Ud for Libyens kyst

Nu hører vi igen om, hvordan flygtninge formelig vælter ind i de italienske havne. For, hedder det, nu er det godt vejr i Middelhavet, og så har man som menneskesmugler lettere ved at overtale flygtningene til at gå ombord i synkefærdige, overlæssede både.

I dag, den 3-5, var der en beretning om det i DR-tv. Man har i det forløbne døgn reddet ikke færre end 4.500 bådflygtninge. Det er sket ved en mægtig indsats fra den italienske kystbevogtningstjeneste, suppleret af nogle af de fartøjer, som andre lande har stillet til rådighed for at deltage i bevogtningen.

For vi kunne jo forstå på reaktionerne på det topmøde, der fornylig har været afholdt i EU, at det nu igen skal hedde ”kystbevogtningstjeneste”, ikke ”kystredningstjeneste”. Man gjorde fra journalisters og ”gode” politikeres side vrøvl over, at EU’s bevogtningstjeneste kun skulle operere inden for italiensk territorialfarvand, og ikke som før, da det hed Mare Nostrum, operere helt ned til Libyens kyst.

På den baggrund troede jeg, at jeg havde hørt fejl. Det forekom mig, at speakeren meddelte, at redningen var foregået ”ud for Libyens kyst”. Det kan ikke passe, tænkte jeg. Hvad skal en kystbevogtningstjeneste operere i libysk territorialfarvand for?

Men et opslag på DR’s hjemmeside, se her, afslørede, at jeg ikke havde hørt forkert. Der var virkelig tale om, at man var sejlet helt ned til Libyens kyst og dèr havde opsamlet en masse bådflygtninge. Men det blev – naturligvis, havde jeg nær sagt – kun oplyst som en biomstændighed; det var ikke noget, nogen journalist havde undersøgt nærmere.

Og så begynder man at få en dårlig smag i munden. Jeg har tidligere, se her, undret mig over, at skibe fra den italienske flåde, når de får meddelelse om et skib i havsnød, sejler hen til skibet, der i mellemtiden er blevet forladt af menneskesmuglerne, får flygtningene ombord og derefter forlader det nu herreløse skib. Så kan menneskesmuglerne kravle ombord igen og føre skibet tilbage til Libyen. Dengang var jeg lidt flov over, at jeg kun kunne få hoved og hale i begivenhederne, hvis flådens kaptajner modtog bestikkelse fra smuglerne.

Nu bliver jeg mindre flov. Hvordan i alverden kan den italienske kystbevogtningstjeneste, der jo nu igen skal hedde sådan, vide, at der er flygtninge i ”havsnød” ud for Libyens kyst? Svar: Det kan de kun, hvis nogen har ringet til dem. Og hvorfor sejler de så ikke de reddede ”skibbrudne” tilbage til Libyen? Svar: Det gør de ikke, fordi vore konventioner forbyder det. Det er i hvert fald, hvad de siger. Men australierne kunne tvinge bådene tilbage til Indonesien. Hvorfor kan vi ikke gøre det samme? Eventuelt kunne vi få libyerne til at hjælpe os. TV2 har haft folk i Misrata; de har fulgt de altfor få bevogtningsskibe; disse libyske kystbevogtningsskibe ønsker bedre materiel; og de har både lov og ret til at tvinge flygtningene tilbage til den libyske kyst.

Ærlig talt, der tegner sig mere og mere et billede af nogle utrolig kyniske menneskesmuglere, der har forbindelse til nogle lige så kyniske, korrupte italienske flådeofficerer, der aldeles ikke er til sinds at holde sig indenfor den italienske territorialgrænse, selv om EU’s ministerråd jo egentlig vedtog dette, men hellere vil sejle helt ned til et sted ”ud for Libyens kyst”, ikke så meget fordi de synes, det er så synd, så synd for disse flygtninge, langt mere fordi den trafik er yderst givtig for dem.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s