Ikke kun Thor, også Loke

Der er noget helt galt med de forestillinger om de europæiske samfunds værdier, som EU’s udenrigsminister Federica Mogherini har. Det er som altid specielt islams forhold til vestlige værdier, der her er på tale. Den 24. juni holdt hun en tale ved en konference om islam og Europa, der hed ”Call to Europe V: Islam in Europe”, se her. Flere har gjort opmærksom på talen, bl.a. Uriasposten, se her, hvorigennem jeg opdagede den, document.no, se her, og i en video, se her, bliver Mogherini ristet af Ezra Levant. Alle disse steder bliver Mogherini skoset, fordi hun er altfor venlig overfor islam, uden videre betragter islam som egnet til demokrati og endda anbefaler, at politisk islam skal være en del af billedet i vor verdensdel. Politisk islam? Ja, det siger hun.

Alt dette er hårrejsende nok i sig selv. Dog er det ikke det, hun her skal anklages for. Hun, der anklager os islammodstandere for ikke at have forstået de europæiske kerneværdier – og det er os, ikke islam, hun bruger sin tale til at rette anklager mod – hun skal her have den selvsamme anklage rettet imod sig. Det er hende, der ikke forstår, hvad de europæiske værdier går ud på. Det er hende, der misforstår kernen i det demokrati, Europa er bygget på.

Hun gør sig store anstrengelser for at neutralisere islams voldspotentiale, tilsyneladende fordi hun tror, at dette må borteskamoteres, hvis islam skal være en del af Europas fremtid. Hun mener, den europæiske kultur er en stærk kultur, fordi den kan vise åbenhed. Sandt nok, vor kultur er stærk. Men den er faktisk meget stærkere, end hun tror. Hun mener, vi kun kan acceptere fremmede borgere iblandt os, hvis de går ind for demokrati. Derfor er det hende magtpåliggende at påstå, at islam kan være demokratisk. Men vor kultur er meget stærkere end som så. Den kan acceptere borgere iblandt os, som går imod demokratiet, ja, dens frihedskrav er så altgennemtrængende, at den endog vil lade ytringsfriheden gælde selv for luskebukse, for dem, der med halvkvædede viser går ind for voldsanvendelse.

Grundtvig synger om det et sted:

Frihed lad være vort Løsen i Nord

Frihed for Loke saavel som for Thor.

Og læg mærke til det: Loke var bedrageren, snyderen, luskebuksen, han førte sig frem med svig.

Voltaire siger det samme (selv om det vist ikke er ham, der har sagt det):

Jeg er dødsens uenig med Dem, men jeg vil dø for Deres ret til sige det, De siger.

Selv om han jo ikke helt så tydeligt som Grundtvig lader også snyderi og bedrag være tilladt.

Det gør derimod Luther – endda kraftigere og tydeligere end Grundtvig – i et brev, han i 1524 sendte til sine to fyrstebrødre, Frederik den Vise og hans bror Johann. Han begynder med at skildre ånden fra Alstädt, hvor Thomas Münzer var blevet præst. Det var, mente Luther, Satan selv, der nu havde forklædt sig som evangelisk præst og under dække af det kristne evangelium søgte at øge sit herredømme. Men han er som altid en løgneånd, der ikke tåler dagens lys, hvilket bl.a. viser sig derved, at han skyr enhver offentlig debat som pesten. Derimod hævder han uden noget skriftbevis overhovedet, at det er ham, der har ånden, den sande ånd fra Gud, der giver sikkerhed i troen og i gerningerne.

Luther kommer til slut med denne anbefaling til fyrsterne:

Nuvel, det har med læren at gøre, det skal nok til sin tid lade sig udfinde. Men lad nu dette være det korte af det lange, nådigste herrer, at Deres kurfyrstelige nådige herrer ikke skal beskytte ordets embede. Man skal kun trøstigt og frimodigt lade dem prædike, hvad de kan, og mod hvem de vil; for som sagt der være sekter (1 Kor 11,19), og Guds ord må ligge i krig og kæmpe; derfor kaldes evangelisterne også hærskarer (Sl 68,12) og Kristus kaldes en konge over hæren hos profeterne. Hvis deres ånd er den rette, så vil den ikke være bange for os og skal nok bestå. Hvis vores er den rette, så vil den heller ikke frygte dem eller nogen anden. Man skal blot lade ånderne fægte med hinanden og tørne sammen. Hvis nogen bliver forført derved, velan, sådan går det i krige; hvor der er en strid, hvor et slag finder sted, dèr må nogle falde og blive såret; men den, der kæmper redeligt, får kronen.

Men hvis de gør mere end at kæmpe med ordet, hvis de også vil bryde i stykker og slå i stykker med næven, så skal Deres fyrstelige nådige herrer gribe ind, hvad enten det er os eller dem, der er tale om, og øjeblikkelig vise dem ud af landet med den besked: Vi vil gerne finde os i og rolig se på, at I kæmper med ordet, så at den rette lære kan blive styrket; men hold næven i ro, for det er vores embede (at bruge næven); ellers må I forføje jer ud af landet. (Se her).

Det er især udtrykket ”at lade ånderne fægte med hinanden og tørne sammen”, man skal hæfte sig ved. Man kan for min skyld gerne gøre opmærksom på, at det er ret tvivlsomt, om Luther selv senere fulgte denne anbefaling. Når man efterhånden får en del erfaringer med, hvad sådanne sværmerånder, som Luther kaldte dem, kan føre til af oprør og undertrykkelse, vil man vel nok få den tanke, at det er bedre at gribe sværmerånden med forbud og arrestation, før den fører til oprør og blodsudgydelse. Men her, i august 1524, vidste Luther ikke, at der trekvart år senere ville udbryde et oprør fra bønderne i Tyskland, og at Thomas Münzer ville blive én af lederne i dette oprør. Og her nøjes han altså med at sige, at fyrsterne, dvs., den verdslige øvrighed, ikke skal give den ene ytring forrang fremfor den anden, men lader ”ånderne tørne sammen”.

