En anden analyse

Kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale forleden i EU-parlamentet er blevet analyseret dels her på bloggen og dels i Information den 12-9 15. Men det mærkelige er, at skønt de to analytikere, undertegnede og journalist på Information Anton Geist, se her, er dybt uenige om, hvad man skal stille op med flygtningesituationen, er der mange ting i analysen, som vi er enige om.

Efter at have refereret det positive fra Junckers tale, det om, hvordan man vil hjælpe flygtningene og søge at fordele dem imellem landene, fortsætter Geist:

Men Juncker og hans støtter fortæller kun den halve sandhed om, hvad EU gør i forhold til flygtningekrisen. Og den anden del af sandheden egner sig da også langt dårligere til en floromvunden tale om at yde beskyttelse til dem, der har behov for det.

Realiteten er, at EU gør sig enorme anstrengelser for at holde asylansøgere fra eksempelvis Syrien ude af unionens territorium – vel vidende, at samme syriske asylansøgere for langt størstedelens vedkommende ville have krav på beskyttelse i form af asyl, hvis de fik deres sag behandlet. Hele finten er, at det først er, når asylansøgere træder ind på EU-landenes territorium, at landene er forpligtet til at behandle deres sag efter konventionerne. Det er således muligt at omgå konventionerne ved at forhindre asylansøgere i overhovedet at sætte fod på europæisk jord.

Og han fortsætter:

Denne forsegling af Europa er hovedårsagen til, at menneskesmuglerbranchen stortrives, og at asylansøgere i stort tal omkommer på Middelhavet. Der findes ganske enkelt kun illegale og potentielt farlige veje ind i de europæiske lande for de desperate flygtninge fra krigen i Syrien, regimet i Eritrea og verdens andre brændpunkter.

Der er nu vist nok andre veje ind i de europæiske lande end de illegale. Jeg mener, at der findes FN-kvoteflygtninge også fra Syrien. Men hæng mig ikke op på det, antallet er under alle omstændigheder for intet at regne i sammenligning med de tsunamier, der nu rammer os.

Er det en finte fra de europæiske landes side? Ja, måske. I hvert fald har man med viden og vilje vedtaget et direktiv i 2001. Jeg omtalte det for nogle indlæg siden, se her. Den gang uddelegerede man pas- og visumkontrol til flyselskaberne. Og hvad enten det nu var tilsigtet eller ej, derved forhindrede man, som Geist siger, asylansøgerne i at sætte fod på europæisk jord, og derved i at få deres sag behandlet.

Det er sandt, at der her er tale om en forsegling af Europa, og det er desværre også sandt, at netop det har givet anledning til, at menneskesmuglerne kan tjene store penge. Så den suppedas, vi er havnet i, er til en vis grad forskyldt af os selv. Det må jeg give Geist ret i.

Geist bruger kun denne iagttagelse til at rejse en forargelse mod Juncker. Han kan godt se, at vi ikke kan lukke alle og enhver ind, det vil selv Enhedslisten sætte sig imod. Og så har han opbrugt sine løsningsforslag.

Man bør nok knytte den bemærkning til dette med de åbne grænser, at vor store europæiske, såkaldte humanitet indenfor den sidste måned faktisk har skaffet os en situation, som selv Enhedslisten ville sætte sig imod, hvis den blev fremsat som forslag i folketinget: Vi har fri adgang til Europa. Grænsebevogtningen er brudt sammen. Det er ikke kun flygtninge, der kommer, det er alle og enhver.

På document.no citeres Wall Street Journal, se her. Avisen har interview’et en ung iraker, der stod i kø i Bagdad internationale lufthavn for at komme til Grækenland via Tyrkiet, og han siger:

Det er en enestående mulighed. Det er fuldstændig tåbeligt at blive i Irak, når der viser sig en chance for at rejse bort. Vi har fået mange telefonopringninger og e-mails fra venner, der allerede er kommet af sted, og de siger, at vi skal forlade Irak nu – øjeblikkeligt – fordi de europæiske autoriteter tager let på immigranter.

Det sidste må man give ham i. Der er ingen, der søger at standse migranterne over havet. Og når de først er kommet i land, hjælpes de på enhver måde. Af en eller anden grund betragtes de alle som flygtninge, som det er synd for. Og ingen europæer vil jo være i stand til at se på denne unge iraker, at han aldeles ikke var i fare, truet eller forfulgt, men kun vil til Europa, fordi han dèr mener, han har bedre chancer end i Irak.

