Heureka

Hurra, jeg har fundet det!” Disse ord af Archimedes vil jeg begynde dette indlæg med. Det var godt nok ikke løsningen på et matematisk problem, jeg fandt, men dog løsningen på noget, der har optaget mig længe, nemlig spørgsmålet: Hvorfor er det nu østruten til Grækenland, der er blevet migranternes foretrukne rute?

Som man måske husker, stillede jeg for en månedstid siden det spørgsmål, om skylden for den stærkt øgede trafik over Ægæerhavet skulle lægges på Tyrkiets eller på Grækenlands skuldre, se her. Nu har jeg fundet ud af det: skylden skal placeres hos Grækenland. Det er Niels Rohleder, Enhedslistens rets- og migrationspolitiske medarbejder, der i en kronik i Information har nævnt det, se her. Overskriften på hans artikel lader ane, at han og jeg nok ikke er helt enige: ”Humanisme ved Europas port”. Men mellemoverskriften var noget af en åbenbaring for mig:

Syriza-regeringen fortjener ros, fordi den åbnede Europas porte med en åben og humanistisk flygtningepolitik.

Var det Syriza-regeringen, der lempede på den græske grænsebevogtning? Det vidste jeg ikke. Og det ville jeg trods alt ikke have gættet på. For hvorfor er der dog ingen, der har fortalt mig det? Jeg har da fulgt rimelig godt med i mediernes fortælling om både den græske gældskrise og den fra Grækenland udgående migrantstrøm, men ingen har før nu fortalt mig, at Syriza i januar gik til valg på en lempelse af grænsebevogtningen. Rohleder skriver:

Som Enhedslistens udsendte er jeg på besøg i det Grækenland, der har udviklet sig til flygtningenes vigtigste indgang til Europa. En rejse tilbage i flygtningestrømmenes fødekæde i et forsøg på at forstå situationen i det land, hvor den trodsige Syriza-ledede regering på forbilledlig humanistisk vis har åbnet portene. Alexis Tsipras’ regering har taget ansvar for at skaffe flygtningene adgang, men kun en meget lille del af flygtningene søger og får asyl i Grækenland. Ansvaret for deres videre skæbne er overladt til lande som Serbien, Ungarn, Østrig, Tyskland, Danmark og Sverige.

Men regeringen i Athen spurgte hverken Budapest, Berlin eller København, før den åbnede dørene. Og lokalbefolkningen på Lesbos blev heller ikke spurgt, selv om titusinder af flygtninge lægger beslag på enorme ressourcer i de ægæiske øers små samfund. Og i en tid, hvor Jean-Claude Juncker fremstår som en storsindet humanist, når han vil fordele 120.000 flygtninge, udstiller forholdene på Lesbos bagsiden af medaljen.

Her har vi en Merkel-situation før Merkel. Syriza har i sin store humanitet syntes, det var synd for de arme mennesker, der blev drevet tilbage over Ægæerhavet af de onde græske flådefartøjer, og har i sin næsten helgenagtige godhed åbnet for portene til Grækenland og dermed til det øvrige EU. Det samme var, hvad Merkel gjorde den 4. september, da hun og den østrigske kansler annoncerede, at flygtninge var velkomne i Tyskland. Det vil sige: Begge har båret sig ligeså tåbeligt ad som Troldmandens Lærling, der nok kunne sige det trylleord, der fik de voldsomme begivenheder sat i gang, men ikke det ord, der kunne standse dem igen. Dette, at tage sig af de store migrantstrømme, som man med sine handlinger har fremkaldt, overlader man til EU, formentlig samtidig med, at man mener, at man selv kan smykke sig med humanitetens laurbær.

Det er ligegodt et stift stykke!

Men det er rigtig nok. En talsperson for Syriza sagde efter valgsejren i januar 2015:

Syriza vender sig stærkt imod dæmoniseringen af immigranter og udemokratiske metoder såsom koncentrationslejre og grænsemure. Vi vil påbegynde tiltag for at forbedre de såkaldte ghetto-områder til bedste for alle dem, der lever der: grækere og immigranter. Vi betragter vores valgsejr som en sejr for såvel grækere som alle migranter. (Se her).

Men det var der ingen af de hjemlige medier, der lagde mærke til.