At Thor skal have frihed, oh, det kan vi allesammen blive enige om, for han er jo den gode, han er jo den, som alle fornuftige mennesker kan være så rørende enige med. Men at Loke skal nyde den samme frihed! Ja, bevares, vi synger det med Grundtvig, men vi tænker jo ikke sådan over konsekvenserne. Men konsekvenserne viser Luther os her: selv de mennesker, som Luther kalder Satans yngel, skal nyde friheden til at ytre sig.

Men. Men. De skal ikke nyde friheden til ikke at blive modsagt. Tværtimod, Luther gør sig utrolige anstrengelser for at vise, hvor Münzer tager fejl.

Oversat til vor tid:

Lad os kun sige, at muslimerne er som sværmerne på Luthers tid! Lad os kun sige, at der er stor lighed mellem sværmerne dengang, der mente at have Gud bag deres beslutninger i den grad, at de kunne slå andre ihjel i Guds navn, og de muslimer i vore dage, der mener i koranen at have Guds egen vejledning med den sikkerhed, at de kan slå andre mennesker ihjel ud fra de gudsbefalinger, de mener at finde i koranen. Lad os kun gøre opmærksom på det umenneskelige og fornuftstridige i at have en sådan facitliste i baghånden, som de mener, koranen er! Lad os kun påpege den helt anderledes statsforståelse, shariaen giver anledning til!

Dette skal ikke på nogen måde forhindre muslimer i at være borgere iblandt os. De er ”Loke-folk”, javist, men friheden gælder netop ikke blot for Thor, men også for Loke.

Blot hører det uløseligt med til vort demokrati, at der følger en diskussion med, eller med Luthers ord, at ”ånderne tørner sammen”. Vi kan ikke på nogen måde undlade at angribe muslimerne, altså angribe dem med ord. Det hører med til vort samfunds frihed. Og de burde ikke kunne undslå sig ved at påstå, de er ofre, eller ved at føle sig krænkede.

Og hvad angår deres ”koran-tro”, er der meget at angribe. Nogle muslimer siger f.eks., at mens vi retter os efter menneskeskabte love, retter de sig efter love, som Gud har skabt. Her er vi selvfølgelig nødt til at indvende, at de lader sig narre af deres mullaher; vi retter os efter love, som har været offentligt diskuteret, de retter sig efter love, som mullaherne har fastsat ud fra korantekster. Altså, det er ikke Gud, de retter sig efter, det er mullaherne.

Og hvis de vil sige, at der ud fra koranen er forskel på mennesker, at der ud fra shariaens bestemmelser består et hierarki i menneskeverdenen, så muslimen står over ikke-muslimen, manden over kvinden, så vil vi svare, at vi ikke blot anser alle mennesker for at stå lige overfor hinanden, men også anser muslimernes opfattelse for at være umenneskelig og føre i fordærv. Hvorfor skal deres kvinder lide så utrolig meget i de muslimske lande og i de muslimske miljøer herhjemme? Hvorfor skal de ikke have ligeret med mændene? Hvorfor skal 1400 år gamle bestemmelser overtrumfe de overvejelser og erfaringer, menneskeheden har gjort siden 600-tallet?

Dette: at blive modsagt, er noget, muslimerne ikke kan lide. Der har op gennem hele islams historie været den regel gældende, at den, der forlader islam, skal slås ihjel. Og hvis dagens europæiske muslimer vil overbevise os om, at de er gode demokrater, må de i ord og gerning tage afstand fra denne regel. Hvad de dog som regel ikke gør. Og læg mærke til det: det forventer Mogherini heller ikke af dem. Hun forventer nemlig ingenting. Derimod forventer hun noget af os islammodstandere, nemlig, at vi holder mund. Det er, hvad hun har gjort til en stor og bemærkelsesværdig europæisk værdi: at finde sig i alle anskuelser, at være forstående og imødekommende overfor alle tanker, at holde sine egne anskuelser tilbage, så de personer, der har andre anskuelser, ikke føler sig udenfor det gode selskab.

For – og det er så hendes falske forudsætning igen – vores multikulturelle samfund kan goutere alle anskuelser, kan gå med til alle forskellige religiøse meninger, kan acceptere hvad som helst af filosofiske, religiøse og politiske holdninger; det tilsiger os nemlig vore europæiske værdier. Nå ja, selvfølgelig skal de så lige alle gå ind for demokrati, men det gør jo alle fornuftige mennesker, så det går vi ud fra, at muslimerne også gør.

Det gør alle borgere jo imidlertid ikke, heller ikke alle muslimer. De hører ikke alle under kategorien ”Thor”. Der er faktisk nogen iblandt os, der under dække af at være demokrater vil omstyrte demokratiet; der findes ”Loke-folk” iblandt os.

Men – og det er så læren fra Grundtvig og Luther: Disse luskemikler skal have lov til at være her, ja skal nyde godt af vores ytringsfrihed. Vore europæiske værdier er nemlig langt mere liberale, giver lov til langt større uenigheder, end Mogherini tror.

Nej, faren for vore europæiske værdier lurer ikke fra os, der taler og argumenterer imod islam. Den lurer fra alle dem, der af falsk imødekommenhed vil bremse diskussionen, og den lurer fra dem, der i misforstået humanisme giver menneskesmuglere lov til at oversvømme Europa med fremmede.

Men det er en anden sag, som jeg tidligere har behandlet næsten til hudløshed.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Luther, Samfundsforhold og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s