Hirsi Alis forhåbninger

Ayaan Hirsi Ali er i Danmark for tiden. Hun skal promovere sin nye bog Kætter. Det har givet anledning til en række interviews, på tv og i aviser, og også til direkte anmeldelser af bogen.

Hun var selv i et tv-interview med Flemming Rose inde på, at hun har skiftet standpunkt, se her. Tidligere, i 2010, mente hun, at islam var uforbederlig. Nu, derimod, mener hun, at det er muligt at reformere islam.

Jeg er uenig med hende. Men inden jeg gør rede for, hvorfor jeg mener, at det ikke lader sig gøre at reformere islam, er der to ting, jeg vil nævne.

Den første er, at Hirsi Ali er udviklingsoptimist. Hun mener, at man må følge med udviklingen. Hun tror også – fejlagtigt – at muslimer gerne vil følge med udviklingen. Hun kan f.eks. udbrede sig om, hvordan muslimer for 100 år siden også var af den opfattelse. Dengang ville de gerne være moderne. Men ak, disse forsøg på at modernisere islam blev rendt overende af Det muslimske Broderskab, der begyndte at operere i Egypten fra 1928 og fremefter. Men nu drejer det sig igen om at modernisere islam, hævder Hirsi Ali. ”Vi skriver jo dog 2015, og islam kan ikke blive ved med at rette sig efter idealer fra 630”, som mange siger. Men hvem siger, at man skal rette sig efter stadig skiftende opfattelser, blot fordi de kalder sig moderne? Det er bestemt ikke alle muslimer, der gør det. Den tanke er f.eks. vidt udbredt blandt muslimer, at muslimer retter sig efter guddommelige love, vi andre efter menneskelige. De menneskelige er foranderlige, de guddommelige derimod uforanderlige og derfor bedre. Og hvad vil Hirsi Ali svare til det? Det fremgår ikke af interview’ene.

Den anden ting, jeg vil nævne, består i en uklarhed i selve hendes fremførelse af sit budskab. Hun vender sig imod dem, der søger at opstille en forskel mellem islam og islamisme. Og hun fastholder, at det er forkert, at islam er en fredens religion. Men ikke desto mindre opstiller hun selv en lignende forskel, nemlig en forskel mellem en Mekka-islam, der er fredelig og indskrænker sig til en religionsudøvelse, der minder om vores, og en Medina-islam, der følger den krigeriske Muhammeds eksempel.

Men nu til det, jeg mener, hun overser.

Vil man beskæftige sig med islam, må man beskæftige sig med islams fromhed. Man må anerkende, at de fleste muslimer mener om sig selv, at de er fromme mennesker, og at de holder sig til islam, fordi de mener, det er det frommeste og det ædleste og det etisk rigtigste.

Hvordan det? vil man måske spørge.

Det skyldes, at de har det menneskesyn, at mennesket ikke af sig selv kan gøre det rigtige. Mennesket, overladt til sig selv, vil nødvendigvis fare vild, gå i alle de forkerte retninger, lade sig bedrage af sine drifter.

Det gælder kønsdriften. Hvis man lader som ingenting, som vi gør i Vesten, så opnår man, at denne drift kommer ud af kontrol, så vil der opstå en løssluppen holdning overfor det andet køn, en holdning, oven i købet, som ikke tager kvindens værdighed i betragtning, men misbruger hende som det nu kan falde sig. Men der vil desforuden i samfundet opstå en opfattelse af kønsdriften, der godkender alt dette, der vil opstå en moral, der tillader det, der vil fremvokse en rent menneskelig opfattelse af, at dette er helt som det skal være og ikke kan være anderledes.

I modsætning hertil har vi så det muslimske menneskesyn, vil den fromme muslim sige. Muslimen véd, at mennesket, alias manden, ikke kan styre sin kønsdrift. Men han griber ikke til formaninger eller straffe til den enkelte, han lader opbygge en samfundsmoral, der holder de to køn adskilte, så den kønsdrift, som manden er udstyret med, kun kommer til udtryk i ægteskabet. Han pålægger kvinden at tildække sine ynder på særlig måde, ikke at bruge parfume, når hun går på gaden, aldrig at se direkte på en mand, osv. Altsammen med det formål ikke at udfordre hans kønsdrift.

Dette medfører naturligvis, at en foreteelse som forelskelse ikke kommer på tale hos muslimer. Ægteskaber kan derfor aldrig bygge på gensidig forelskelse, men må altid bygge på samfundets eller mere specifikt familiernes overenskomst. Om så det kommer til kærlighed mellem ægtefællerne eller ej, det er ikke sagen. Kønsdriften, altså mandens kønsdrift, bliver holdt i ave, der bliver orden i tingene, det er det væsentligste.

Og alt dette bygger på den forudsætning, at hvad mennesker ikke kan, det kan Gud. Gud har nemlig åbenbaret visse forholdsregler, som mennesket ikke kunne sige sig selv. Gud har givet menneskene sine guddommelige retningslinjer i koranen, holder man sig dem efterrettelig, vil livet lykkes for én. For overladt til sine egne begæringer og ønsker vil mennesket altid gøre det forkerte. Sådan som den fromme muslim kan se det hos os vesterlændinge.