Og i april måned i år beretter en kilde, se her, at

oppositionspartier anklagede Syriza-regeringen for at omgås letsindigt med temaet illegal immigration ved at sende det budskab til enhver, der vil, at de kan komme ind i Grækenland og få tilladelse til at blive i landet i seks måneder. Talsmanden for partiet Nyt Demokrati sagde, at den nye regering har den frækhed at anklage Samara-regeringen for ikke at have taget sig af problemet med illegal indvandring, skønt det dog er dem, der i virkeligheden har åbnet grænserne for de illegale.

Og man må bestemt sige, at de græske grænser er blevet åbnet. Og det er altså åbenbart sket med den græske regerings fulde samtykke.

Emnet var oppe at vende i valgkampen for nylig. En talsmand for partiet Gyldent Daggry sagde inden valgte i en tale, han holdt på øen Kos, der som man véd har modtaget rigtig mange migranter:

Nu kommer valget, og Kos skal vælge. Hvis man vælger Syriza, bliver øen til et Pakistan. Hvis den vælger Gyldens Daggry og Gyldent Daggry kommer til at regere landet, bliver den igen Grækenland.

Men temaet slog ikke rigtig igennem ved dette valg.

Men ærlig talt – jeg må sige, jeg er fuld af undren!

Én ting er jo, at en enkeltperson som undertegnede ikke har vidst, hvordan det hænger sammen. Én ting er måske også, at ingen journalister herhjemme har villet bore i de ændrede forhold for migranter på Ægæerhavet. Men de burde da vide det i Bruxelles. Dèr burde man da være klar over den manglende grænsekontrol. Dèr har man jo oven i købet udtalt, at man må øge kontrollen med EU’s ydre grænser. Hvorfor i alverden omtaler man så ikke Grækenlands efterladenhed med grænsekontrollen, efter at Syriza kom til magten? Og hvorfor i alverden vil man nu have Tyrkiet til at indføre grænsekontrol i stedet for at opfordre Grækenland til at gøre det?

Gad vidst, om man mon i virkeligheden har draget et lettelsens suk med hensyn til grænsekontrollen, da Syriza kom til magten, fordi man, når man læste rapporterne fra Amnesty International, f.eks. dette referat af en rapport fra april 2014, blev noget flov over, at et europæisk land, altså Grækenland under en forrige regering, kunne handle sådan. I referatet hedder det bl.a.:

Amnesty Internationals nye undersøgelser viser, at praksissen med tilbageførsel [af migranter, rr] er rutinepræget og meget udbredt. Det sker ofte langs landegrænsen i Evros-regionen i det nordøstlige Grækenland, som bliver patruljeret af tusinder af grænsevagter og er delvis beskyttet af et 10,5 km langt hegn. Andre er blevet tilbageført ved øerne Lesbos, Chias og Samos i Ægæerhavet.

En sådan tilbageførsel er ulovlig, for så snart en migrant har sat foden på europæisk jord, har han eller hun ret til at få sin asylansøgning behandlet. I stedet er det arme menneske altså af grænsebevogtningen blevet ført tilbage til udgangspunktet og ikke kommet ind i det forjættede Europa.

Nu kom så i januar 2015 Syriza til magten, og så havde Bruxelles ikke mere problemet med tilbageførsler at slås med – hvis det da har bekymret dem – men jo til gengæld økonomiske problemer, der fuldstændig overskyggede alt andet. Indtil det altså nu i september viser sig, at denne manglende tilbageførsel og denne lempede grænsekontrol i Ægæerhavet udløste en lavine.

Så kan man i Bruxelles have den at beskæftige sig med.

Men gad vidst, om man har forstået, hvad det er, der sker.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Indvandringspolitik og tagget , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Heureka

  1. Pingback: En bitte vantro hyrdedreng | ricardtriis

  2. Pingback: Hvorfor spørger de ikke? | ricardtriis

  3. Pingback: At forregne sig | ricardtriis

  4. Pingback: Grækenland og Tyrkiet | ricardtriis

  5. Pingback: Ærgerligt! Ærgerligt! | ricardtriis

  6. Pingback: Mere dybde, tak! | ricardtriis

  7. Pingback: I italienernes hoveder | ricardtriis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s