Journalistisk Venstreparti

Ups – dèr gik der vist Panorama i den!” Den bemærkning kom Helle Thorning med i den første duel med Lars Løkke. Det var en på forhånd indstuderet bemærkning. Den socialdemokratiske valgmaskine gik øjeblikkelig i gang med at gentage den.

Men i virkeligheden er en sådan bemærkning et angreb på det, som Ralf Pittelkow på Den korte Avis kalder ”Journalistisk Venstreparti”, dvs., den er et udtryk for, at mediernes journalister er for røde, de ser alting fra en rød synsvinkel, prøver hele tiden at vinkle sagen, så den gavner rød blok.

I tilfældet her: Man har fra tid til anden haft en seriøs diskussion om, hvorvidt de forskellige tilskudsmuligheder gjorde det at tage et arbejde mindre attraktivt, økonomisk set. Den debat har alle deltaget i. Medierne har påvist forskellige ulemper ved de problemer, der kan opstå, hvis man på grund af, at man er kommet i arbejde, mister så det ene, så det andet tilskud.

Men pludselig er alt dette glemt af medierne. Blandt de store medier er der ikke ét, der husker denne diskussion. Når Venstre hævder, at det ikke for øjeblikket kan betale sig at gå på arbejde, og når de pointerer, at deres politik er, at det fremover skal kunne betale sig at tage et arbejde, så er der pludselig ingen mere, der kan huske den ellers ret væsentlige diskussion, man tidligere havde. For nu er der valgkamp, og nu drejer det sig om at få Lars Løkke ned med nakken. Stik imod den objektivitet og upartiskhed, som i hvert fald de to Tv-stationer har forpligtet sig til.

Så når Lars Løkke refererer, hvad han har hørt fra direktøren for Panorama: at en medarbejder sagde op med den begrundelse, at han fik for lidt ud af det, så falder samtlige medier over den arme Lars Løkke. Nu bliver han kørt igennem vridemaskinen, nu afkræves han dokumentation, nu er det også for galt, at han ikke har talt med manden selv, før han udslynger den slags påstande. Og man ”beviser”, at det umuligt kan være rigtigt, hvad manden har sagt. Det anklager man så Lars Løkke for, uanset, at det ikke er den afskedigede, han refererer, men hans arbejdsgiver.

Der gik Panorama i den! Ja, på den måde at forstå, at medierne gik helt grassat.

Det var ét eksempel på den magt, som ”Journalistisk Venstreparti” har. Men forleden kom der ét, der var endnu tydeligere.

Det var Divya Das på Tv2, der ”forhørte” Venstres næstformand, Kristian Jensen, om Venstres asyludspil. Det var nærmest et tredjegradsforhør, der var tale om. Venstre har foreslået, at man går tilbage til den ordning, man havde under VK-regeringen: at asylansøgere ikke fik den fulde kontanthjælp, men kun fik det samme, som en studerende får i SU. Derved ville man bremse op for tilstrømningen af asylansøgere.

Men den sammenhæng gik Divya Das aldeles ikke med til. Hun blev ved og ved med at forlange beviser for, at lavere ydelser giver mindre tilstrømning. Og det nyttede ikke noget, at Kristian Jensen henviste til en redegørelse fra Frontex, EU’s grænsekontrol. ”Det er jo bare noget, du tror, du aner ingenting om det”, sagde hun.

Dette interview har så Tv2 været ude og beklage. Men det er en sær form for beklagelse, man kommer med; der er egentlig ikke tale om en beklagelse. Man hævder, at de to ”snakkede forbi hinanden”. Og tænk, hvor forunderligt! Den gåen-udenom-den-varme-grød accepterer de andre medier i deres referat.

Det eneste medie – af dem, jeg jævnligt frekventerer – der ikke hopper på den limpind, er Den korte Avis. Her siger Ralf Pittelkow ligeud, at Tv2 med sit interview førte seerne bag lyset. Og han forklarer det og begrunder det, ja ligefrem beviser det. Pittelkow refererer Venstres udspil og skriver så:

Dette bygger man blandt andet på vurderinger fra EU’s grænseagentur Frontex. Men Venstres opfattelse blev fejet af bordet af studievært Divya Das med en meget voldsom sprogbrug.

Das hævdede, at der ”intet videnskabeligt belæg” var for Venstres opfattelse af de sociale ydelsers betydning. Så udviklede der sig følgende replikskifte for åben skærm:

Divya Das: ”Men Kristian Jensen, er det ikke korrekt forstået, at du ikke aner, om den politik, som I gerne vil føre, vil have nogen effekt på, hvor mange mennesker der kommer til Danmark. Du aner det faktisk ikke!”

