At undskylde eller ej

Der er den forskel mellem kristendom og islam, at vi kristne kan undskylde det, som forrige generationers kristne har gjort, mens muslimer ikke kan undskylde forrige tiders muslimers opførsel.

Hov, nu kom jeg til at sige, at muslimer ikke kan gøre det! Er det ikke forkert? Den enkelte muslim skulle vel nok kunne føle en vis flovhed over noget, som muslimer i tidligere tider har gjort. Så det må da være forkert at sige, at muslimerne ikke kan føle sig noget beskæmmet over det, som tidligere tiders islam har bedrevet.

Nej, det er ikke forkert.

Det hele hænger sammen med den forskellige opfattelse af, hvad der er Guds vilje, og hvordan vi finder frem til Guds vilje. Muslimerne vil netop sige, at vi har Guds vilje givet i koranens bestemmelser. Her har Gud åbenbaret for os, hvad vi har at gøre her i livet. Retter vi os efter disse bestemmelser, har vi ikke noget at bebrejde os selv, og vi har ikke noget at frygte på dommens dag.

Anderledes med os kristne. Hvad vi har at gøre og ikke gøre, er noget, vi har fået til opgave selv at finde ud af. Vi finder ud af det gennem vore indbyrdes diskussioner. Vi finder ud af det, når vi i tankerne sætter os i den andens sted. Så bliver det klart, at vi må behandle den anden, som vi ønsker, han skal behandle os. Som Jesus siger i den gyldne regel, Matt 7,12.

Blot synes vi af og til, at dette med selv at skulle finde ud af, hvad der er det rette, er noget, der tager utrolig lang tid.

Hvem ønsker f.eks. at leve som slave? Ingen. Og anvender vi derfor den gyldne regel på dette område, skulle det være indlysende, at slaveriet skal ophæves. Ikke desto mindre er det ikke blevet ophævet i den længste del af kirkens historie. Igennem mange hundrede år var det ikke aktuelt, fordi slavedrevne godser ikke mere var rentable, men da man fandt ud af at dyrke sukkerrør i Caribien, købte man – og ‘man’ var altså kristne europæere – slaver i Afrika, førte dem over Atlanten til Caribien og lod dem stå for arbejdet i sukkerrørsplantagerne. Det var først, da denne trafik havde stået på i flere hundrede år, at man i Europa fandt det umenneskeligt med slaveriet og derfor ophævede det. Senest gjorde sydstaterne i USA det efter den amerikanske borgerkrig fra 1861-65.

Og derfor, selv om man ikke har haft slaveri igennem hvert eneste af disse århundreder i de kristne lande, så eksisterede der altså slaveri i kristne stater i flere hundrede år, uden at vi fik den tanke, at det burde afskaffes. Og det kan vi altså godt som kristne føle os lidt beskæmmende over. At vi ikke kunne indse det umenneskelige i, at ét menneske kan eje et andet.

Hvorfor skriver jeg alt dette?

Fordi jeg forleden læste på snaphanen.dk, at der er udkommet en bog, Den tilslørede slavehandel, af en senegalesisk muslim, Tirana N’Diaye, om den slavehandel, der fandt sted fra Afrika ind i de muslimske lande gennem mange hundrede år. Derefter fandt jeg via Google en række anmeldelser af bogens tyske variant, men mere relevant er det nok, at jeg også fandt en kronik i Kristeligt Dagblad fra 2011 af Kirsten Valeur om bogens franske original, se her.

N’Diaye lægger ikke fingrene imellem, når han skildrer, hvad der er foregået. Antalsmæssigt holder han sig til andre forskeres oplysninger: 29 millioner afrikanere blev indfanget som slaver, 12 millioner ført over Atlanten til Caribien, 17 millioner ført til de arabiske lande. Og det er hans pointe: den arabiske slavehandel fandt sted over en meget længere periode, fra 600-tallet til 1900-tallet, og der blev overført langt flere slaver end i kraft af den vestlige slavehandel. Ikke desto mindre, hævder han, er den arabiske slavehandel i højere grad end den vestlige forblevet under radaren. Man har overset den i diskussionen, den er ikke blevet undersøgt i detaljer, ingen forbavses eller forarges over den på samme måde som over den vestlige.

