Koranvidenskab

Da bibelvidenskaben slog igennem i den vestlige verden, vakte det mange kristnes vrede. Men nu, hvor den har bevist sin sandhed, er det for mange af os kristne teologer blevet klart, at den ikke har ødelagt vort kristne grundlag, men tværtimod gjort det sikrere.

Vil det samme ske for islam, når koranvidenskaben slår igennem?

Som det ser ud nu, er der ikke meget, der tyder på det.

Og dog! Her for nylig fandt man i et bibliotek i Birmingham nogle koranmanuskripter, der synes at være meget ældre end de hidtil ældste manuskripter, man har. Jeg læste om det i Berlingeren, se her. Og godt nok afslørede journalisten et vist ukendskab til islam – han påstod, at Muhammed var død i 645, hvor han dog er død i 632, han kaldte koranens ”kapitler” for ”vers”, hvor de dog hedder ”sura” – men derfor kunne der jo godt være noget om det.

Nå, med den slags oplysninger skal man være lidt varsom. Så jeg lod oplysningen ligge, undersøgte den ikke nærmere.

Men så faldt jeg over en artikel af Robert Spencer på hans site ”islamwatch”, se her. Han fortæller, at CAIR – rådet for amerikansk-islamiske forhold – hævder, at det nye manuskriptfund udfordrer islamofobien. For CAIR hævder, at fundet understøtter den hævdvundne muslimske antagelse om koranens tilblivelse. Dog får Spencer også sagt, at fundet nedvurdéres af saudiske lærde. Men først henviser han til en artikel i ”Frontpage”, hvori han går rette med en artikel på bbc.uk, som fortæller om fundet. Og da det formentlig er derfra, Berlingske har sine oplysninger, vil vi først kaste et blik på denne artikel, se her, og på Spencers artikel i ”Frontpage”, se her.

Det, Spencer har imod BBC’s artikel, er, at den, formentlig for ikke at støde muslimerne, undlader at stille de kritiske spørgsmål, som ellers en normal videnskabsmand (og journalist) ville stille.

For det første nøjes artiklen med – begejstret – at oplyse, at kulstof14 undersøgelser har vist, at den hud, teksten er skrevet på, går tilbage til en tid mellem 568 og 645. BBC har udråbt det til en sensation, for måske har manden, der har skrevet teksten, været samtidig med Muhammed. Og så gamle tekster har man aldrig før haft fra islams historie.

Javist, siger så Spencer. Men hvor gammelt er det blæk, teksten er skrevet med? Som enhver oldtidsforsker véd, var det pergament, som man skrev på, meget dyrt, og man brugte derfor ofte at viske en tidligere tekst ud for at skrive en ny ovenpå den. Og blækkets alder fortæller BBC ingenting om.

Ligeledes fortæller man ikke noget om, hvorvidt pergamentet har været anvendt tidligere. Af de fotografier, der vises, kan man ikke se, om det krimskrams, der viser sig bag bogstaverne, stammer fra en tidligere tekst eller er en gennemblødning fra bagsiden. Og BBC siger ikke noget om det.

Heller ikke oplyser BBC noget om de dele af teksten, der er skrevet med rødt blæk. Stammer de fra en senere skriver, der har udfyldt tekster, der var ved at svinde bort? Eller stammer det fra én, der har villet rette i teksten. Det sidste kunne være interessant at få at vide. For i de hidtil ældste koranmanuskripter, man har fundet – de blev fundet i Jemen og kan dateres til mellem 649 og 675 – har man eksempler på, at teksten er blevet rettet, og det har været en stor anfægtelse for rettroende muslimer. Hvis det samme er tilfældet med disse nyfundne manuskripter, skulle BBC jo fortælle os det. Men det gør de ikke.

BBC citerer en professor David Thomas, som hævder, at disse manuskripter har en form, der ligger meget tæt op til den form, koranen har i dag, og at det understøtter den tese, at teksten har undergået meget få ændringer, om nogen overhovedet, og at den kan dateres til en tid, der ligger meget tæt på den tid, hvor man mener, den er åbenbaret.

Igen: man understøtter den almindelige muslimske påstand om koranens tilblivelse, at koranens tekst går tilbage til kalif Uthman (der døde i 655) og hans ”koranreform”, hvor han indkaldte alle koraner til eftersyn og kun godkendte én form fremover; de andre blev tilintetgjort. Men beviser kulstof14-analysen det? Det mener Spencer ikke.

Han bebrejder også BBC for ikke at fortælle os, hvilke dele af koranen det er, teksten omhandler. Da han finder ud af ved hjælp af ”The Guardian”, at det drejer sig om sura 18-20, fremsætter han en alternativ teori:

Sura 18 og 20 med deres lange historier om Moses (meget mærkelige historier i sura 18, sammen med historien om Dhul Qarnayn, som almindeligvis antages at være Alexander den Store, og den kristne historie om syvsoverne fra Efesus) og sura 19 med dens udvidede genfortælling af Jesu Kristi jomfrufødsel, er nogle af de mest kristeligt inspirerede fortællinger i koranen – og det styrker det indtryk, at dette kunne være et kildeskrift til koranen og ikke koranen selv.

Dette siger Spencer blandt andet på baggrund af, at kulstof14-analysen jo hævder, at pergamentet kunne gå helt tilbage til 568, altså lang tid før koranen angiveligt blev skrevet.