Kristian Jensen: ”Vi ved, at det er det, som Frontex har sagt …(afbrydes)

Divya Das: ”…Nej, det er faktisk ikke det, som Frontex har sagt, kan jeg hilse og sige.”

Men det var Divya Das, der ikke anede, hvad hun talte om. Frontex skriver i sin årlige risikoanalyse for 2015 om de syriske asylansøgere, der er langt den største gruppe:

Det store flertal af syrere søger ikke asyl i det land, hvor de kommer ind i EU, men rejser videre til andre medlemslande. Det er der mange forskellige grunde til, ”især, at de forventer at modtage mere attraktive velfærdsydelser”.

Altså nøjagtig det, Venstre påstår for Danmarks vedkommende.

Sådan! Så er den ged barberet! Og Pittelkow har ret: det er virkelig en skandale af de store.

Og så er det hele dog i virkeligheden værre endnu. Men det synes at være gået alle mediers næser forbi, også Pittelkows, selv om den ellers er god til at vejre partiskhed fra mediernes side.

Ikke blot er der nemlig tale om et brud på de regler, der må opstilles for almindelig studieværtopførsel. At forvalte jobbet som journalist indebærer, siger Pittelkow,

blandt andet upartiskhed, omhu med kendsgerninger og en interview-stil, der ikke lyder, som om man havde en forbryder foran sig.

Studieværterne på TV2 og DR forbrød sig mod alle disse tre krav. Man kan ikke udelukke, at det får indflydelse på valgets udfald.

Ikke blot forbrød de to medier sig mod disse krav. De forbrød sig også mod det ret selvfølgelige krav, der hedder: samme behandling af de to sider i valgkampen.

Helle Thorning har haft travlt med op til valget at markére socialdemokraterne som et strammer-parti. Det lykkedes hende i efteråret at få de radikale med på en ordning, hvorefter man bestemmer, at en asylansøger først kan få familiesammenføring et år efter, at han eller hun er kommet til landet. Det er, hævder hun, den første stramning, der er foretaget på området i 12 år. Og hun bliver noget fornærmet, når man fra blå bloks side hævder, at det er en ret sølle stramning: der er kun 157 personer, der bliver ramt af ordningen. Overfor en sådan indvending gentager hun sit mantra igen og igen: Socialdemokraterne har gennemført den første stramning på asylområdet i 12 år. Socialdemokraterne har gennemført osv. osv.

Imidlertid skal man her lægge mærke til, at man, når man kalder dette en stramning, forudsætter nøjagtig det samme reaktionsmønster hos asylansøgerne som Venstre med deres starthjælp. Socialdemokraterne går ud fra, at asylansøgere på forhånd udvælger sig det land, de vil søge asyl i, og de går også ud fra, at færre vil søge til Danmark, hvis de véd, at de først kan få deres familie herop efter et år. Altså: de ydelser og de ordninger, vi tilbyder asylansøgerne, har indflydelse på, hvor mange der søger hertil.

Elementært, dr. Watson!

Ja, det er elementært, når det er socialdemokraterne, der siger det, det står urokkelig fast, når det dem, der har bemærket denne ret logiske reaktion fra asylansøgerne.

Men når det er Venstre, der siger nøjagtig det samme! Ih, du forbarmede, sikker ballade, der så bliver blandt journalisterne. Så skal der beviser til, ikke almindelige formodninger, ikke noget med ”jeg tror”, men skinbarligt videnskabelige beviser. Mindre kan ikke gøre det.

Divya Das siger i interview’et med Kristian Jensen:

Men Kristian Jensen, er det ikke korrekt forstået, at du ikke aner, om den politik, som I gerne vil føre, vil have nogen effekt på, hvor mange mennesker der kommer til Danmark. Du aner det faktisk ikke!

Hvorfor har Tv2 ikke haft Helle Thorning i studiet og stillet hende spørgsmål i samme retning, når hun fremsiger sit mantra, at udskydelsen af familiesammenføringen er den første stramning i 12 år:

Men Helle Thorning, er det ikke korrekt forstået, at du ikke aner, om den politik, som I har ført, har haft nogen effekt på, hvor mange mennesker der er kommet til Danmark. Du aner det faktisk ikke!

Det er nøjagtig den samme ”mekanisme”, der er tale om i Socialdemokraternes stramning og i Venstres stramning: man går ud fra, at de vilkår, man byder asylansøgerne, har indflydelse på, hvor mange der søger til landet.

I Venstres tilfælde angribes partiet hårdt, fordi journalisterne ikke tror på denne ”mekanisme”. I Socialdemokratiets tilfælde lader man påstanden om ”mekanismen” gå upåtalt hen.

Det er forskelsbehandling, så det klodser. Det er brud på den upartiskhed, der skulle kendetegne de to store Tv-kanaler. Det er imod al rimelighed.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Samfundsforhold og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s