Kirsten Valeur skriver om dette fænomen følgende:

De arabiske muslimers omfattende og grusomme udbytning af afrikanerne igennem 1400 år tilsløres, mens europæernes ansvar for den transatlantiske slavehandel er blevet udførligt beskrevet og beklaget. Der er aldrig sket et lignende selvopgør i den muslimske verden, idet den ikke er præget af skyldfølelse over overgrebene på de afrikanske folk.

Der kan sikkert nævnes andre årsager til denne forskel i opmærksomheden – f.eks. det forhold, at de vestlige slavers efterkommer lever i dagens USA, mens efterkommerne af de arabiske slaver er så at sige ikke-eksisterende – men dette med skyldfølelsen og manglen på samme er, hvad jeg her vil fundére lidt over.

Dog er det nok værd først at gøre sig klart, hvordan den muslimske slavehandel fungérede.

Det fortæller Bernard Lewis om i sin bog Race and Slavery in the Middle East. Jeg har givet et kort rids af indholdet i dette blogindlæg. Her fortæller jeg også, at jeg gennem lang tid har betragtet Luthers skildringer af tyrkernes fremfærd som vildt overdrevne, indtil jeg bl.a. gennem Lewis blev klar over, at det var slavejægere, hvis handlinger Luther beskrev. Altså, for at gøre en lang historie kort: De muslimske samfund i middelalderen havde et stadigt behov for at få tilført slaver. Derfor foregik der langs disse samfunds grænser en stadig slavejagt. Og denne slavejagt var ganske umenneskelig.

Det, N’Diaye skildrer, matcher til fulde Luthers skildringer. Kirsten Valeur refererer:

Tidiane N’Diaye bringer i bogen gribende beretninger om den lange og ubarmhjertige transport af fanger fra kontinentets indre ud til Afrikas østkyst og nordpå igennem Saharas vidtstrakte ørken op til Afrikas nordkyst. Man kunne let følge slaveruterne, idet der lå menneskeknogler spredt i vejkanten.

Ved Tanganyikasøen observerede Stanley, hvordan mange lig lå og flød langs søens bredder. Da han spurgte en araber om grunden hertil, sagde denne nøgternt konstaterende, at ådselsæderne normalt spiste dem, men at der dette år havde været flere lig, end de kunne overkomme.

Gribende er også Antoine de Saint-Exupérys beretning om den stedlige slave, der når han engang blev for gammel til at være til nytte, ville blive smidt på porten, hvorefter han afkræftet og udsultet ville drage ud i ørkenen for at lægge sig til at dø. Muslimske mauriske børn ville så nysgerrigt iagttage ham i hans dødskamp, mens de legede ved siden af.

Men hvorfor findes der så så få efterkommere efter disse slaver i den muslimske verden. Valeur refererer igen:

Man ønskede i den muslimske verden at have fuld kontrol over de tilfangetagne slaver. De blev derfor forhindret i at få efterkommere, både ved omfattende kastreringer og ved børnedrab.

Kastreringen foregik på systematisk vis på lokaliteter langs slaveruten frem mod kystens handelsstationer. Operationen fandt sted under primitive forhold og med stor dødelighed til følge. De overlevende indbragte en god pris og var efterspurgte som vagter ved de muslimske haremmer.

Sagen var den, fortæller Bernard Lewis, at en kastreret slave indbragte meget mere på markedet end en normal slave. Men da det ifølge shariaen var forbudt muslimer at kastrere andre mennesker, foregik kastreringen altid, før slaven blev solgt på de muslimske slavemarkeder.

Vi vil jo nok undre os en smule over denne fremfærd. Kunne muslimerne dengang da ikke se, at det var deres store efterspørgsel efter kastrerede slaver, der førte til, at slavehandlerne kastrerede dem, og at de derfor ikke kunne sige sig fri for medskyld i kastreringen?

Tilsyneladende ikke.

Det minder om den fromme missionske bondemand, der hævdede, at de på hans gård overholdt budet om ikke at arbejde om søndagen meget strengt, og på spørgsmålet om, hvordan de da vogtede fårene, svarede, at de havde en bitte, vantro hyrdedreng til at tage sig af det om søndagen. Man tager sig til hovedet. Tror manden virkelig, at Gud falder for den slags prokuratorkneb?

På lignende måde med muslimerne. De føler sig fuldstændig berettigede til at holde slaver efter Allahs bud, og at den høje pris på kastrater fører til, at slavehandlerne lemlæster de arme slaver, det kan virkelig ikke være deres skyld.

