske kystredningsskibe, til at hjælpe? Misbruget består i, at de med vilje slår skibene i stykker, sætter ild til dem, punkterer dem, hvis det er gummibåde, eller på anden måde gør den usødygtige, og derved ”tvinger” redningsskibene til at redde de ombordværende. Det var, hvad der skete for halvandet år siden ved Lampedusa. Her satte smuglerne ild til et tæppe, hvilket fik folk i den ene side til at gå over i den anden side med det resultat, at båden kæntrede og mange omkom.

Om det har været den samme procedure, menneskesmuglerne har fulgt ved det sidste skibsforlis, er endnu uvist, ja, det bliver måske aldrig opklaret, for der er ikke mange overlevende af de 700 ombordværende.

Der er desværre lang vej igen, før vi får sat stopper for denne trafik. Først skal vi vænne os til at lægge skylden på menneskesmuglerne. Så skal vi indse, at noget af det attraktive ved et komme ombord på et europæisk skib er, at man derved har et retskrav på at få sin sag om opholdstilladelse prøvet i Europa på baggrund af, at man er personligt forfulgt. Og så skal vi tage os sammen, så vi får denne ordning elimineret. Det kunne ske allerede ved at betale Tunesien og Egypten for at være med i redningsaktionerne. De har jo ikke nogen forpligtelse til at bringe flygtningene til Europa, men kan sætte dem af i Libyen.

Jeg véd godt, at det er mere indviklet end som så. For menneskesmuglerne vil naturligvis ikke bringe sig i havsnød, før de ser et europæisk skib nærme sig. Så vi kan såmænd lige så godt med det samme indføre den australske regel: at den italienske kystvagt – og nu skal det altså hedde en kystvagt, ikke en kystredningstjeneste – skal sejle skibene tilbage til Libyen.

Men kære venner, hvilke indvendinger vil der ikke komme, hvis nogen politiker vovede at fremsætte et sådant forslag! Hvilke beskyldninger ville han eller hun ikke blive mødt med!

Så derfor: Tålmodighed! Tålmodighed! Der vil drukne mange flygtningene endnu, før vi når frem til at beslutte os. Og der er nok ikke de store forhåbninger om, at de nuværende ”Gutmenschen” til den tid vil kunne indse, at netop de har et stort ansvar for alle disse dødsfald. Se eventuelt Lasse Petersens artikel i Information herom, via dette indlæg her på bloggen.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

Et svar til Forbryderne bør i det mindste nævnes

  1. Morten - - - siger:

    Jeg har foreslået, at vi i stedet for at sende skibe, sælger asylbevillinger til de mennesker, der kan betale for dem. Det vil ikke ændre på kriterierne for at komme hertil: At man skal være ressourcestærk og ikke akut nødlidende. Men det vil forhindre drukning, og det vil gøre smuglerne arbejdsløse. Endelig vil det kunne betyde tiltrængte midler til vore dyre integrationstiltag.

    – – –

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s