Ligebehandling?

Så har man hørt det med. Ligebehandlingsnævnet har tildelt en muslimsk kvinde 75.000 kr. i erstatning (dog ved landsretten nedsat til 40.000 kr.), fordi Uddannelsescenter Holstebro i 2010 ikke ville acceptere, at hun ikke ville spise eller smage på den mad, hun tilberedte, hvis der var svinekød deri.

Man spørger sig selv: Er det ligebehandling? Hvor langt skal vi dreje sproget af hensyn til vore muslimske medborgere?

Jeg plejer at sige, at vi skal give vore muslimske medborgere al den frihed, vort samfund bare kan trække. Her tænker jeg på mulighed for at holde gudstjeneste, mulighed for muslimsk begravelse, mulighed for særlig klædedragt, osv. Blot skal vi hele tiden huske, at det er dem, der er kommet til os, dvs., nok kan vi strække os langt, for at vore indvandrere kan føle sig velkomne her hos os, men vi skal dog holde fast ved, at det i tvivlstilfælde må være dem, der skal bøje sig for os, ikke os, der skal bøje af for deres krav.

Men vi har været ret forvirrede med hensyn til, hvad der er vore krav, hvor vi skal stå fast, og hvor vi skal bøje af.

Med hensyn til tørklædet vil jeg – som den trofaste læser nok har opdaget – sige: Lad dog barnet! Hvis de finder det påkrævet på den måde at gøre opmærksom på, at de er muslimer, så værsgo! Undtaget er de stillinger i samfundet, hvor der gælder uniformstvang, og hvor dette, at der bliver lavet specielle muslimske uniformer, vil være et forstyrrende signal at sende. Men ak, her har man fra mange myndigheders side villet være åh så forstående, har bøjet af og veget til side, så det er en gru.

Omvendt har mange indenfor Dansk Folkeparti vendt sig imod diverse forsøg på at bygge moskéer. Det kan være rigtig nok, at vi så vidt muligt skal sikre os, at det ikke er wahhabistiske golfstater, der står for finansieringen (og dermed for den teologi, der prædikes). Men ellers skal naturligvis muslimer som alle andre trossamfund kunne bygge huse til deres gudstjenester.

Blot er det svært på det punkt at holde tungen lige i munden. For man har indtryk af, at muslimerne – eller deres imamer – griber hele hånden, hvis man rækker dem en lillefinger. Vi har f.eks. meget svært ved at kræve af muslimerne, at de selv betaler for de ekstraomkostninger, der løber på, hvis de vil have særkrav opfyldt, f.eks. badedage i svømmehallerne specielt for kvinder.

Og nu sagen ved uddannelsescentret i Holstebro! Her søgte en muslimsk 24-årig kvinde ind som elev. Man kan læse om det i Jyllands-Posten, se her, eller i Ligestillingsnævnets afgørelse, se her. I afgørelsen hedder det, at hun har fremhævet udtalelser fra en vuggestue, hvor hun har været i praktik. Heri omtales hun som ”en meget engageret pige”, ”er meget tjenstvillig og vil utrolig gerne lære noget”, osv. Men skolen i Holstebro kan ikke rigtig genkende dette. Hun har ud af 23 ugers undervisning været fraværende i ialt 5 uger.

Men hun anlagde altså sag mod skolen, fordi den krævede, at hun smagte på den mad, hun selv tilberedte. Hun kunne spytte den ud bagefter, men smage på den skulle hun, mente man. Det fik hende til at melde fra på skolen og siden søge erstatning.

Man kan nu først undre sig over, at hun vil søge erstatning. Det minder lidt om det, der skete, dengang det danske udenrigsministerium etablerede lufttransport af danske libanesere, der var på besøg i Libanon, da landet blev krigsskueplads, jeg tror det var i 2006. Her oplevede man det besynderlige, at nogle af disse muslimer bagefter ville have deres returbillet refunderet, den havde de jo ikke benyttet.

Her er der tale om, at en muslim ikke blot forventer, at danskerne retter sig ind efter hende, hun ligefrem søger erstatning, fordi vi ikke gør det. Det er lidt overraskende, i hvert fald for dem af os, der stadig har denne tendens i os til at optræde som gode værter overfor vore gæster: dette er jo ikke normal optræden af gæster.

Men så fik hun minsandten ret. Hvis det er et ligebehandlingsnævn, der har truffet afgørelsen, burde det omdøbes til hensyntagningsnævnet (undskyld det malebariske udtryk). For det er det, der er tale om, ikke ligebehandling: Det, hun krævede, var hensyntagen, ikke ligebehandling.

Klageren – og det er altså den muslimske kvinde – fremfører bl.a.:

Kravet om, at uddannelsen ikke kan gennemføres, uden at en elev smager på maden, vil betyde, at visse persongrupper udelukkes fra at gennemføre uddannelsen. Dette gælder for eksempel vegetarer, veganere og diabetikere, som udelukkes på grund af personlige holdninger til ernæring eller sygdomsforhold. Derudover udelukkes visse religiøse grupper for eksempel muslimer og jøder.