At tale om udvikling i denne forbindelse er derfor ikke blot forkert, men direkte farligt for den muslimske fromhed. Er der tale om en befaling fra Gud, så er den ikke blot ufravigelig, den er også uforanderlig. Af samme grund er også den vestlige tale om kvindefrigørelse utilstedelig for muslimen. Kvinder har en underordnet stilling i det muslimske samfund, i hvert fald tilsyneladende, men netop ved at rette sig efter de regler, koranen foreskriver, er kvinden med til at opretholde samfundsordenen. Derfor kan man se på de mange muslimske kvinder med slør og drage den slutning, at de selv gerne vil være fromme og gerne – helt frivillig – vil underordne sig islams regler. Oven i købet føler både de og de muslimske mænd, at kun disse regler giver kvinderne den værdighed, der tilkommer dem.

Alt dette er imod de vestlige tanker om frihed, om værdighed, om menneskeværd. Men man kan ikke nægte, at der er en vis kohærens i disse forestillinger. Hvis man formår at fastholde den forestilling, at koranen er Guds ord, og at dens ord skal tages alvorligt, man kan ikke shoppe mellem de forskellige udsagn.

Og ser vi på statsteorierne, ser vi det samme. Menneskelige former for statsteorier er og bliver kun menneskelige. Men muslimen har til forskel fra os vesterlændinge en guddommelig anvisning på, hvordan en stat skal styres. Og denne anvisning må de rette sig efter, hvad enten de forstår den eller ej. Sådan står der gang på gang i koranen: Allah véd, men I véd ikke. At straffene skal være af den og den art, at de skal påføres uden barmhjertighed, at de muslimske imamer skal rådgive om alle sider af den hellige lov, shariaen, alt dette hører statsteorien til, og alt dette giver en vis mening, så snart man – som vesterlænding – er kommet over den hurdle, der hedder anerkendelse af koranen som Guds ord, og – svarende dertil – anerkendelse af menneskets manglende mulighed for at lovgive for sig selv.

Endelig kan man spørge, hvordan da disse regler skal udbredes til andre mennesker. Også her gælder det, at mennesker ikke véd noget, men Allah véd. Og han har i koranen givet anvisning på, hvordan de troende skal kæmpe for islams udbredelse, indtil hele verden tilhører Allah. De, der falder i denne kamp, har han lovet del i den kommende verdens herligheder, men de vantro har han lovet evig pine.

Disse tanker hænger sammen som ærtehalm. Og de bygger på den forudsætning, at mennesket overladt til sig selv vil fare vild, men at mennesket heldigvis i koranen har Guds eget ord, at dette ord ikke ændrer sig, og at det er udlagt med usvigelig sikkerhed i shariaen.

Er der sprækker i denne stærke tankefæstning?

Det er der utvivlsomt. Men de findes ikke dèr, hvor Hirsi Ali søger at sætte kniven ind.

Hun vil f.eks. skelne mellem en Mekka-islam og en Medina-islam. Men hun overser, at det var den samme person, Muhammed, der gennem sine åbenbaringer herskede i Mekka og i Medina. Hun overser derfor, at Medina-islam lå i kim i Mekka.

Som god muslim må du ikke spise svinekød. Hvorfor? Fordi Gud vil det. Det vil sige: Her kaldes ikke på din fornuft, kun på din underkastelse. Som god muslim skal du bede fem gange dagligt. Hvorfor? Fordi Gud gennem sin profet har sagt det. Hvorfor ikke fire gange, hvorfor ikke syv, hvorfor ikke med helt andre ord og gebærder? Sådanne spørgsmål er utilladelige, for Gud diskuterer man ikke med, man adlyder. Basta.

Det vil sige: den lydighed, der kaldes på i Mekka, er en lydighed, der ikke behøver at forstå, en lydighed, der lystrer mere end lyder.

Og nøjagtig den samme lydighed kaldes der på i Medina. Det er i Medina andre gerninger, der tales om, men det er den samme selvunderkastende lydighed.

Så ikke blot er det den samme Muhammed, vi har med at gøre i Mekka og i Medina, det er også den samme totale underkastelse under Guds vilje, han taler om.

Hvilket altsammen betyder, at de fromme muslimer, der overholder bønnetiderne, fejrer ramadanen, indretter deres dagligdag efter de muslimske traditioner, netop fordi de gør alt dette uden at kunne se nogen fornuftig grund til det og ikke føler, at de har brug for nogen fornuftig grund, det er dem nok, at det er hellige befalinger, disse muslimer danner en udmærket rekrutteringsbaggrund for de muslimer, der retter sig efter koranens bud om krig mod de vantro. Logisk set går der en lige linje fra Mekka-muslimer til Medina-muslimer.

Så nej, det er ikke i en opdigtet forskel på Mekka-muslimer og Medina-muslimer, vi har den sprække i den muslimske tankefæstning, vi kan udnytte.

Vi kan snarere udnytte det forhold, at de muslimske lande nu igennem århundreder har været svage lande, og det forhold, at det i vore dage ikke er vesterlændinge, der flygter til muslimske lande for at få et bedre liv, men muslimer, der flygter til Vesten for at kunne leve, som de gerne vil. Hvis vi nu i højere grad vovede at påpege vore samfunds fortrin sammenlignet de samfunds elendigheder, de er flygtet fra, hvis vi vovede noget stærkere at påpege, i hvor høj grad vore muslimske landsmænd tager deres hjemlands dårligdomme med sig herop, hvis vi måske endda vovede at påpege den indbyrdes tillid, vi lever højt på, en tillid, der i høj grad bygger på enkeltmenneskets mulighed for at deltage i landets styrelse gennem demokratiske valg, kort sagt, hvis vi vovede at være os selv og være stolte af de samfund, vi har opbygget, så ville vi måske kunne få i det mindste nogle muslimer til at se det absurde i deres religion.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s