Nå, vi skal ikke komme alt for højt op på hesten. Det er den samme prokuratortankegang, der gør sig gældende med hensyn til flygtningestrømmen over Middelhavet i vore dage: Vi fromme, kristne vesterlændinge vil endelig redde de arme mennesker fra druknedøden, og vi får da pudset vores glorie til den store guldmedalje, men hvordan kan vi overse, at selve redningsaktionen er den drivkraft, der trækker endnu flere ud på den farefulde færd over Middelhavet? Tror vi virkelig, at Gud er så dum, at han falder for den slags tricks?

Som før nævnt skrev Kirsten Valeur, at ”den muslimske verden ikke er præget af skyldfølelse over overgrebene på de afrikanske folk”.

Hvorfor er den mon ikke det?

Tja, det, der får vesterlændinge til at føle skyld, er det faktum, at vi igennem så mange hundrede år ikke fik den tanke indenfor i vore hoveder, at det er umenneskeligt at behandle nogle mennesker som undermennesker, som mindre værd end andre, som kvæg, man kan købe og sælge. Vores helligskrift er jo ikke en facitliste, hvori vi kan læse os til, hvordan vore samfund skal indrettes, det er langt snarere en programerklæring, der opstiller langsigtede mål for udviklingen af samfund og tankegang. Paulus’ ord i galaterbrevet er et godt eksempel: ”Her kommer det ikke an på at være græker eller jøde, træl eller fri, mand og kvinde” (Gal 3,28).

Men når helligskriften er en facitliste – og det er koranen for muslimerne – ser sagen anderledes ud. Der tænkes ikke at skulle foregå nogen udvikling, muslimen skal ikke forstå, blot rette sig efter koranens ord. Og da koranen giver ham lov til at holde slaver, ligesom den anerkender mænds overordnede stilling i forhold til kvinder, så kan det da godt være, at enkelte muslimer føler, der er noget forkert ved slavehold, men det kommer aldrig til nogen diskussion om dette i muslimske lande, for at sætte spørgsmålstegn ved slaveriet ville være at sætte spørgsmålstegn ved koranen, og det straffes med døden.

Så føle beskæmmelse det er næsten umuligt. Man kan måske føle angst over ikke at have udført Allahs ordre til punkt og prikke, men snarere føler man vist som muslim stolthed over at være omgærdet af Allahs omhu fremfor andre, der ikke har fået Guds bud overleveret og derfor ikke overholder dem på samme måde.

Derfor skal afrikanerne ikke vente nogen undskyldning fra muslimernes side.

Men mærkeligt nok kan tingene alligevel ændre sig. Selv om slaveri aldrig så meget er tilladt ifølge koranen, selv om det har været gældende norm igennem mange hundrede år indenfor islam, at man må holde slaver, så mener 126 muslimske lærde i et brev til Islamisk Stat, at disse har ”brudt pagten”, fordi de tillader slaveri; slaveri skal nemlig indenfor islam være forbudt; det har der været konsensus om i hundrede år.

Og ikke sandt, så har vi med noget at gøre, der mindre lidt om kristne tankegange. Udvikling kan finde sted. Alt er ikke fastlåst i strenge bestemmelser. Koranens urokkelige ord lader sig alligevel rokke. Selvfølgelig begrunder de lærde denne ændring i sharia med koranord, men man må da vistnok sige, at logikken halter ikke så lidt.

Nå, måske logikken ikke halter mere i dette nutidige forhold end i koranen selv. For her sker det nogle gange, at Allah fortryder en bestemmelse, han har fastlagt, og erstatter den med noget bedre. Han handler altså højst menneskeligt.

Men at man ligefrem mener ud fra nogle ord om det gode ved at frigive en muslimsk slave kan nå frem til, at slaveri i det hele taget skal være forbudt, det er faktisk ret besynderligt.

Dog skal man nok ikke af den grund forvente sig nogen officiel undskyldning fra muslimske lærde mænd overfor de lande, der har lidt under den muslimske slavejagt. Det ville ikke blot være besynderligt, det ville være fuldstændig utænkeligt.

Alligevel kunne det da være sjovt nok, om det skete. Jeg er en hund efter den slags utænkeligheder.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Islam versus kristendom og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s