Nuvel, alt dette kan jo være meget interessant. Men er Robert Spencer ikke bare en gammel mavesur islamofob, der ikke kan tåle, at der slås hul i de skønne anti-islamiske teorier, han har dannet sig? Han er tilhænger af en ”vestlig” teori om, at koranen først er blevet til i begyndelsen af 700-tallet.

Her bliver det relevant at inddrage de saudiske lærde. Og Spencer gør det med en vis fryd i den første artikel, jeg nævnte, den her.

Også de gør nemlig opmærksom på, at universitetet ikke har undersøgt alderen på det blæk, der blev anvendt. Desforuden hævder de, at man på profetens tid ikke brugte forskellige farver på blækket. Så de mener, at manuskriptet kun går tilbage til Uthmans reform af koranen.

Tilbage til hovedspørgsmålet: Hvordan vil sådanne manuskriptfund og de dertil hørende videnskabelige undersøgelser påvirke islam? Vil vi se de muslimske lærde gennemleve en anfægtelse og en nyopdagelse, svarende til den, de kristne lærde har gennemlevet i kraft af, at historievidenskaben satte bibelen under sin lup?

I en meget interessant artikel i ”The Atlantic”, se her, citeres en kristen teolog, John William Burgeon, for at have sagt:

Bibelen er ikke andet end ”stemmen af Ham, der sidder på tronen”! Hver bog i den, hvert kapitel i den, hvert vers i den, hvert ord i den, hver stavelse i den … hvert bogstav i den er et direkte udsagn af Den Højeste!

Det er et synspunkt, som er alt, alt for skarpt for de fleste kristne. Selv de mest hårdnakkede bibelfundamentalister vil ikke gå længere end til at sige, at bibelen er inspireret af Gud, og at det er i den forstand, de kalder bibelen for Guds ord. Men muslimer kan godkende Burgeons udsagn, blot de udskifter ”bibelen” med ”koranen”.

Og de vil derfor – i teorien – blive hårdere ramt af koranvidenskaben, end kristne blev af bibelvidenskaben. Blot er det kun ”i teorien”, de bliver ramt. For koranvidenskab er noget, vestlige og ikke muslimske lærde beskæftiger sig med. Muslimske lærde afviser i stort tal den vestlige koranvidenskab. Kun da kan de holde fast på deres trosudsagn: at koranen, som den er og forefindes i dag, er ”et direkte udsagn af Den Højeste”.

Det gælder også de saudiske lærde. De har i troen på, at koranens tekst ord til andet er Guds eget ord, alt, hvad hjertet kan begære, når det drejer sig om at understøtte deres religion. Alle nye opdagelser af manuskripter og af arkæologiske fund kan kun komme forstyrrende ind i deres sikre verden.

Det får Robert Spencer til i sin artikel i ”Frontpage” at skrive følgende:

Når Thomas siger, at ”disse dele må have været i en form, som er meget tæt på den form, koranen har i dag”, mener han, at den større helhed, som de engang dannede en del af, er ”meget tæt” på koranen. Men hvor tæt er ”meget tæt”? Mainstream muslimer fastholder, at koranens tekst ikke har undergået nogen forandring overhovedet, siden den først blev ”åbenbaret”.

Han borer lidt mere i såret i det følgende:

Så når Thomas siger, at disse fragmenter engang var en del af noget, som er ”meget tæt på den form, koranen læser i dag, og at det understøtter det argument, at teksten har været udsat for meget små eller slet ingen forandringer”, så har han allerede forladt den standard-historie om koranens oprindelse, som han hævder at støtte. Teksten har været udsat for ”meget små eller slet ingen forandringer”. Jamen, hvad er der tale om? Er der tale om små forandringer, som, ligegyldigt hvor små, ville tilintetgøre den muslimske påstand om koranens guddommelige oprindelse og fuldkomne beskyttelse; eller er der tale om ingen forandringer, hvilket ville understøtte denne påstand?

Her slår Spencer hovedet på sømmet. Lærde muslimer er ikke interesseret i nye manuskripter, uanset hvor gamle de er. De ønsker ikke, at nogen skal ”forstyrre deres cirkler”. De ser med gru på en tid, hvor koranen skal trækkes ned i historiens relativitet. De kan med fryd i stemmen harcellere over bibelen og dens menneskelige tilblivelseshistorie, og de har hidtil kunne hævde, at modsat bibelen er koranen blevet til gennem direkte guddommelig åbenbaring. Det vil sige: det har de kunnet hævde, fordi de lukker øjnene for resultaterne af normal-historiske fremgangsmåder.

Og ingen kan naturligvis tvinge øjnene op på andre. Men hvor længe kan de holde øjnene lukket? Når selv de højst imødekommende kristne lærde, som professor Thomas, kommer dem til hjælp på måder, der slet ikke hjælper, men kun skader dem, så er de vel nødt til selv at gå i brechen, og når de så går ind i diskussionen om, hvor gamle de birminghamske manuskripter er, så vil den ene kendsgerning gribe den anden, og inden længe vil de måske stå med den kendsgerning, at der er tale om et resultat af Uthmans koranoprensning, at der har været et koranmanuskript, som er blevet overskrevet, at der er rettet i manuskriptet, og at det, de mente var Guds ord, altså alligevel har haft en højst menneskelig gang på jord.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Islam og tagget . Bogmærk permalinket.

2 svar til Koranvidenskab

  1. Pingback: Koranvidenskab 2 | ricardtriis

  2. Pingback: Koranen – en omskrevet bibel? | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s