Hvis der nu var en masse eksempler på, at nogle af disse grupper havde fået erstatning for manglende ligebehandling, så ville det nok have været nævnt her. Derfor er det vist rimeligt at gå ud fra, at de her nævnte grupper, hvis de har ment, at deres holdning gjorde det umuligt for dem at smage på maden, nok fornuftigvis ville søge en anden uddannelse. Måske der en dag vil blive oprettet en særlig muslimsk ernæringsassistentuddannelse, og så kan jo vor muslim søge ind på den.

Klageren fortsætter:

Klager gør opmærksom på, at uddannelsen primært sigter mod beskæftigelse i storkøkkener på institutioner og i kantiner. Hun kan derfor udmærket arbejde inden for faget, idet hun normalt aldrig vil være alene i et køkken, hvorfor der altid vil være en kollega til stede, som kan smage på maden. Samtidig skal klager ikke nødvendigvis arbejde på en arbejdsplads, hvor smagning af mad fremstillet af svinekød er en ufravigelig forudsætning.

Her ses det, at det ikke er ligebehandling, men hensyntagen, hun angler efter. Hun vil ikke selv smage, men skal have en kollega til det. Jamen, du godeste, hvis kollegaen nu også er muslim! For det indrømmer hun jo her: hun kan ikke 100% gøre fyldest i et storkøkken. Men selvfølgelig, man kan vel forvente, at vi danskere tager hensyn, at et storkøkken laver vagtskemaer, der altid sørger for, at der er en ikke-muslim til at smage på mad, tilberedt med svinekød. Får man så en dag en hindu ansat, kan hinduen og vor muslim komplettere hinanden: den ene må ikke smage på svinekød, den anden ikke på oksekød. Og skulle ingen af disse ”løsninger” kunne bruges, kan man vel opdrætte en hund til at logre med halen, når maden smager, som den skal – nå nej, muslimer må heller ikke omgås hunde, men ellers var det da en rimelig løsning.

Nå, spøg til side! Stillet overfor denne mærkelige sag må vi vel spørge: Er Danmark ikke er sekulært samfund? Må man ikke forvente, at der er ligestilling, hvilket vil sige, at alle behandles ens, og at de med religiøse særvaner selv sørger for at søge ind på de uddannelser, hvor deres særegenheder kan blive tilgodeset.

Dog dette er utopiske tanker i dagens Danmark. Her har ligebehandlingsnævnet fundet, at den muslimske kvinde har været udsat for indirekte forskelsbehandling, dvs., man mener, der er anledning til at formode noget sådant. Og da loven er udformet sådan, at det er indklagede, det vil altså sige Uddannelsescenter Holstebro, der skal godtgøre, at forskelsbehandling ikke har fundet sted, ikke klageren, den muslimske kvinde, der skal bevise, at den har fundet sted, lader man kvinde vinde over uddannelsescentret. Sådan!

Man definerer “indirekte forskelsbehandling” således:

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med blandt andet en bestemt religiøs overbevisning ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ærlig talt, det må da forekommer ethvert nogenlunde fornuftigt menneske indlysende, at den, der skal lave maden, også skal smage på den. Er dog ikke dette krav ”objektivt begrundet i et sagligt formål”?

Det synes retten altså ikke. Nå, retten er måske i nogen grad undskyldt. Man refererer uddannelsescentrets udtalelser om de faglige udvalg:

Indklagede anfører, at de faglige udvalg klart har anført, at smag er en del af den sensorik, som vedrører kompetencemålet. Man kan ikke vurdere surt, sødt, salt, bittert eller for den sags skyld “umami” uden at kunne smage. Dette gælder for alle uanset køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, eller national, social eller etnisk oprindelse.

Er dette ikke logik for perlehøns? Man skulle tro det. Men hør så videre: Klager, dvs., den muslimske kvinde, har rettet henvendelse til andre skoler og fået at vide, at det ikke er nødvendigt at smage på den mad, man tilbereder. Og hun har rettet henvendelse til undervisningsministeriet,

som har oplyst, at der i uddannelsen ikke er krav om, at man skal smage på alt. Skolen kan derfor ikke stille krav om, at eleverne skal smage på svinekød eller alkohol. Hvis man eksempelvis er allergisk eller af religiøse årsager ikke kan smage på bestemte fødevarer, kan man aftale med skolen og praktikvirksomheden, hvordan en smagsvurdering i disse tilfælde kan finde sted.

Det er et svar, der er et ministerium værdigt. Uigennemskueligt og uden praktiske anvisninger. Hvordan i alverden en smagsvurdering kan finde sted, når den pågældende ikke kan smage på den mad, hun har lavet, det fortæller ministeriet intet om, det udviser bare den i disse kredse vedtagne ekstremt hensynsfulde holdning til muslimerne. Så må man derovre i Holstebro selv se at finde ud af det.

For det er måske det, der er sagen. Denne forfinede ordjonglering kan man ikke rigtig komme efter, herover, hvor man har begge ben på jorden. Og så går man frem efter fornuftens stemme. Men uha, det går ikke, man må virkelig tage hensyn, vi har jo et hensyntagningsnævn, nå nej, ligebehandlingsnævn. Og ifølge det skal muslimer naturligvis behandles ulige.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s