Dette at betragte alle dem, der overskrider de forskellige grænser på deres vej op til Europa, som flygtninge, dvs., som forfulgte, torturerede, undertrykte, er, hvad jeg kalder ”Den store løgn”. Anton Geist har lært af de elektroniske medier, så han begynder med at tale om ”flygtninge og migranter”, men efter kort tid dropper han migranterne. Og selv her på bloggen er sprogbrugen ikke konsekvent, somme tider hedder det flygtninge af glemsomhed, andre gange for dog på den måde at markére, at det i citaterne og i teksten drejer sig om de samme mennesker. Så selve den forkerte betegnelse ”flygtninge” i stedet for ”migranter”, vil jeg betragte som den lille synd eller den lille løgn. Den store løgn viser sig, når man hæver følelsesniveauet og for at vise, hvordan de virkelig er nogle stakler, hævder om dem, at de er flygtet fra bombardementer og tortur og forfølgelse.

Det er lidt mærkeligt, at det ellers udmærkede engelske magasin The Economist hævder netop det, se her. Man er ikke i tvivl om, siger man, at syriske flygtninge er forfulgt af Bashar Assads tøndebomber og IS’s jihadister. Så derfor er det en moralsk forpligtelse at hjælpe dem. For at nå frem til det resultat, holder man sig til den store løgn, og overser komplet, at de syrere, der kommer op til vore breddegrader, kommer fra temmelig trygge flygtningelejre.

Nu har magasinet den lidt vovede opfattelse, at Europa har brug for økonomiske migranter. Og derfor spiller det for dem ikke den store rolle, om migranter er af den ene eller den anden slags, de skal alle bydes velkommen. For, hævder man, Europas befolkning er en gammel befolkning.

Europa har for få arbejdere til at betale for dets borgeres pension og til at give dem den pleje, de har brug for. Migranter er en overskudsforretning for det offentlige. De indgiver samfundet en økonomisk dynamik. De er, næsten, pr. definition, nogen, der klarer sig selv.

Undskyld mig, men man tror ikke sine egne ører! At høre en sådan gang vrøvl uden noget som helst belæg! Og så fra et magasin, der kalder sig ”Økonomen”. Der er efterhånden temmelig mange undersøgelser, der viser, at indvandrerne er en underskudsforretning for det offentlige. Det er ganske besynderligt.

Men måske det bunder i en anden tankegang, den nemlig, at vi for at holde gang i økonomien må have et bestemt forhold mellem ung og gammel, mellem arbejdende og nydende, og at derfor vækst i økonomien forudsætter vækst i befolkningstallet.

Hvis det var sandt, ville alene vore økonomiske kræfter med nødvendighed føre os frem til overbefolkningens ragnarok. Men det er heldigvis ikke sandt. Selvfølgelig kan et samfund eksistere uden hele tiden at skulle øge sit befolkningstal.

Men hvad skal vi så gøre?

Lad mig henvise til Kåre Traberg Schmidts forslag. Jeg var inde på det for nogle indlæg siden, se her. Han foreslår, som man måske husker, at vi bekendtgør, at vi om 30 dage lukker grænserne, midlertidigt ophæver alle konventioner, og samtidig øger vort FN-kvoteflygtningeniveau betragteligt. Desuden mener han, vi skal øge bistanden til drift af flygtningelejre.

Dette forslag minder påfaldende om det, som det forrige ”offer” her på bloggen, Søren Jessen-Petersen, fortalte om den vietnamesiske flygtningesituation, se det forrige blogindlæg! Her havde man oprettet modtagelejre, hvor de enkelte lande, der ville modtage flygtninge, kunne udvælge, hvem man ville modtage til genbosættelse, samtidig med at flygtningene naturligvis kunne sige ja eller nej til tilbudet. Hvis vi fuldstændig kunne udsulte menneskesmugleriet ved at føre skibene tilbage til, hvor de kom fra, så ville vi kunne lave en tilsvarende ordning i de nuværende flygtningelejre.

Det var det, vi skulle have gjort med det samme. Blot kom menneskesmuglerne os i forkøbet. Og det er måske også for sent at ”gå tilbage til start”. Men det er i hvert fald umuligt, hvis vi aldrig gør os tanker om det.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget . Bogmærk permalinket.

Et svar til En anden analyse

  1. Pingback: Retur | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s